Robotter, exo-skelletter og selvkørende biler: Derfor skal Danmark med på digitaliserings-lyntoget

Foto: ISAAC LAWRENCE

Digitaliseringen er vigtig. Det er en af de få sætninger, som ikke kan siges for tit. Og ganske som for eksempel det at lære et nyt sprog, er digitaliseringen ikke noget, som kommer af sig selv. Vi bor heldigvis i et land med fine forudsætninger for at omstille sig hurtigt, og dermed kan vi få gavn af alle de muligheder, som digitaliseringen giver os. Det er derfor, at vi skal sætte turbo på den digitale omstilling.

Det er ikke nogen lille opgave. Det er faktisk en opgave, der er lige så stor, som den er vigtig. Og vi skal have alle med om bord på digitaliseringslyntoget. For sådan er det i Danmark. Vi efterlader ikke nogen på perronen. Det er ikke et problem. Det er en styrke.

Heldigvis, eller man skulle måske snarere sige naturligvis, er danskerne over en bred kam begejstret for digitaliseringen og dens muligheder. En måling, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv, viser for eksempel, at cirka syv ud af ti mener, at den digitale udvikling alt i alt har gjort livet nemmere og bedre.

Måske ikke så overraskende for de fleste.

Hvordan digitaliseringen helt konkret letter hverdagen for mange, ser vi inden for en lang række områder. Tag nu for eksempel sundhedsvæsenet. I dag kan robot-proteser sende signaler til hjernen og lade dens ejer føle det, som protesen berører. Såkaldte exo-skeletter gør lammede i stand til at gå igen.

Science fiction? Slet ikke. For tre år siden fik danskeren Dennis Aabo Sørensen, som havde mistet sin venstre hånd i en fyrværkeriulykke, påsat en kunstig hånd. Den gjorde ham blandt andet i stand til at mærke et håndtryk. Det er heller ikke lang tid siden, at TV-værten og racerkøreren, Jason Watt, takket være et exo-skelet tog sine første skridt i 17 år. Det var en alvorlig motorcykelulykke i 1999, der betød, at Jason Watt blev lammet fra brystet og ned.

Flere af landets hospitaler har taget selvkørende transport-robotter til sig. De fragter ting fra A til B, finder selv rundt, ja, de kan endda selv tage elevatoren til den rigtige sal. De kan selvfølgelig ikke kommunikere og tænke på samme måde som for eksempel robotterne fra Star Wars, men de er da et stykke ad vejen. Lidt mindre spektakulært, men mindst lige så vigtigt i forhold til sundheds- og velfærdsområdet, er de såkaldte vasketoiletter, som kan gøre ældre og svage borgere i stand til helt eller delvis selv at gå på toilettet. Det vil sige, at tidspunktet for ens toiletbesøg ikke længere i samme grad afhænger af, hvornår en fra plejepersonalet har tid til at hjælpe én. Det kan man da kalde fremskridt!

Robotterne og den nye teknologi kan hjælpe os og være med til at aflaste. For eksempel kan Watson, den kunstige intelligens, hjælpe sundhedsvæsenet med at se på store mængder data, finde mønstre og eksempelvis identificere kræft. Der er stadig brug for en lægefaglig bedømmelse, men læger og sundhedspersonalet får mulighed for at bruge tiden bedre til gavn for patienterne.

Digitaliseringens enorme betydning

Det er i det hele taget ganske svært at tale om økonomisk vækst og arbejdspladser i ret lang tid, før man uvægerligt kommer ind på netop den teknologiske udvikling og digitaliseringens enorme betydning.

Tænk bare på, da vi fik PCere. Det kan måske være svært at tro på i dag, men de forårsagede faktisk først frygt. Men det viste sig hurtigt, at de var med til at øge produktiviteten og skabe økonomisk vækst og dermed også jobvækst. PCerne betød faktisk et kvantespring i den måde, som mange arbejder på. De fleste af kan nok godt huske, at en kollega eller et familiemedlem så på PCen som en fremmed og måske endda lidt »farlig« fugl. Sådan er der heldigvis næppe ret mange, der har det i dag.

Tager vi »robotterne«, som efterhånden er blevet en fællesbetegnelse for enhver form for lettere avancerede maskiner, så vil de ikke tage arbejdet fra os. De vil gøre vores arbejdsliv anderledes, og de vil klare meget af det, som i dag er trivielt rutinearbejde for os.

