Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Omskæringsmodstand er simpel moralisme

Der er meget, der tyder på, at den udbredte og negative indstilling til omskæring af drengebørn alene er baseret på, at sæderne har ændret sig i Danmark, skriver Jonatan Cohn.

13-årige Jerusalem Johav fejrer sin Bar Mitzvah, jødisk konfirmation for drenge, i Jerusalem. Fold sammen
Læs mere

Historien har det med at gentage sig. I middelalderen opdagede det kristne Europa, at jødernes hellige litteratur ikke kun var den tekstsamling, som i kristendommen kaldes Det Gamle Testamente. Mens testamentet var velkendt, da det også udgør en del af den kristne bibel, var de jødiske kommentarer til Bibelen, også kendt som Talmud, et ukendt og dermed farligt værk. Jøder i Frankrig og Spanien blev af den grund kaldt til myndighederne for at forsvare de nyopdagede skrifter mod anklager om kætteri, blasfemi og lignende. Sagerne var dog grundlæggende skueprocesser og resulterede ikke overraskende i forskellige former for religiøs forfølgelse, herunder bogafbrændinger og censur af de jødiske talmudværker.

Tilsvarende har de danske medier og en lang række andre civilsamfundsaktører nu opdaget, at den mere end 400-årige gamle dansk-jødiske minoritet gennem alle årene har haft en tilsyneladende ukendt praksis med at omskære deres spæde drengebørn. Brødrene Brandes, Henri Nathansen, M.A. Goldschmidt, Henrik Hertz, Arne Jacobsen, Stephan Hurwitz, Victor Borge og mange flere af Danmarks store sønner har alle været deltagere i dette skrækkelige ritual. Det må ifølge kritikere stoppes. Der er jo tale om »religiøs vold mod børn«.

Kritikerne sammenligner drengeomskæring, som i dag er udøvet på en tredjedel af verdens mandlige befolkning, med omskærelse af pigebørn. Dette er forbudt i Danmark. Hvorfor tillades så omskærelse af drengebørn? Spørgsmålet kan besvares ved at henvise til, at når man udarbejder lovgivning, handler det om at varetage forskellige hensyn. Vil et forbud mod omskæring af drengebørn varetage samme hensyn som et forbud mod omskæring af piger? Lad os se på fakta. Omskæring af piger medfører, at kvinder får ødelagt deres seksualitet. Hvor er den videnskabelige dokumentation for, at mænd får ødelagt deres seksualitet ved omskæring? Herhjemme har enkelte læger godt nok påstået, at omskæring påvirker seksualiteten negativt og ligefrem kan skabe autisme. Men sådanne påstande er blevet tilbagevist flere gange, senest i sommer i en videnskabelig artikel i Danish Medical Journal. Hertil kommer, at den danske sundhedsstyrelse i 2013 konkluderede, at der »ikke [er] sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel omskæring af drengebørn«. Og i 2012 konkluderede den amerikanske lægeforening: »Evaluation of current evidence indicates that the health benefits of newborn male circumcision outweigh the risks and that the procedure’s benefits justify access to this procedure for families who choose it.«

En essentiel del af jødedommen

Der er altså meget, der tyder på, at den udbredte og negative indstilling til omskæring af drengebørn alene er baseret på, at sæderne har ændret sig i Danmark. Med andre ord synes omskæringsmodstanden blot at være udtryk for simpel moralisme. Men er man virkelig indstillet på at indskrænke sine jødiske medborgeres religionsfrihed, fordi omskæringsaversion nu tilfældigvis er kommet på mode? Det virker helt vilkårligt og urimeligt.

Måske handler det dog slet ikke om jøderne. Det handler muligvis snarere om muslimerne. Mange nærer en vis skepsis over for islams rolle i Danmark. Jeg skal ikke negligere dette, da jeg godt kan forstå, at man stiller krav til muslimer om at integrere sig. Jeg er selv dansk jøde og tilhører en minoritetsgruppe, som har integreret sig fuldt ud i det danske samfund. Hvis man kender lidt til den dansk-jødiske historie, ved man også, at da jøderne fik borgerrettigheder i 1800-tallet, så tilpassede den jødiske minoritet sin religion videst muligt til de danske normer. Såfremt man kunne få danske muslimer til at praktisere en lignende form for islam, ville det være en særdeles vellykket integration. Men hvis man forbyder omskæring og dermed bryder den sociale kontrakt, man indgik med de danske jøder for over 200 år siden, hvilket incitament er det så lige, muslimer har til at integrere sig i dag?

