Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Et ofte gentaget citat, der tilskrives den danske Kong Frederik VI, lyder: »godt nok er vi fattige, men vi behøver ikke også at være dumme«. Ordene stammer fra 1813. Danmark-Norge var gået statsbankerot, og Napoleonskrigene med sult, død og dyrtid hærgede over det meste af Europa. Den danske stat besluttede at investere i fremtiden gennem uddannelse for børn i hele landet med skoleanordningerne fra 1814.