Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Radio-digitalisering giver mangfoldighed – i andre lande

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten raser om FM, DAB og internet, men tekniske standarder er ikke interessante i sig selv. Det er derimod kulturel mangfoldighed og demokratisk mangfoldighed i form af flere stemmer, synspunkter og perspektiver. Det er, hvad vi som radiobranche og beslutningstagere kan gøre for samfundet, og det eneste det kræver, er at mulighederne for at skabe flere radiokanaler bliver udnyttet.

Tænder man i dag for sin radio i Oslo har man mere end 40 kanaler at vælge mellem. I London er der tæt på 60.

Både i London og Oslo har digitaliseringen givet en mangfoldighed som aldrig før.

I Danmark har vi et digitalt sendenet, men vælger ikke at bruge det. Det står halvtomt, og derfor kan vi for eksempel i København kun vælge mellem DRs kanaler og nogle få mainstream musikkanaler fra SBS/Discovery. Begge selskaber producerer fremragende radio, men vi er langt fra at have den samme mangfoldighed, man har i landene omkring os. Og det på trods af, at det er teknisk muligt at give lytterne flere kanaler.

I Norge er der således både kommercielle og private jazzkanaler, kanaler med norsk musik, flere privatfinansierede talekanaler, verdensmusikkanaler osv. Lytterne tilbydes en reel valgfrihed. Nogle af kanalerne er reklamefinansierede, andre har en sponsor og andre igen har måske ikke helt fundet deres forretningsmodel endnu, men prøver sig frem. Der eksperimenteres, og lytterne elsker det og har kvitteret ved at øge deres radiolytning, og Norge er dermed et af de få lande i verden, hvor radiolytningen stiger – til glæde for mediet, branchen og samfundet, som oplever en øget mangfoldighed.

Tekniske standarder er ikke interessante i sig selv. Men som del af radiobranchen har vi sammen med beslutningstagere og kolleger en forpligtelse til at spørge os selv, hvad vi kan gøre for fællesskabet. Hvad vi kan bidrage med, og her er svaret mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed i form af flere udtryk, flere forskellige former for musik. Og demokratisk mangfoldighed, i form af flere mennesker, flere stemmer, synspunkter, erfaringer og perspektiver som kommer frem i det offentlige rum.

Radioen er et ekstremt demokratisk medie. Det er billigt. Tilgængeligt for alle. Og teknisk er det meget let og økonomisk overskueligt at etablere nye stationer. Digitaliseringen har demokratiseret mediet i modsætning til dengang, der var voldsom knaphed på frekvenserne.

Men i Danmark har vi valgt ikke at udnytte mulighederne. De få store aktører, som allerede befinder sig på markedet, gør deres til at holde nye spillere ude. Den nødvendige proces gøres meget farligere og uoverkommelig end nødvendigt.

Radioen har samlet danskerne i mange årtier og er stadig vigtig for de fleste. Vi lytter radio om morgenen, i køkkenet og på badeværelset. Og vi lytter i bilen på vej til arbejde og igen når vi er fremme. Indtil kl. 18 er radioen et dominerende medie og hver især lytter vi mere end to timer om dagen til det, som bliver sendt. Det skaber en stor sammenhængskraft, som i øvrigt er trængt på mange andre områder.

Og formålet med at digitalisere er først og fremmest at sikre, at det fortsætter med at være sådan, og måske endda gøre som i Norge, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og nu også Sverige – at styrke mediet og lytningen.

Vi har i Danmark allerede et digitalt sendenet – og der er ikke behov for store investeringer. Vi skal så at sige bare åbne for vandet og byde konkurrencen velkommen og lade gamle som nye aktører udvikle deres tilbud på de ledige frekvenser.

Ganske ligesom at man i England og mange andre lande både sender på FM, DAB, digitalt TV og internet, og bruger de muligheder, der er, så bør vi i Danmark droppe snakken om et sluk for FM. I modsætning til mange andre medier kan radio sagtens leve både analogt og digitalt. Faktisk får det blot ekstra styrke herved.

