Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Robotterne kommer – og det er ikke en vittighed

Vækstvejen er digital. Den digitale udvikling er allerede nu i gang med at forandre måden, vi lever på, og måden, vi driver forretning på. Arbejdsfunktioner vil forsvinde, men nye typer job vil opstå i stedet.

Boston Dynamic’s Atlas-robot under en test. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Omdrejningspunktet for dansk økonomisk politik har de seneste 20 år været aldringen af den danske befolkning. I 0’erne oplevede vi, hvordan den forudsigelige fremtidige stigning i forsørgerbyrden banede vejen for de store samfundsreformer, som hævede tilbagetrækningsalderen og skabte finanspolitisk holdbarhed.

De demografiske udfordringer er komplekse, men vi kan regne på dem og fremskrive, så vi i dag har en klar forståelse af problemets omfang. Men de kommende 20 år vil et helt afgørende omdrejningspunkt for dette samfunds udfordringer i mine øjne være den digitale omstilling, og det er en udfordring, som vil tage en helt anden og langt mindre forudsigelig karakter.

For samfundet som helhed rummer digitaliseringen en forandringskraft så stor, at den i en politisk kontekst vil være central for fremtidige samfundsreformer og ny regulering af erhvervslivets rammevilkår. Det handler med andre ord nu om at sikre erhvervspolitisk holdbarhed som forudsætning for finanspolitisk holdbarhed.

Nogle kalder det »disruption«. Og det er det. En omvæltning og en forstyrrelse så markant, at den bør påkalde sig alles opmærksomhed, hvad enten man arbejder med udviklingen af den offentlige velfærdssektor eller sin private virksomhed. For den digitale udvikling er allerede nu i gang med at forandre måden, vi lever på, og måden, vi driver forretning på. I den forandring ligger muligheden for at skabe vækst og velstand. Det skal vi udnytte.

En vigtig erkendelse at nå er, at den digitale udvikling ikke foregår lineært. Man kan altså ikke tage de sidste ti års teknologiske landvindinger og fremskrive dem, hvis man vil forestille sig, hvad der kommer til at ske. Udviklingen foregår eksponentielt eller i ryk med computernes voksende processorkraft og den menneskelige innovationskraft som brændstof. En kombination, der indebærer teknologiske gennembrud, som vi ikke har fantasi til at forestille os.

Allerede i dag er det svært at fatte forandringernes hast. Tag f.eks. og kig på det amerikanske firma Boston Dynamics seneste Atlas-robot, der på to ben og med to arme kan bevæge sig rundt i skoven eller flytte kasser rundt på et lager. Eller burger-robotten, der producerer 360 individuelt tilpassede burgere i timen, og som ifølge dens skabere er sat i verden med et erklæret mål om ikke bare at reducere, men helt eliminere behovet for manuel arbejdskraft i burgerindustrien, hvilket har ført til bekymringer og protester i burgerens eget land, USA.

Robotterne kommer, og det er ikke engang en vittighed længere. Hvor det hidtil har været forbeholdt industrien, vil vi de kommende år se robotter gøre deres indtog på alle typer manuelle arbejdspladser: rengøring, lagerarbejde, butiksarbejde, pleje og forsvar.

Og det stopper ikke ved robotterne. Teknologien vinder indpas på områder, hvor videnarbejderen i sin skjorte ellers troede sig på sikker grund. Kunstig intelligens og algoritmer vil i fremtiden udfordre og forandre brancher inden for PR, jura, rådgivning, finans og reklame.

Omstillingen til de digitale forretningsmodeller er allerede i gang, men det vil tage yderligere fart de kommende år, for morgendagens vindere og tabere afgøres i høj grad af, hvem der griber udviklingen. Det er danske virksomheder i fuld gang med, og det vil ændre, hvilke kompetencer blandt medarbejderne virksomhederne efterspørger. Arbejdsfunktioner vil forsvinde, men nye typer job vil opstå i stedet. Det har vi set ske mange gange før.

De dygtigste leverandører af hestevogne var næppe begejstret for bilens indtog, ligesom smeden nok havde svært ved at omstille sig fra hestesko til helårsdæk. Opfindelsen af mælkekartonen var nok dårligt nyt for landets fremmeste leverandører af mælkeflasker. Men bilen har givet os en fleksibilitet og en aktionsradius, som de færreste ville undvære i dag, og mælkekartonen åbnede nye muligheder for forsyning og et fleksibelt forbrug, som vi nu har svært ved at undvære.

