Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Religion og naturvidenskab kan ikke forenes

Som teoretisk fysiker har jeg aldrig haft brug for en tro, men derimod en forklaring på vores omverden. I fysikken omsætter man viden til lovmæssigheder, mens man i religion, ophøjer uvidenhed til dogmer.

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når den nye uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen udtaler, at »jeg tror, der står en skabende Gud bag det meste i verden, og hvordan det er blevet til, ja, der giver Bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring,« så er det er jo utvetydig klar tale. Bibelens 2.000 år gamle skabelsesberetning opstilles som en forklaringsmodel side om side med 200 års naturvidenskabelig erkendelse på grundlag af den logiske empirisme.

På mere konkrete spørgsmål om evolutionsteorien og universets oprindelse svarer forskningsministeren: »Jeg tror, der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til.«

Dette svar er lige så klart. Udviklingen af vores verden er en skabende Guds værk og ikke en følge af universelle lovmæssigheder, som formuleret af naturvidenskaberne. Dermed fremstår forskningsministeren som den samme anakronisme, der hærgede især USA for godt ti år siden i form af kreationisme og intelligent design.

Læs også: Børn af religiøs analfabetisme

Kreationisterne i USA ønskede en alternativ bibelsk skabelsesberetning indført i undervisningssystemet ved siden af den naturvidenskabelige, men deres forsøg på at underminere naturvidenskaben led som bekendt nederlag ved en retskendelse i 2005, der fastslog, at kreationisme og intelligent design var religion og ikke videnskab.

Det burde derfor være indlysende, at man ikke kan være forskningsminister, når man forfægter kreationistiske anskuelser, der i 100 år har været forvist fra det naturvidenskabelige fakultet og er blevet manet i jorden ved flere domme i USA.

Forskningsministerens bizarre udtalelser bliver ikke mindre absurde af, at han afviser kritikken som værende et angreb på trosfriheden. Her glemmer han, at han ikke udtaler sig som privatperson, men som den øverste myndighed for de højere læreanstalter, og at trosfrihed i den sammenhæng ville svare til, at man gav folkekirkens øvrighedspersoner trosfrihed til at være ateister eller bekende sig til islam.

Som reaktion på den kritik, der helt berettiget er haglet ned over Esben Lunde Larsen, kaster pastor Jørgen Juul Petersen sig i en kommentar i Berlingske 13. juli lige så anakronistisk ud i et frådende angreb på naturvidenskaben og dens udøvere, som han kalder ateister.

Man måber. Først en forskningsminister, der er kreationist, og som derefter bliver bakket op af noget, der minder om kristen inkvisition. Juul Petersen skriver, at ifølge ateisterne udelukker religion og naturvidenskab hinanden, mens han selv ikke ser nogen modsætning mellem religion og naturvidenskab.

Hvilket må siges at demonstrere en ret forfærdende uvidenhed om, hvad naturvidenskab er.

Læs også: Kulturel intolerance

I oplysningstiden – som Juul Petersen i øvrigt også langer ud efter – begyndte man at anfægte den kristne dogmatik til fordel for menneskelig erfaring og human fornuft i den hensigt at åbne for det enkelte individs naturlige udfoldelsesmuligheder og værne mod det klerikale tyranni.

I oplysningstiden bliver skismaet mellem det troende og det oplyste menneske grundlagt.

Der er nemlig intet, der kan forene religion og naturvidenskab. Religion bygger på en fundamentalistisk tro på tusind år gamle myter, mens naturvidenskaben bygger på rationel teoridannelse, der kan bekræftes eller forkastes ved empiri, altså gentagne observationer eller kontrollerede forsøg.

Naturen opfører sig, som den gør. At lægge et formål eller en mening ind i naturen er religion.

Som teoretisk fysiker har jeg aldrig haft brug for en tro, men derimod en forklaring på vores omverden. I fysikken omsætter man viden til lovmæssigheder, mens man i religion ophøjer uvidenhed til dogmer.

Hvis nogen har en tro, kommer det ikke mig ved. Men hvis en troende begynder at anfægte naturvidenskaben med teologiske argumenter, reagerer jeg, men ikke før. Og det er jo det, som er problemet med den nye forskningsminister.

