Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I min barndom i 1960erne og 1970erne havde man medfølelse med den kammerat, hvis familie gik i kirke. Salvelsesfulde og selvhøjtidelige præster, uforståelige prædikener, ukendte salmer afsunget i et alt for højt toneleje. Hårde bænke i halvtomme kirker. Det var indbegrebet af kedsomhed.