Psykolog: Allerede som barn vidste jeg godt, at ufointeressen var noget, som jeg skulle holde hemmelig

»Den nat blev den første af mange søvnløse nætter, hvor jeg lå og tænkte på, hvad der ville ske, hvis der kom rumvæsner til jorden. Ville de gøre os ondt? Hvordan ville vi mennesker reagere?« skriver Louise Tjærandsen.

Psykolog Louise Tjærandsen havde tidlig interesse for ufoer: »Det ville være synd at affeje al snak om uidentificerede objekter eller fænomener som konspirationsteorier, fordi der er faktisk en del, der tyder på, at der er noget, der oppe i himlen, vi ikke ved, hvad er.« Liv Latricia Habel

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det hele startede en solrig dag i juni 2003. Jeg gik i femte klasse og på grund af lærermangel på min skole, så havde min klasse fået lov til at se en film i stedet. Sammen med en anden fra klassen fik jeg gennemtrumfet, at vi skulle se sci-fi gyseren »Signs«.