Der er måske nogen, som tænker, at det ikke rigtig har nogen konsekvenser for jøder at forbyde omskæring. Man er jo stadig jøde, selv om man ikke bliver omskåret, da jøde er noget, man automatisk er, når ens mor er jøde. Såfremt man følger denne logik, overser man dog, at omskæring er en helt essentiel del af jødedommen. Dertil kommer, at omskæring er en forudsætning for at kunne stå bar mitzvah, jødisk konfirmation for drenge, i Københavns Synagoge. Dette bør dog ikke overraske. En kristen konfirmation forudsætter jo også, at man er døbt.

Endvidere finder størstedelen af de 5.000-8.000 danske jøder i dag typisk ikke-jødiske livspartnere, hvilket betyder, at mange jødiske mænds børn ikke fødes som jøder. I dansk jødedom er det imidlertid sådan, at hvis en jødisk far og en ikke-jødisk (typisk kristen) mor beslutter, at deres barn skal opdrages som jøde, så er det muligt at foretage børnekonverteringer. Men et afgørende element i enhver konvertering af drenge til jødedommen er omskæring. Hvis man derfor forbyder denne praksis for mindreårige, kan drengebørn af disse ægteskaber først blive jøder som 18-årige. Det er selvfølgelig ikke et problem, hvis man ikke mener, at forældre skal kunne vælge deres mindreårige børns religion. Men så mener man vel heller ikke, at kristne skal kunne døbe deres børn, ligesom kristne konfirmationer skal udskydes til 18-års-alderen, så barnet selv kan vælge.

Et forbud er religiøs forfølgelse

Hvad så med de mænd, der er kede af, at de er blevet omskåret som spædbørn? Ja, disse personer findes unægteligt. Men de udgør en meget lille minoritet, og på trods af, hvad omskæringsmodstandere forsøger at bilde dem ind, er der ikke videnskabeligt belæg for, at omskæringen har negative konsekvenser for deres seksualliv. Dermed ikke sagt, at de ikke kan føle sig krænket. En voksen kristen kan også føle sig misbrugt over at være blevet døbt. Begge frustrationer er lige berettiget, men alternativet er, at forældrenes ret til at vælge deres børns religion fjernes, og det er uforeneligt med et moderne liberalt demokrati.

Personligt er jeg taknemmelig for, at jeg blev omskåret som spæd og ikke skulle igennem proceduren som voksen, hvor det ifølge Sundhedsstyrelsen er langt mere smertefuldt og kompliceret. Den danske lægeforening har netop udtalt, at de mener, at omskæring er forkert, ikke fordi det medfører konsekvenser for seksualfunktionen, men primært fordi børn ikke kan samtykke til omskærelsen, og fordi det ligesom alle lægelige indgreb kan medføre kortvarigt ubehag. Der er imidlertid aldrig nogen, der overvejer, at omskæringen ikke kun foretages for forældrenes skyld, men også for barnets. Jeg ville i hvert fald i høj grad føle, at min ret til at blive omskåret som spæd og dermed til at leve den mindreårige del af mit liv i overensstemmelse med min religion var blevet krænket, hvis staten havde forhindret min omskæring.

Lad mig til slut understrege, at jeg er opdraget til at elske Danmark, mit fædreland. Men jeg er også opdraget til at elske min jødiske baggrund. Jeg kan derfor ikke undlade at gruble over, om jeg mon står lidt i samme sko som de tyske jøder, der i mellemkrigstiden naivt elskede både Tyskland og deres religion. Ikke at Danmark vil gå til den yderlighed, som tyskerne i sidste ende gjorde. Selvfølgelig ikke. Men et forbud mod omskæring vil være udtryk for en form for religiøs forfølgelse, som svarer til den, der i dag finder sted i de værste lande i Mellemøsten, og som man tidligere især kunne iagttage i mellemkrigstidens Tyskland. Og konsekvensen af et forbud bliver formentlig, at jeg og min familie må elske vores fædreland fra et tvungent eksil i udlandet. Måske Tyskland. Skæbnens ironi vil det, at min farmors søstre alle giftede sig med tyske mænd, men måtte flygte fra Tyskland til Danmark i mellemkrigstiden. Nu risikerer turen at gå den anden vej, blot fordi medierne rider med på bølgen af fanatisk omskæringshad.