Kronikker

Sådan kan Danmark både betale sin klimagæld til de fattige lande og bidrage til den grønne omstilling herhjemme

Regeringen lægger med sit finanslovforslag op til at betale sin klimagæld til verdens fattigste lande ved at tage penge fra udviklingsbistanden. Det er både usolidarisk og uærligt. Og det er faktisk muligt at skaffe den lovede klimafinansiering uden, at regningen sendes videre til verdens fattigste.

»Lige nu er Danmark blandt de meget få EU-lande, der ingen afgifter har på flytransport, som der ellers er på brændstof til for eksempel biler, busser og tog,« skriver Rasmus Sturh Jakobsen og Thorleif Jonasson. Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark har lige nu en årlig klimaregning på fem milliarder kroner til verdens fattigste lande, som samtidig er dem, der er hårdest ramt af klimakrisen. På COP15 i København i 2009 forpligtede verdens rigeste lande sig nemlig til, at de tilsammen fra 2020 ville give 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til ulandene, især de mest sårbare. Samtidig blev det under dansk lederskab slået fast, at penge til klima ikke må gøre det vanskeligere for ulandene at bekæmpe fattigdom. Derfor går det ikke at tage dem fra den almindelige udviklingsbistand.

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Hvornår stopper vi med at hylde »Undskyld, jeg kommer for sent«-løgnen?
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Anne Kirstine Cramon: Tillykke, Lise-Lotte-typer – I har ikke forstået noget
  • Videnskab
    Abonnement
    Her er verdens største kløft – klimakløften: »Uret tikker«