I dag er der for eksempel maskiner, der hjælper os med tunge løft. Det er godt for virksomhedens produktivitet, og det er nok også godt for den enkeltes ryg. »Robotterne« er her allerede, og de bliver i stigende grad vores hjælpere. Det er ikke mennesker mod robotter, men mennesker med robotter, som bliver virkeligheden på danske arbejdspladser i fremtiden. Og der vil selvfølgelig stadig være kollegaer af kød og blod, som man kan få en god arbejdssnak med over en kop kaffe. Lige den »opgave« vil mennesker i mange år fremover sikkert klare betydeligt bedre end robotter.

Intet kommer af sig selv

De positive effekter af den digitale omstilling kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi følger med. At vi er med på, at digitaliseringen giver både muligheder og udfordringer. At vi arbejder sammen for at gribe mulighederne og løfte udfordringerne.

Tag nu for eksempel selvkørende biler, som en række store selskaber lige nu arbejder benhårdt for at få udviklet i en sådan grad, at de bliver den foretrukne og mest udbredte bil. Og samtidig en meget sikker bil. Egentlig en mærkelig og noget science fiction-agtig tanke, men omvendt er det vel ikke meget anderledes end med de såkaldte smartphones.

For 30 år siden ville de og deres kunnen nok også have virket ganske futuristisk på de fleste. At din bank, dit fotoalbum, dit kort, din avis, din musikafspiller og meget mere var i din telefon. Det er jo tilfældet i dag. Selvkørende biler skal bruge meget avanceret teknologi. Måske bliver det en dansk virksomhed, som specialiserer sig i en eller anden dims, som de selvkørende biler skal bruge. Som bliver ledende på verdensmarkedet. Det er godt nok en mulighed, der vil noget!

En udfordring kan så eksempelvis være, at nogle af dem, som i dag lever af at bringe varer fra A til B, givetvis skal til at lave noget andet. Her er vi nok bedre stillet, end mange andre lande er. Årsagen til dette er, at vi har en relativt højtuddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Men derfor skal vi alligevel i uddannelsessystemet og i det hele taget tænke digitaliseringen ind, så både den nuværende og den kommende arbejdsstyrke er klar til at løfte de opgaver, som morgendagen bringer. De opgaver, som vi i dag kan ane, men som vi ikke med sikkerhed kan sige, hvad bliver. Det er en kæmpe udfordring.

Og selv om man nogle gange måske nok kan føle, at det går noget stærkt med den der digitalisering, så tænk lige igen på, hvordan det er gået med smartphones. På bare ti år er de blevet hvermandseje. Hvis en person fra 1985, dengang hvor 8-bit computeren Commodore 64, også kendt som »brødkassen« gik sin sejrsgang verden over, hoppede i en tidsmaskine og så, hvordan folk i dag har supercomputere i lommen, så ville han eller hun nok måbe mere end blot en anelse. Ja, man har adgang til hele verden fra sin smartphone, og man kan endda også gøre noget så jordnært som at betale i butikken med den.

Vi har gennem de seneste år været et af de mest digitaliserede samfund i verden, men vi kan se, at andre lande er ved at gå i udbrud. Digitaliseringen er overalt. Og betydningen bliver ikke mindre fremover. Derfor må og skal vi rykke, så vi ikke sakker agterud. Den digitale udvikling skal komme os alle til gode, og det kan den, hvis vi går i gang med omstillingen nu.

Også fordi vi ved, at en høj grad af digitalisering giver en høj grad af værdiskabelse. Sagt på dansk: Digitale virksomheder er generelt mere produktive. Hvis danske virksomheder formår at udnytte de digitale muligheder, er de potentielle gevinster store. Omvendt kan det koste virksomhederne og dermed os alle dyrt, hvis vores virksomheder ikke har nok fokus på innovation og digitalisering og på sigt ender med at sakke agterud i forhold til virksomhederne i andre lande. Virksomhederne skal selvfølgelig spille med. Det er i høj grad også i deres interesse, at vi bliver en digital vindernation.

Politiske initiativer, virksomhedernes innovation, en digital strategi, en aftale om deleøkonomi, en teknologipagt om at udvikle fremtidens kompetencer og meget, meget mere. Det er på vej, og der er brug for det.