Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Robotterne er kommet for at blive

»Kunstig intelligens er enden på verden, som vi kender den – men gør det noget?«

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

For nylig chattede en amerikansk mand med, hvad han troede var, en helt almindelig pige på et dating-site. Hun stillede ham en række spørgsmål, som i den kontekst syntes umiddelbart naturlige, såsom om han syntes om hende, og hvor de skulle mødes.

Et af spørgsmålene burde måske have undret ham: Synes du, jeg er menneskelig, lød spørgsmålet. Den unge herre svarede tilbage, og pigen sendte ham et link til sin Instagram-profil. Det var først her, det gik op for manden, at han havde chattet med en robot. Ava hed hun, og hele affæren var et pr-stunt for en ny science fiction-film, »Ex Machina«. Det interessante er, at chatten, ifølge manden, virkede oprigtig og menneskelig, og at han var overbevist om, at han havde mødt en sød pige af kød og blod.

Læs også: Robotter og kunstig intelligens

Ovenstående er blot toppen af isbjerget, når vi taler kunstig intelligens og den udvikling, teknologien undergår i disse år. Set i et historisk perspektiv har automatiseringen af den måde, vi gør tingene på, dybe rødder så langt tilbage som den industrielle revolution, hvor det traditionelle manuelle arbejde blev erstattet af den maskinbaserede fremstillingsindustri, bl.a. med mekaniseringen af tekstilindustrierne. Siden begyndte man at tale om automatisering, et begreb, der blev levendegjort af Henry Ford og General Motors med masseproduktionen af biler og senere, da man etablerede General Motors’ automationsafdeling i 1947.

I dag ser vi automatisering overalt: I industrien, produktionen, i vores hverdagsliv, når vi går i (net)banken, når vi skal med toget, ja, vi tager det nærmest for givet. Automatiseringen af produktion, industri og vores daglige liv har sat sit præg.

Mange produktionsjob er forsvundet, mens nye job er kommet til i nye industrier affødt af det teknologiske fremskridt. Nu står vi over for et nyt og formentlig langt mere omsiggribende paradigmeskift, som vil ændre den måde, vi lever og arbejder på. Og det er her, Ava, robotpigen fra dating-sitet, bliver interessant.

Ava er måske nok reklamesøjle for en science fiction-film, men filmen rammer ned i noget, som vi langsomt er ved at forstå. Spørgsmålet er nu, om vi formår at gribe mulighederne.

Det handler om kunstig intelligens, som i større og større grad begynder at vinde frem, ikke mindst i det private erhvervsliv. I dag anvender advokatfirmaer kunstig intelligens til at scanne og læse juridiske dokumenter – og kan du huske Watson, IBMs computer, der vandt over de dygtigste Jeopardy-deltagere? I dag hjælper Watson onkologer med at stille kræftdiagnoser.

Læs også: Mød fremtidens hjemmehjælper-robot

Der er utallige arbejdsområder og sektorer, hvor kunstig intelligens kan anvendes, som f.eks. kassemedarbejdere, lufthavnspersonale og sagsbehandlere inden for den offentlige sektor. Alle arbejdsområder, hvor kunstigt intelligente robotter kan yde en service, som vil kunne matche den service, der normal leveres af mennesker, men samtidig spare organisationerne for penge og ressourcer og gøre arbejdsgange og procedurer langt mere effektive.

Et andet godt eksempel er Amelia, en kunstigt intelligent robot udviklet af den amerikanske virksomhed IPsoft, som forstår op til 20 forskellige sprog og kan tolke følelser hos den, hun »taler« med. Forestil dig, at Amelia sidder i et call-center for et større mobilselskab eller forsikringsselskab. Når en kunde ringer ind med en forespørgsel, stiller Amelia en række spørgsmål, og jo flere spørgsmål, hun stiller, og jo flere svar, hun får, desto bedre forstår hun kundernes problemer og kan hjælpe med at løse dem. Hun kan tilmed afkode følelser og humørsvingninger baseret på de samtaler, hun har med kunderne. Det er den kombination, der er ny, og som vil revolutionere den måde, vi arbejder på. Det vil betyde færre omkostninger, kortere svartider og en højere grad af effektivitet.

Læs også: Robotter erstatter billig kinesisk arbejdskraft

Vi har alle set Hollywood-film med skrækscenarier, hvor robotterne overtager planeten og gør mennesker til slaver i bedste fald eller udrydder os helt i værste fald. Så galt behøver det ikke gå. Vi skal stadig huske, at foreløbig er ingen maskine klogere end den person, der har programmeret den. Og der findes stadig masser af (menneskelige) egenskaber, som aldrig vil kunne standardiseres eller omdannes til algoritmer. Det gælder f.eks. kreativitet og det at skabe et problem. Det kan en maskine ikke. Den kan heller ikke lede, motivere, tænke lateralt, argumentere på abstrakte niveauer eller føle empati eller intuition. Det kan vi mennesker til gengæld. Så jeg er ikke bange for, at kunstigt intelligente robotter vil overflødiggøre os mennesker eller vores jobs.

Dog med det sagt, og med den hastighed teknologien udvikler sig, kan computeren på sigt blive lige så klog som vi mennesker på en række områder. Men det behøver ikke være en skidt ting. Tænk i stedet på de muligheder, det giver os, når vi lærer at samarbejde med computerne.

Ved at automatisere processer og arbejdsgange kan vi måske holde produktionen hjemme frem for at outsource. Men det kræver, at vi tænker i nye baner: F.eks. kunne uddannelsesinstitutionerne tilbyde livslange uddannelser, som gør det muligt løbende at tilpasse os ny teknologi, og arbejdsgivere bør forpligte sig til hele tiden at videreuddanne og dygtiggøre deres medarbejdere. Vi ser allerede i dag gode eksempler på samarbejde mellem menneske og maskine. Som før nævnt med robotter der hjælper sundhedspersonale med diagnosticering af sygdomme. Det handler om, at mennesker sætter målene, formulerer hypoteserne, beslutter kriterierne og udarbejder principper for evalueringer. Dernæst udfører robotterne, vores kunstigt intelligente medarbejdere, så rutinearbejdet.

Læs også: Forskere er på vej med mekanisk menneskehjerte

Nogle mener prognoserne er dystre. Således skrev James Irvine og Sandra Schwarzbach i en artikel i 2011, at robotter og automatisering inden 2040 vil overtage en tredjedel af alle servicejob. Jeg mener ikke, at fremtiden er så dyster. Det kan godt være, at teknologien overflødiggør nogle job, men den skaber også behov for nye kompetencer, som kun mennesker besidder.

For at få mest muligt ud af teknologien og omfavne den fremfor at afvise den, skal virksomheder og organisationer gøre sig en række vigtige overvejelser: Vil automatisering overhovedet få indflydelse på jeres specifikke branche. Hvis ja, i hvor høj grad vil det påvirke jeres processer? Og kan det ud fra en økonomisk synvinkel betale sig at gøre det i forhold til den omkostning, som det vil påføre organisationen? Hvad bliver udfordringerne, og hvordan tilpasser i jeres organisation, medarbejderne, den nye teknologi?

Der er mange spørgsmål og måske også flere, end der er svar. Men én ting er sikkert: Vi står over for en ny revolution. Nu skal vi til at lære at forstå denne nye teknologi og omfavne mulighederne fremfor at frygte barriererne. Robotterne er kommet for at blive.