Undervejs i vores lyst til at udvikle må vi ikke glemme at radiomediet bygger på broadcast. Vi er alle meget begejstrede for internettet, men det kan ikke - og skal ikke - alting.

Fælles for alle lande - også Danmark - er det, at det kun er en forsvindende lille del af radiolytningen der foregår via internettet. Internettet kan bruges, hvis man har glemt at høre sit yndlingsprogram og gerne vil hente det som podcast, men til den daglige radiolytning er det alt for besværligt og ustabilt i brugssituationen.

Set fra et samfundsperspektiv er det om muligt endnu mere vigtigt at fastholde broadcast. Mens internettet har »mellemmænd« sikrer broadcast en fri og uhindret adgang for borgerne til radio (og TV). Her er der ingen, der kan filtrere, bestemme brugergrænsefladen eller forhindre stationer i at komme ud til lytterne. Og heller ingen som kan lægge afgifter mellem radiostationen og lytterne.

Teknisk har især det mobile internet sine begrænsninger og det er således ikke muligt at transmittere så store mængder data som radioen kræver. Forestiller vi os at alle lyttede til både P3, P4, Nova og POP FM på det mobile internet en mandag morgen, ville nettet bryde sammen og lytterne ville hverken få trafik, musik eller nyheder.

Den form for ustabilitet kan man selvsagt acceptere når livet går sin vante gang, men i krisesituationer, ved oversvømmelser, storme, terror eller lignende, er der brug for at beredsskabsmeddelser kommer ud. Og her hjælper kun broadcast.

Men digitaliseringen af radio i Danmark er blevet et speget spil og flere af de kommercielle aktører prøver desperat at sætte udviklingen i stå. Det er synd for mediet. For branchen, som kommercielt set forbliver underudviklet. For samfundet og især for lytterne.

FM er en glimrende teknologi, men den store udfordring er, at der ikke er tilstrækkelig plads til nye kanaler. Faktisk er der kun plads til seks landsdækkende kanaler på FM i dag. Derfor kommer radiomediet til at fremstå begrænset og uden den mangfoldighed og valgfrihed som vi forventer som mediebrugere.

Desværre hersker der flere forkerte forestillinger om overgangen til det nye radiosendenet. En af dem er, at Danmark er det eneste land som digitaliserer. En anden er, at vi vælger en forældet teknologi. Begge dele er forkert.

DAB+ er den samlende radio-teknologi i Europa. I Storbritannien lancerede regeringen i 2010 en handlingsplan for digital radio. Lytningen stiger og mere end 50 pct. af alle nye biler sælges nu med en DAB-radio monteret. Der er næppe nogen tvivl om, at England en dag vil slukke for FM. I Norge forventes der en regeringsudmelding om, at FM-nettet lukker i 2017, med overgang til DAB+. Schweiz taler om FM-slukning i 2024. I Sverige lancerer både SBS og MTG nye DAB-kanaler næste år. I Tyskland er bilindustrien en drivende kraft i at etablere politiske beslutninger, og i foråret blev en aftale indgået med den tyske og østrigske radio-branche, at nye biler skal have DAB+.

I Danmark brandbeskatter vi DAB-bilradioer ved at pålægge dem registreringsafgifter i forbindelse med bilens indregistrering. Her har vi skudt os selv grundigt i fødderne og sat os selv unødigt bagud rent teknologisk, selvom det må formodes, at provenuet fra salget af bilradioer må være en meget lille dråbe i statskassen.

Store teknologi-skift for radio sker meget sjældent, og når det sker, tager det lang tid. Da vi skiftede fra AM til FM tog det omkring 30 år fra ændringen begyndte til det blev afsluttet. Overgangen fra FM til DAB har taget omkring 19 år nu, og vil formentlig blive afsluttet på kortere tid end den foregående. Men jo længere tid der går, inden vi træffer en sammenhængende række af konsistente beslutninger, der alle peger i samme retning, desto vanskeligere gør vi det for os selv.

Lad os tage de nødvendige beslutninger i Danmark og øge mangfoldigheden. Mangfoldigheden med digital radio gør radioen mere relevant for lyttere og er til glæde for musikken og demokratiet.