Hele Europas fremtid er på spil i disse uger. Den danske regering burde derfor have én afgørende prioritet lige nu: At finde fælles løsninger på flygtningekrisen i EU, så vi kan holde fast i både vores humanitære ansvar og vores mulighed for at bevæge os frit over Europas grænser. Vi mener, at det er muligt.
Vejret bliver varmere, og om få uger vil flygtningestrømmene op gennem Europa igen tage til. Det er nu, en fælles europæisk løsning skal landes, og Danmark har et medansvar for, at det sker. Vi kan ikke løse flygtningekrisen alene. Desværre har den danske regering indtil videre ikke bidraget til en løsning på flygtningekrisen i Europa. Tværtimod.
Norske embedsmænd slår flygtningealarm
Trods skåltaler om behovet for en europæisk løsning på flygtningekrisen har svarene i Danmark og en række andre EU-lande indtil nu været nationale. I Danmark etablerer vi grænsekontrol, vi har gjort det muligt at tage flygtninges personlige ejendele, vi indkvarterer dem i teltlejre, og vi giver dem kummerligt lave ydelser at leve for. Det er uværdigt. Regeringens »Stram så det skræmmer«-strategi er ikke en løsning. Uden andre bud må andre lande jo blot følge trop.
Grundlæggende må man træffe et valg: Er strategien at gøre flygtningekrisen til nogle andre landes problem eller at løse den samlet? Ingen lande – hverken Grækenland eller Sverige – vil acceptere at blive Europas Libanon. Kun hvis vi løser opgaven sammen, bliver den overkommelig.
Milliarder i EU-nødhjælp på vej til Grækenland
Samtidig er det utroligt dyrt. For det første gør vores stramninger det langt sværere at integrere flygtningene og gøre dem til en gevinst for det danske samfund. For det andet gør den nationale grænsekontrol det markant sværere at rejse, arbejde og handle på tværs af de europæiske grænser. Genindførelsen af national grænsekontrol i hele Europa vil være bekosteligt på kort sigt. På langt sigt vil det begrænse handlen mellem landene, hvilket koster alene den franske økonomi mere end 75 mia. kroner, vurderer France Stratégie, som er et rådgivende organ for den franske premierminister.
Løkke udelukker ikke suspendering af Dublin
Konkret forslag på plads
Mange har indset alvoren: Vi har formentlig kun kort tid til at strikke et fælles europæisk svar sammen på flygtningekrisen. Et svar, der holder fast i både vores humanitære ansvar og vores frie bevægelighed. Heldigvis er det ikke noget fatamorgana. Det er en konkret mulighed her og nu. For mens den danske regering har været passiv tilskuer på den europæiske scene, har andre taget ansvar og udvist lederskab. Det betyder, at vi nu har en plan for en fælles europæisk løsning klar. Faktisk var det Europas Liberale Parti, ALDE, som både Radikale Venstre og Venstre tilhører, der var først med en skitse til en fælles løsning. Siden kom Kommissionen med et konkret forslag, som de lande, der har modtaget flest flygtninge, arbejder for. Lad os kort skitsere:
1. Styrk de ydre grænser
For at bevare den frie bevægelighed i Europa er vi nødt til at genvinde kontrollen med Europas ydre grænser. På kort sigt foreslår vi, at der oprettes en europæisk flygtningeudrykningsenhed. Enheden skal sikre anstændige vilkår ved Europas ydre grænser, samt at flygtninge og migranter, der kommer til de ydre grænser, henvises til fælles modtagecentre, hvor de registreres. I første omgang skal enheden sættes ind ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Siden i andre medlemsstater ved den ydre grænse, som oplever store flygtningestrømme. På længere sigt foreslår vi en egentlig europæisk grænse- og kystbevogtning.
2. Opret fælles modtagecentre
Vi vil have oprettet fælles modtagecentre ved den ydre grænse. Vi foreslår derfor at erstatte de nuværende hot spots med egentlige modtagecentre. Centrene skal fungere som en transitzone, hvor de mennesker, der kommer til Europas ydre grænser, skal screenes. Migranter, som åbenlyst ikke kan få asyl, skal afvises med det samme, mens mennesker, der er reelt på flugt, sendes videre for at få prøvet deres sag i et af EUs medlemslande. Samtidig skal centrene sikre en værdig og ordentlig behandling af mennesker sådan, at vi alle steder i unionen lever op til de værdier, som EU er bygget på.
3. Fordel flygtninge solidarisk mellem EUs medlemslande
I dag betyder den såkaldte Dublin-forordning, at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det EU-land, de første ankommer til. Men med flygtningekrisen er Dublin-forordningen reelt brudt sammen. Sammenbruddet var forudsigeligt, for systemet betyder i praksis, at Italien og Grækenland skal registrere og give asyl til alle de flygtninge, der kommer til Europa sydfra. Det er ikke holdbart.
Vi foreslår derfor, at der oprettes et nyt fælles asylsystem med en solidarisk fordeling af flygtninge ud fra objektive kriterier såsom befolkningsstørrelse og nuværende andel af flygtninge. EU-Kommissionen har allerede udarbejdet en konkret og fair fordelingsnøgle, som kan anvendes. I et sådant system vil flygtninge ikke længere skulle søge asyl i et bestemt land – men til EU. Fordelingsmekanismen vil sørge for, at alle medlemslande får og tager deres fair andel. Østeuropæiske lande, som i dag tager meget få flygtninge, vil altså ikke længere kunne undslå sig. Vi synes, at alle europæiske lande skal bidrage til løsningen af flygtningepresset.
Danmark kan gøre en forskel
Vores europæiske trepunktsplan er et samlet bud på, hvordan EU håndterer flygtningekrisen. Den er ikke abstrakt og fjern, men konkret og kan igangsættes nu – hvis der er politisk vilje. Alle ved, at det hverken er let eller enkelt at finde fælles europæisk fodslag på dette område. Netop derfor bør den danske regering melde sig som en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Danmark bør går forrest i at gøre ord til handling. Alternativet – ingen europæisk løsning – er jo ikke noget reelt alternativ, hvilket alle faktisk er enige om.
Danmark burde yde assistance til oprettelsen af en europæisk flygtninge-udrykningsstyrke, en europæisk grænse- og kystbevogtning samt oprettelsen af fælles modtagecentre ved Europas ydre grænser – både i form af midler og personel. Det vil sende et stærkt signal om, at selv et lille land som Danmark tør tage ansvar for og kan gøre en forskel i forhold til at skabe en reel løsning.
Danmark burde også arbejde for en solidarisk fordeling af flygtninge mellem landene. Det sender et helt utroligt dårligt signal, når regeringen på den ene side erkender, at en fælles fordelingsordning er nødvendig – og på den anden side ikke mener, at Danmark skal deltage. Selvfølgelig skal vi være med. Og hvis en fælles fordelingsordning ender med at erstatte de forældede ordninger, som vi har nu, vil det i det hele taget ikke være muligt for Danmark at stå udenfor.
Løkke: Nu skal asyltrafikken bringes til ophør
Europa har brug for en fælles løsning på flygtningekrisen. Planen findes. Men vi mangler politisk vilje, der kan gøre den til virkelighed. Lad dette være en opfordring til statsministeren og de øvrige stats- og regeringschefer:
Europa og resten af verden forventer, at I løser den her udfordring. Tag ansvaret på jer – og sæt i gang. Vi har ingen tid at spilde. Det er nu, ord skal gøres til handling!