Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sådan kan 2025-planen løfte BNP med 60 mia. kr.

Hvis der gennemføres reformer, der styrker rugbrødsmotoren, dvs. flere i arbejde og flere arbejdstimer, samt reformer, der øger produktiviteten, dvs. produktionen pr. time, vil BNP kunne øges med 60 mia. kr.

Jobcenter i København. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har brug for en ambitiøs 2025-plan og skatte­reform. Danmarks BNP er nemlig lavere end i 2008, og der er udsigt til pauver vækst de kommende år. Vi har desuden det højeste skattetryk i OECD, og det virker som en møllesten om halsen på danske lønmodtagere og virksomheder. Planens fokus bør være at øge det danske vækstpotentiale markant, bl.a. ved at reducere skatte­byrden. Der er et pænt råderum til lavere skat (eller øget offentligt forbrug) på ca. 40 mia. kr. frem til 2025.

Hele eller en stor del af råderummet bør bruges på lavere skat, da vi har OECDs største offentlige sektor som andel af BNP. Udfordringen er derfor ikke, at den offentlige sektor mangler penge, men at den ikke er effektiv nok. Råderummet kan (og bør) gøres større via reformer.

I CEPOS har vi beregnet, at råderummet kan øges fra 40 til 100 mia. kr. via velbeskrevne reformer af overførselsindkomster mv. Hvis man ville det, kunne man således gennemføre CEPOS’ Århundredets Skattereform, der letter skatte­trykket med 60 mia. kr. Den ville sænke marginalskatten til 40 pct., aktionærskatten til 25 pct. og selskabsskatten til 12 pct. Samtidig kunne bl.a. registreringsafgiften, arveafgiften og PSO-afgiften fjernes. En LO-familie ville få et ekstra rådighedsbeløb på 30.000 kr. og BNP ville øges med 60 mia. kr.

Lars Løkke Rasmussens ambition for skattereformen er mindre end dette, og derfor bliver der de kommende år behov for flere reformer af skat, overførselsindkomster mv.

Min opfordring til Løkke er, at han i 2025-planen opstiller en helt specifik målsætning for, hvor meget BNP skal øges med via reformer. En sådan målsætning vil forpligte regeringen år efter år til et højt reformtempo.

Thorning-regeringen havde en målsætning om at øge BNP med 40 mia. kr. via reformer. Det kom Thorning pænt tæt på at opfylde. Hendes reformer øgede velstanden med ca. 32 mia. kr. ifølge Finansministeriet. Bl.a. fordi reformer øgede beskæftigelsen med 31.000 personer. Løkke bør have en mere ambitiøs målsætning. Dels er der lang tid til 2025, dels er der mange reformmuligheder, og dels har Løkke en »track record« som reform-statsminister.

Da han var statsminister i årene 2009-2011, øgede han beskæftigelsen via reformer (dagpengereform, efterlønsreform mv.) med ca. 78.000 personer frem til 2020 (betydeligt mere end Thorning). Min anbefaling er, at Løkkes målsætning bliver at gennemføre reformer, der øger velstanden med minimum 60 mia. kr. Det svarer til, at velstanden øges med ca. 10.000 kr. pr. dansker (fra spæd til gammel).

I CEPOS har vi gennemgået alle kendte konkrete reform-forslag, hvor der er beregnet en forventet velstandseffekt ud fra anerkendte regnemetoder. Vi har opdelt reformerne i to grupper:

1. Reformer der styrker rugbrødsmotoren, dvs. flere i arbejde og flere arbejdstimer.

2. Reformer der øger produktiviteten (dvs. produktionen pr. time). I de kommende år skal vi både have bedre gang i rugbrødsmotoren og i produktiviteten. Reformforslagene har samlet en effekt på BNP på 100 mia. kr. svarende til et BNP-løft på fem pct. Et sådant katalog af reformforslag skal naturligvis udnyttes så meget som muligt i et land med et pauvert vækstpotentiale.

Af de 100 mia. kr. kommer de 87 mia. kr. fra reformer, der øger beskæftigelsen (flere kommer i job eller øget arbejdstid). Når man ser på arbejdstimer pr. indbygger, ligger Danmark kun nr. 30 ud af 35 OECD-lande. Så jo, der er et betydeligt potentiale for at øge beskæftigelsen via reformer. Bl.a. via en skattereform, der sænker topskatten, så det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer (og mere produktivt).

I Danmark er der ca. 2,1 mio. personer på overførselsindkomst. Det underbygger også, at der fortsat er et potentiale for at flytte mange fra overførselsindkomst til beskæftigelse. En del universitetsøkonomer har sagt, at der ikke er meget potentiale i arbejdsmarkedsreformer. Det må bero på en politisk vurdering og ikke en økonomfaglig vurdering. I alt kan konkrete reformer øge beskæftigelsen med 131.000 personer ifølge vores opgørelse, hvis alle kendte reformforslag gennemføres.

