H.C. Andersens eventyr »Kejserens nye klæder« påpeger, hvordan fælles forestillinger kun har magt, så længe alle efterlever dem. Det er en barsk realitet, både H.C Andersen såvel som de seneste års geopolitiske udvikling har demonstreret:

Internationale spilleregler er – ligesom kejserens usynlige klæder – ikke faste, fysiske størrelser, vi trofast kan planlægge vores ageren efter, men snarere resultatet af, at vi som geopolitiske kejsere for en kort stund i en ellers uregerlig verden har haft magt nok til at få folkemængden til at tro, at vi var iført dem.