Søndag den 9. august 2015 stod en gruppe forretnings­drivende på Nørrebro op til knuste butiksruder og overmalede butiks­facader. Aftenen forinden havde en gruppe unge uden respekt for hverken politi eller den private ejendomsret indtaget og hærget Nørrebrogade. De havde kastet med molotovcocktails og brosten direkte mod politiet. De havde beskadiget almindelige forretningsdrivendes butikker og udøvet hærværk mod vores hovedstad.

Den 6. januar 2016 var en større gruppe pårørende på Slagelse Sygehus så truende over for sygehusets personale, at personalet måtte forskanse sig i personalerummet og tilkalde politiet. Da politiet ankom, fortsatte gruppen med at være både fysisk og verbalt truende – nu over for politibetjentene, der var nødsaget til at anvende knipler for at få genskabt roen på sygehuset og få fjernet de truende personer, så de ansatte igen kunne vende tilbage til at behandle patienterne.

Den form for opførsel, som de to episoder illustrerer, er fuldstændig uacceptabel, og den skal mødes med tydelige konsekvenser.

Forudsætningen for at leve i et trygt og velfungerende fællesskab er, at vi har respekt for hinanden, for det offentlige rum og for de institutioner og mennesker, der repræsenterer fællesskabet. Hvis vi glemmer det og bare lader stå til, skrider vores normer for, hvordan vi omgås hinanden. Med tiden vil det betyde, at Danmark bliver et andet land at leve i, end det vi kender i dag. Det vil blive et mindre trygt Danmark, et mindre velfungerende Danmark.

Der er brug for, at vi fra politisk hold værner om respekten for fællesskabet. Udviklingen på området viser sort på hvidt, at der er behov for at gøre en aktiv indsats. Antallet af anmeldelser af vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste er næsten tredoblet siden midten af 1990erne. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vi bliver nødt til aktivt at arbejde for, at respekten for fællesskabet og dets repræsentanter bliver styrket. På det retspolitiske område er der mange værktøjer, vi kan bringe i anvendelse, og vi mødes derfor i næste uge for at færdigforhandle en samlet Respektpakke med konkrete retspolitiske initiativer, der skal vinde respekten for fællesskabet tilbage.

Kursen skærpes over for optøjer

Noget af det, vi allerede er enige om, er, at vi vil skærpe kursen over for optøjer. I et land med ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og med så vide muligheder for at arrangere og deltage i lovlige demonstrationer, er optøjer først af alt en hån mod vores grundlæggende rettigheder. Det er fællesskabs­undergravende, når én gruppe på den måde tager destruktivt ejerskab over det, der ellers er vores fælles rum. Det skaber opsplitning og utryghed.

Optøjerne på Nørrebro i august sidste år var kendetegnet ved et komplet fravær af respekt for såvel politiets anvisninger og sikkerhed som for det offentlige rum og den private ejendomsret.

Det skal gøres klart for alle, at det ikke er i orden at stjæle det fælles rum, hærge byen eller vandalisere privat og offentlig ejendom, og vi skal samtidig skabe et incitament til, at ingen opfordrer andre til at begå sådanne handlinger.

Vi vil derfor indføre et kollektivt erstatnings­ansvar for anstiftere og ledere af opløb, som fremover vil være erstatningsansvarlige for alle skader, der traditionelt kan forventes at blive forvoldt under et opløb af den pågældende karakter, uanset om det har været muligt at identificere den eller de deltagere, som har forvoldt den konkrete skade.

Det er en naturlig del af vores samfundsmodel, at vi kan gå på gaden og demonstrere for det, vi tror på. Vi skal til gengæld ikke finde os i opløb, hvor nogen benytter vold eller hærværk som argumenter. Anstiftere og ledere af et opløb er hovedansvarlige for, at opløbet finder sted, og de har indflydelse på, hvordan opløbet forløber. Dermed har de også en reel mulighed for at forhindre skadevoldende handlinger under opløbet. Ved at indføre et kollektivt erstatningsansvar vil vi afholde nogle fra at igangsætte eller lede destruktive opløb. Og hvis det ikke er nok til at få dem på bedre tanker, må de stå til regnskab for opløbets handlinger. Det skal ikke længere være gratis at opfordre til at vandalisere byen eller privates ejendom. I dag kan vi straffe med fængsel og bøder, men regningen for hær­værket ender hos alle andre end dem, der forårsager skaderne. Det er urimeligt.

Der er ligeledes behov for, at vi som samfund reagerer, når vi ser, at vores brandvæsen og bybusser bliver udsat for stenkast, som det her i 2016 har været tilfældet i boligområdet Motalavej. Eller når vi ser begivenheder som dem på Slagelse Sygehus. Det vil vi tage fat på, når vi mødes i den kommende uge.

Vigtige skridt på vejen

Initiativer på de her områder er vigtige skridt på vejen mod at få respekten for fællesskabet tilbage, og de sender et vigtigt signal om, at visse former for opførsel vil blive bekæmpet. Kun når alle udviser respekt for fællesskabet, kan vi leve sammen og bevare og beskytte det frie, demokratiske samfund.

I de borgerlige partier har vi en fælles forståelse for retningen på retspolitikken i Danmark. Det er centralt, for det betyder, at vi kan lave retspolitiske initiativer sammen og skabe konkrete resultater, som får betydning for den måde, vi behandler hinanden og omgås hinanden. Det er vigtigt, for der er behov for en samlet indsats for at få respekten for fællesskabet tilbage.

Når vi mødes i næste uge, er vi derfor helt enige om, at målet er en samlet borgerlig Respektpakke, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er et trygt og rart land at bo i. Den måde, vi omgås hinan-den på og den respekt vi udviser over for hinanden, er jo i sidste ende afgørende for vores livskvalitet.