Det vil f.eks. være oplagt at øge folkepensionsalderen i 2025. Den forventede levetid er (heldigvis) øget meget mere end forventet. Vi har flere sunde leveår i alderdommen, og derfor giver det mening at øge pensionsalderen hurtigere. Hertil kommer, at tilgangen til efterløn bør standses fra 2018. Erfaringen med højere efterlønsalder i disse år er rigtigt gode. Danmarks Statistik har konkluderet, at seniorerne i høj grad bare fortsætter i deres job, når efterlønsalderen øges. Det kan ikke undre, eftersom seniorer udgør en erfaren arbejdskraft, som allerede er i beskæftigelse og dermed værdsat. Desuden er det oplagt at reformere den danske SU og anvende budgetforbedringen på at finansiere lavere topskat for at øge incitamentet til at tage uddannelser, der giver job med høj løn (dvs. høj produktivitet). Det giver ikke mening, at SUen i Danmark er dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Derfor kan SUen på kandidatdelen omlægges til lån. En anden oplagt reform er at sænke dimittendsatsen, dvs. de dagpenge, som nyuddannede på universitetet kan få, hvis de bliver arbejdsløse lige efter endt uddannelse.

Nyuddannede fra f.eks. universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. om måneden til en dimittendsats på 13.000 kr. Det er mere end dobbelt op i levestandard, fordi man bliver arbejdsløs. Det medfører, at nogle nyuddannede kan være meget kræsne med hvilke job, de er villige til at tage. I stedet for at søge bredt er der mulighed for at gå i flere år og vente på drømmejobbet. Jeg anbefaler bl.a., at satsen for ikke-forsørgere under 30 år reduceres fra 13.000 kr. om måneden til ca. 8.000 kr.

Desuden er der brug for en ny reform af dagpenge og kontanthjælp. Der er jobfremgang i Danmark, og mange af jobbene besættes af østeuropæere. Det er umiddelbart godt, for uden østeuropæerne ville mange af jobbene være ubesat. Bl.a. fordi dagpenge og kontanthjælp er så høje, at ledige i nogle tilfælde fravælger et lavtlønsjob. Men det ville være godt, hvis flere arbejdsløse tog de ledige job. Rockwool Fonden har vist, at den danske kontanthjælp er ca. 50 pct. højere end i Sverige. Desuden er de maksimale dagpenge i nogle tilfælde højere end den løn, man får i et lavtlønsjob. Det taler for at trimme dagpengene og kontanthjælpen. F.eks. kan dagpengeperioden sænkes fra to til et år. Det øger beskæftigelsen med 22.000 personer.

Ser man på kendte forslag, der øger produktiviteten, øger de velstanden med 13 mia. kr. Konkrete reformforslag med beregnet effekt på produktiviteten er tæt på ikke-eksisterende, hvis man ser bort fra lavere selskabsskat (ti point lavere selskabsskat øger BNP med 12 mia. kr.).

Danmark har den niendehøjeste produktivitet ud af 35 OECD-lande, men væksten i produktiviteten er lav herhjemme. Der er derfor brug for at gennemføre reformer, der øger produktiviteten. Derfor bør der nedsættes en Produktivitetskommission 2, der skal udarbejde helt konkrete forslag, som kan løfte produktiviteten. Forslagene skal indeholde en beregning af effekten på BNP.

En vigtig del af 2025-planen er en ambitiøs skattereform. Desværre gennemføres CEPOS’ Århundredets Skattereform ikke nu. I regeringsgrundlaget opereres med en reduktion i marginalskatten på fem pct. og øget jobfradrag. Man må håbe, at politikerne som minimum prioriterer et råderum på 20 mia. kr. (halvdelen af råderummet uden reformer), og at Løkke bliver mere ambitiøs i løbet af forhandlingsforløbet. For et sådant beløb kan man få en pæn skattereform, hvor man fjerner og reducerer nogle af de mest væksthæmmende skatter. For de 20 mia. kr. kan man fjerne topskat, registreringsafgift, sænke aktieskat til 25 pct. og sænke selskabsskatten med to pct. Det vil være en reform, der øger BNP med godt 23 mia. kr. og beskæftigelsen med knap 20.000 personer.

Det vil være et pænt første skridt i forbedringen af skattesystemet. Men der vil i de kommende år være brug for nye skattereformer, ligesom der bliver brug for mange reformer, der øger beskæftigelsen og produktiviteten.