Forskellen fra dengang til i dag er hastigheden i forandringen. Digitaliseringen kommer med en forandringskraft så stor, at den stiller nye og skærpede krav til landets politikere, så vi hverken kan eller skal reformere på bagkant. Vi skal gøre det på forkant, og vejen frem er naturligvis at omfavne den teknologiske udvikling. Vi skal udvikle forretningsmodeller og arbejdspladser og dermed et samlet samfund, hvor såvel robotter som digitale værktøjer arbejder sammen med os mennesker.

Det sker for eksempel, når skolelæreren og de elektroniske læresystemer supplerer hinanden fremfor at udelukke hinanden. Det er ikke mennesker mod maskiner, men mennesker med maskiner. Og det er her, at nye forretningsområder kan opstå, og her, vi får sat skub i den økonomiske vækst.

Allerede nu ser vi, hvordan måden man driver forretning på forandrer sig, og nye forretningsmodeller dukker op. Netop ved at tænke digitalt kan vi skabe en erhvervspolitisk holdbarhed og et grundlag for fremtidig vækst og velstand.

Men det kræver handling nu, for i den digitale konkurrence er der få geografiske barrierer og meget lidt beskyttelse af det nationale marked. En succesrig samfundsmodel vil være en, hvor det er attraktivt at være iværksætter og yde en ekstra indsats, hvor investeringsklimaet er godt, og hvor mulighederne for at drive forretning er optimeret. I Danmark er vi langt fremme, men vi er bestemt ikke erhvervspolitisk holdbare endnu.

Konkret er der behov for, at vi skaber rammebetingelser for virksomhederne, som fostrer digital innovation og vækst, og det er en opgave, som alle grene af samfundet skal tage del i. Vi deler regeringens tro på, at Danmark kan styrke sin internationale konkurrenceevne og skabe stor vækst i samfundet ved at digitalisere dansk erhvervsliv i langt højere grad, end det sker i dag.

Derfor skal vi have en offentlig sektor som går mindre op i, hvem der udfører opgaverne, og mere op i, om vi får de bedste og mest effektive løsninger. Det kræver en større konkurrence om velfærdsopgaverne, og det rummer potentialet for at inddrage digitale velfærdsløsninger, der på sigt kan give danske virksomheder en international styrkeposition.

Vi skal have et samarbejde mellem det private og det offentlige om IT-sikkerhed, så vi forbereder virksomheder, borgere og den offentlige sektor mod cyber-kriminalitet.

Vi skal have en forskningspolitik, der ikke styrer forskningen, men som giver tilskyndelse til at forske i ny viden der kan omsættes til vækst, øget produktivitet og nye værdiskabende arbejdspladser.

Det er et pejlemærke for erhvervslivet, at uddannelsessystemet uddanner mere målrettet til arbejdsmarkedet. Fremtiden er digital, og derfor skal vi sikre, at langt flere unge vælger at dygtiggøre sig inden for netop dette felt.

Vi skal også have en deregulering af det private erhvervsliv. Når fremtidens konkurrenter ikke er dem, man allerede kender, men en ung IT-ingeniør i polo-trøje i Silicon Valley, er vi nødt til at identificere og fjerne unødige barrierer for at danske virksomheder kan tage konkurrencen op.

Finansieringen af vores velfærdssamfund bygger på de skatter og afgifter, som betales af danskerne og virksomhederne. Men forudsætningen for velfærden er velstanden, og der kan ikke længere herske tvivl om, at opkrævningen af skatter og afgifter har nået et niveau, hvor det holder dansk økonomi tilbage og bl.a. forhindrer investeringer i digitale løsninger. Er man i tvivl foreslår jeg, at man ser over Øresund til Sverige, hvor en reduktion i antallet af overførselsmodtagere skabte grundlaget for skattelettelser og vækst i økonomien.

Det er tankevækkende, at vi i dag stadig har en mindre samfundsproduktion, end vi havde i 2009. Der er brug for at sætte skub i væksten, også den digitale, og det mest effektive instrument vi har er at sænke skatten. Et godt sted at starte er ved at forbedre afskrivningsmulighederne for IT-investeringer samt sænke topskatten.