Regeringstoppen: Ja, pengene kunne bruges på alt muligt andet end forsvar. Men hvad ville det være værd, hvis Ukraine taber krigen?

Ukraines kamp er også vores kamp. Med angrebet udfordrede Rusland hele det internationale regelbaserede verdenssamfund, skriver statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I dag er det to år siden, Ukraines 44 millioner mænd, kvinder og børn blev kastet ud i en krig, de aldrig ønskede, og der vil for altid være et før og et efter 24. februar 2022. Ikke bare for Ukraine, men for det Europa, vi kender og holder af. Hvor vi kan være trygge. Sige, hvad vi mener. Stemme på dem, vi tror på.