Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sådan skal fremtidens afgifter se ud, hvis danskerne skal køre grønt

Det er omstillingstid i dansk politik, og omstillingen er grøn. For den danske bilpark betyder det store forandringer og kræver de rigtige politiske beslutninger. Afgifts- og beskatningsstrukturen skal være både fornuftig og langsigtet – og så skal der være flere tilgængelige ladepunkter i Danmark.

»Der er brug for fornuftig, langsigtet lovgivning og større fokus på tilgængelige ladepunkter, hvis danskerne for alvor skal sætte strøm til den daglige kørsel,« skriver Casper Kirketerp-Møller og Gunni Mikkelsen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Udvalget af elbiler er eksploderet i de seneste år. I 2018 kunne danskerne vælge mellem otte elbilmodeller. De Danske Bilimportører kan bekræfte, at tallet, med de nye kendte lanceringer, vokser til over 60 de kommende år, og vi går en tilsvarende udvikling i møde på markedet for plugin-hybridbiler.

Det er en god nyhed for den grønne omstilling i transportsektoren. Men et øget udvalg af el- og plugin-hybridbiler gør det ikke alene.

Transportkommissionen sidder lige nu og arbejder på, hvordan fremtidens afgifter skal se ud. I den forbindelse mener vi, at der er brug for fornuftig, langsigtet lovgivning og større fokus på tilgængelige ladepunkter, hvis danskerne for alvor skal sætte strøm til den daglige kørsel.

Som lovgivningen er skruet sammen i dag, straffes en ny og bedre teknologi, som el- og plugin-hybridbiler er. Det sker, fordi vi kører med en beskatning, der baserer sig på værdi. Den burde i stedet være teknik- og klimabaseret.

Hold afgifterne i ro

En nytænkt teknik- og klimabaseret beskatning bør særligt tage højde for tre ting: En langsigtet afgiftsstruktur for både el- og plug-in hybridbiler og strøm til opladelige biler, en fastfrysning af registreringsafgiften og en gentænkning af den beskatning som brugerne betaler for at have en firmabil.

Casper Kirketerp-Møller. Fold sammen
Læs mere

Det vigtigste budskab, som lyder fra alle kanter, er, at Danmark har brug for at få en langsigtet afgiftsstruktur på plads for elbiler. De Danske Bilimportører understreger, at hver gang beskatningen ændres, påvirker det direkte væksten af elbiler. Det ser man tydeligt på salgstallene for elbiler fra de seneste fem år.

Gunni Mikkelsen. Fold sammen
Læs mere

Vi har også brug for en klar, utvetydig og langsigtet politisk udmelding om, at afgiftsfritagelsen for strøm til elbiler forlænges. For opladning og elbil kan i sagens natur ikke adskilles. De skal tænkes sammen – og gerne frem til 2025, hvor vi forventer, at markedet er mere veletableret, og elbilerne bedre kan konkurrere med fossile biler.

Tilsvarende skal registreringsafgiften for elbiler fastfryses på 2019-niveau, så danskerne og bilforhandlere får ro og tro på elbilen. Som det ser ud nu, vil afgiften allerede fra nytår stige på de elbilmodeller, der koster mere end 400.000 kroner – de har i år foreløbig udgjort over 40 procent af salget. Ligeledes vil afgifterne stige ved indgangen til 2021 for elbiler under 400.000 kr. Inden Transportkommissionen får færdiggjort arbejdet, må politikerne derfor gribe ind og sikre, at heller ikke de dyrere elbiler kommer til at stige i januar 2020. Ellers bliver der for megen uro i markedet.

Sidst, men ikke mindst bliver vi nødt til at gentænke beskatningen af de brugere, som har firmabiler, så beskatningen får et grønt DNA. Der er ca. 75.000 beskattede firmabiler i Danmark, og det er typisk også biler, der kører mange kilometer og dagligt udleder meget CO2. En grøn beskatningsmodel på ikke kun grønne, men alle firmabiler vil også i løbet af få år skabe et brugtbilsmarked, der kan appellere til endnu flere danskere.

En ny opgørelse fra leasingselskabet LeasePlan viser, at vi med vores nuværende udgiftsniveau betaler cirka 1.000 kr. mere om måneden for at vælge en grøn firmabil frem for den fossile slags. Flere store virksomheder viser vejen ved at sætte strøm til deres bilflåder, men 99 procent af danske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis har økonomien til at prioritere grønne biler frem for de fossile. Det er mildest talt tosset – den grønne firmabil må ikke kun være for de få.

Flere tilgængelige ladepunkter

Et andet centralt element, som Transportkommissionen bør adressere, er de offentligt tilgængelige ladepunkter. Ni ud af ti af alle Clevers kunders opladninger foregår hjemme og på arbejdet (Clever fremstiller ladestandere, red.). Men det er stadig helt afgørende, at vi fortsat har et stabilt og tætvævet offentligt netværk af ladepunkter. Dem skal vi bruge, når vi er på farten, på besøg i byerne eller bor i etageboliger uden adgang til egen parkeringsplads.

I Danmark har vi fire gange flere offentligt tilgængelige ladepunkter per elbil, end elbillandet Norge har. Det er et godt udgangspunkt, som vi vil investere massivt i at holde og forbedre. Men vi kan skrue op for tilgængeligheden, og vi anbefaler, at vi får ensrettede parkeringsregler, bedre muligheder og incitamenter for dem, der investerer i ladepunkterne, og en pulje, der kan skabe flere lynladepunkter.

I dag er der vidt forskellige parkeringsregler på tværs af landets kommuner. Elbilisten skal altså forholde sig til nye regler hver gang den usynlige kommunegrænse krydses. Hvor er fornuften i det? Lad os ensrette parkeringsreglerne i Danmark, og lad os sikre, at de bliver håndhævet. Clever får dagligt henvendelser fra kunder om spærrede ladepladser – spærret af elbiler, der ikke har til hensigt at lade, og fossile biler, der slet ikke kan lades. Et sæt ensrettede og håndhævede parkeringsregler for ladepladserne vil skrue op for tilgængeligheden og effektiviteten ved de eksisterende ladepunkter.

Vi anbefaler også at skabe enklere og prioriterede godkendelser til opladning i kommunerne, så de spillere, der investerer i ladepunkterne i byerne, ikke spilder ressourcer på langstrakte og unødigt komplicerede processer. Det vil komme elbilisterne i etageboliger uden egen parkering til gode, og det vil lette arbejdsbyrden for boligforeningerne, der gerne vil tilbyde beboerne opladning.

Tænk opladning ind fra start

Vi bør også skabe incitamenter for at tænke opladningen ind fra første spadestik ved nybyggeri – både i boligejendomme og virksomhedsdomiciler. Forberedelsen tjener sig hurtigt ind igen for ejerne.

Endeligt bør der indføres en pulje til at lette udgiften til nettilslutningen af lynladepunkter langs motorvejene til de længere ture. Det er ikke billigt at indkøbe de kraftige strømstyrker til lynladning, som skal til, hvis ladetiden på farten holdes nede mellem 15 til 25 minutter.

Hvis regeringens Transportkommission lykkes med at forme grønne, økonomisk bæredygtige og sammenhængende anbefalinger, vil det være en gave til danskerne, de folkevalgte og den bæredygtige omstilling af vores samfund.

Vi venter i spænding. Imens står vi klar med anbefalinger fra bilmærkerne, tilbagemeldinger fra kunderne og brændende investeringsvilje til at sikre den vitale danske infrastruktur til elbilerne.