Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sådan bliver vi bioteknologisk nr. 1

Steen Riisgaard & Villy Søvndal: Danmark burde satse mere på bioteknologi. Men vi halter bagefter, fordi regeringen kun satser på én teknologi – elbilen.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Der er mange veje til et renere klima. Men tænk, om vi kunne vælge en bæredygtig vej, der også skaber vækst og grønne jobs? For nylig viste en rapport fra WWF Verdensnaturfonden, at industriel bioteknologi kan reducere udledningen af CO2 med 1-2,5 milliarder tons hvert år frem til 2030. Rapporten understreger, at der er behov for stærke offentlige politikker, som kan bidrage til at realisere den industrielle bioteknologis potentiale. Så fremtiden kan være en biobaseret økonomi, hvor små bio-raffinaderier landet over omdanner affaldsprodukter og anden biomasse til energi og andre produkter, som på nuværende tidspunkt fremstilles af olie. Biomasse er nu og i fremtiden en af de mest effektive veje til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Biomasse kan dermed spille en central rolle i at nå Danmarks forpligtelser til at reducere CO2-udledningen og sikre ny grøn energi i vores energiforsyning. Så fremtidens landmand er ikke kun leverandør af fødevarer. Han leverer også biomasse til energiformål. Det kan være gylle til biogas eller halm til biobrændstof. Danmark kunne blive et foregangsland inden for grøn energi-teknologi. Vi kan skabe tusindvis af sikre jobs til såvel den kort-uddannede LO-arbejder som til dem med de længere uddannelser. Men det kræver, at man fra politisk side tør handle og melde klart ud. I de sidste par år har regeringen desværre valgt at fokusere ensidigt på elbiler frem for en bredere vifte af energiløsninger. Dermed risikerer Danmark at misse en mulighed for at løfte en ny biobrændstof-teknologi i gang - blandt andet fordi vi har forsømt at udvikle hjemmemarkedet og udnytte danske virksomheders forspring på området. Det er ærgerligt, fordi der i den nye bioteknologi gemmer sig både klimaløsninger, energisikkerhed og grønne jobs. Der er drømt mange gode drømme om ny grøn teknologi. Men drømme løser ikke klimaudfordringen selvom de kan virke besnærende. Risikoen er, at medier og beslutningstagere lader sig drive rundt i manegen af spændende fantasiprojekter og glemmer de allerede eksisterende teknologier, som hurtigt og effektivt bidrager til løsningen. Der skal stadig være plads til visionære ideer og store midler til forskning i ny teknologi - det er i både SFs og Novozymes interesse. Men klimaet og den økonomiske situation kræver, at vi i langt højere grad skærper debatten og skelner mellem, hvad vi kan nu, og hvad vi håber at kunne i fremtiden. Nu og her er der brug for, at vi støtter de danske virksomheder, der allerede har løsninger på hylderne. Markedskræfterne er ikke altid i stand til at vælge en løsning for os, for så var det sket. Vi må klart tilkendegive, hvilke teknologiske spor, Danmark skal satse på. Det vil sikre det nødvendige tempo i udviklingen af økonomisk sunde og realiserbare klimaløsninger. Transporten er en stor CO2-synder. En af de største klimaudfordringer er at knække den hastigt voksende transportsektors udledning af CO2. Globalt set står transporten for 25 procent af CO2 udledningen. Her er bæredygtige biobrændstoffer på kort og mellemlang sigt en af de veje, der kan give en markant CO2 reduktion i transportsektoren. For eksempel kan 2. generations-bio-ethanol (2G) - brændstof produceret på halm eller industrielt affald - reducere bilers CO2-ud-ledning med op til 90 procent i forhold til benzin. 2G-biobrændstof er en af de teknologier, vi ikke behøver at vente på. Den er klar. Og hvis Danmark beslutter sig for det, kan vi i løbet af ganske få år blande al benzin op med biobrændstof og hælde direkte på bilen. Det vil give en øjeblikkelig og mærkbar reduktion af CO2-udledningen fra danske biler. Men biobrændstof er jo kun en del af løsningen - andre energiformer, som elbiler, skal også bidrage på lidt længere sigt. Danmark står godt rustet. Danske virksomheder som Novozymes er førende inden for den bioteknologi, der ligger bag udviklingen af 2G-bioethanol. Og den 18. november åbner Dong Inbicon verdens første demonstrationsanlæg til produktion af 2G-bioethanol i Kalundborg. Bæredygtige biobrændstoffer kan ikke bare levere et renere klima. Produktionen af 2G-biobrændstof vil også være guld værd for Danmark med en værdi på op til fem milliarder kroner, styrke forsyningssikkerheden og skabe jobs. Men hvordan kan vi gå fra at være et pilotland til at være foregangsland inden for bæredygtige bioløsninger? For det første må vi i sikre, at vi bliver bedre til at udnytte allerede eksisterende teknologi. For det andet må vi kigge på de politiske rammebetingelser; kan vi løbe en ny spændende teknologi i gang gennem støtteordninger, lånegarantier eller ved at gøre det attraktivt på anden vis? Problemet presser sig på. Danmark er som andre EU-lande forpligtet til at skulle skære CO2-udslippet i den såkaldte ikke-kvote sektor, dvs. inden for transport, landbrug og individuel opvarmning. Transportsektoren må nødvendigvis bære sin del og her er biobrændstoffer et effektivt virkemiddel. Her kan vi kigge på erfaringer fra andre lande. I Sverige har man i løbet af ti år gennem positive incitamenter skabt et E85 biobrændstof-marked og en stor folkelig udbredelse af biler der kører på biobrændstof. I dag er hver tredje solgte bil i Sverige en flex-fuel bil. Og i USA er der en lovmæssig iblandingsprocent på ti procent i benzin. Samtidig har præsident Obama igangsat initiativer, der skal se på, hvordan biobrændstoffer kan være vækstmotor for landområderne. Det er afgørende, at vi udnytter danske virksomheders kompetencer inden for vedvarende energi og sætter et højt ambitionsniveau for brugen af bæredygtige bioløsninger. I stedet for kortsigtet at købe os til egne besparelser - f.eks. i Rumænien eller Bulgarien - bør vi bruge pengene på grønne investeringer: udvikling og udbygning af en CO2-venlig infrastruktur, der baner vejen for et fossilfrit samfund. Lad os derfor komme i gang med en målrettet erhvervs- og klimaindsats. Massive investeringer i forskning og udvikling er centralt. Men ikke mindst skal der afsættes midler til at støtte springet fra udvikling til markedsintroduktion af nye energiløsninger. Her kan der virkelig gøres en forskel. Gevinsterne for Danmark ved bæredygtige biobrændstoffer er åbenbare: hurtig og effektiv CO2-reduktion, større uafhængighed af fossile brændsler fra ustabile regioner, og tusindvis af nye grønne arbejdspladser.