Redaktør: Hvornår afslører medieverdenen sine egne syndere, når det gælder seksuelle overgreb?

Mit spørgsmål til den danske mediebranche er: Hvornår sætter I jeres dygtigste undersøgende reportere ind og retter søgelyset mod de kendte og magtfulde chefer?

»Alt er OK i medieverdenen, hvis man skal tro de fleste, mestendels mandlige, chefer. Bevares, der har måske være en lidt for frisk »skurvognsjargon« før i tiden, siger nogle, men de fleste siger, niks, ikke nu og ikke hos os og tilføjer, at deres dør står åben, hvis der alligevel skulle være det mindste,« skriver Annegrethe Rasmussen. Stine Heilmann

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har med undren fulgt min branche i det danske fra USA, hvor jeg har boet og arbejdet som journalist i 12 år, og hvor fortællinger om seksuelle overgreb og efterfølgende sanktioner over længere tid har fået renset ud i en beskidt medieverden. Chefer er blevet fyret på stribe fra agtværdige medier som NPR, Washington Post, New York Times og mange andre.