En fysiker kan ikke diskutere med en troende, fordi præmisserne jo er helt forskellige, og den rationelle fornuft udløser ofte vrede. Hvis man f.eks. hævder at Gud har skabt menneskene, så ved jeg, at det forholder sig lige omvendt. Alle civilisationer har udviklet en forestilling om en skabende Gud. Religiøse forestillinger har faktisk intet at gøre med vores materielle omverden, religionen eksisterer ikke uden for den menneskelige bevidsthed.

Det er derfor noget paradoksalt, når Juul Petersen i sin svovlende fordømmelse af ateister næsten udelukkende anvender begreber, der er hentet fra religionen, men som ikke eksisterer i naturvidenskaben.

Han forvandler i sin ophidselse naturvidenskab til en konkurrerende religion.

Læs også: Folkekirkens irrelevans

Juul Petersen skriver f.eks., at repræsentanter for naturvidenskaben betragter sig selv som det sande præsteskab. Men præsteskab er et begreb hentet fra religionen, som ikke findes i naturvidenskaben. Naturvidenskaben hverken forkynder eller belærer, den oplyser og forklarer.

Og han fortsætter med at tale om tilbedelse af naturvidenskaben. Ifølge Nudansk ordbog: tilbede nogen: At opfatte nogen som guddom og opsende bønner til dem.

Så tilbedelse er jo også et religiøst begreb, der simpelthen ikke eksisterer i naturvidenskaben. Videre taler han om videnskabelig fundamentalisme. Ifølge Nydansk ordbog: fundamentalisme: Den opfattelse, at en grundlæggende religiøs tekst som f.eks. Koranen eller Bibelen er guddommelig, og at hvert ord i den skal tages bogstaveligt og skal efterleves uden undtagelse

Så begrebet fundamentalisme er igen et begreb, der udelukkende er knyttet til religioner, og som er totalt ukendt i naturvidenskaben.

Endnu værre går det, når Jørgen Juul Petersen sender sin bandbulle mod ateisterne: »Den ateistiske videnskabsdyrkelse, der opfatter sig om den sande frigørende avantgarde, viser sig at være en indskrænket totalitær reaktion.«

Men dyrkelse er et religiøst begreb. Det findes ikke i naturvidenskabens terminologi. Lad os tage adjektiverne én for én.

»Indskrænket«. De enorme erkendelsesmæssige landvindinger, som fysikken og de øvrige naturvidenskaber har opnået de seneste 100 år, har kun kunnet lade sig gøre ved en uindskrænket åbenhed over for nye ideer, altså præcis det modsatte af, hvad Juul Petersen skriver. »Totalitær« er igen et delvis religiøst begreb, der ingen forbindelse har til naturvidenskab: Det betyder en underkastelse af dogmer, der opretholdes ved undertrykkelse og vold mod anderledes tænkende. At naturvidenskaben skulle være reaktionær, altså vende sig mod nytænkning og nye ideer, er jo fuldstændig forrykt. Naturvidenskaben har de sidste 200 år kun udviklet sig, fordi den altid har givet plads for nye ideer.

Fremfor at være en begrundet kritik fremstår Juul Petersens bandbuller mod naturvidenskaben og ateisterne som en projektion af kristendommens. For det vil være relativt nemt at finde langt værre eksempler i udøvelsen af kristendommen, som modsvarer hans beskyldninger mod ateisterne.

Kristendommen har jo en lang tradition for at forsøge at fastholde sin åndelige magt baseret på befolkningernes uvidenhed ved at torturere, lemlæste og brænde kættere, altså individer, der qua deres fornuft anfægtede de bibelske dogmer.

Læs også: Livet er meningsløst og derfor smukt

Religion og naturvidenskab er to forskellige måder at anskue vores omverden på, og i den forstand er de uforenelige. Religion er udelukkende knyttet til den menneskelige bevidsthed, mens hensigten med naturvidenskaben er at beskrive vores materielle omverden med en matematisk formalisme. Det er ikke tankespind, men matematiske lovmæssigheder, der definerer fysikkens opfattelse af forståelse.

Skal man tro pastor Juul Petersen, så fører ateisterne en intolerant kamp mod religionen. Men det er jo at vende tingene på hovedet, for det er kun i Dan Browns og fiktionens verden, at der findes eksempler på videnskabsmænd, som har forfulgt, fængslet, forhørt, torteret og dræbt kristne, fordi de ikke anerkender Newtons gravitationslov, Darwins udviklingslære eller Einsteins relativitetsteori, mens der i kristendommens historie er endeløse eksempler på det modsatte.