Da Ole Wæver fra Københavns Universitet for nylig i Berlingskes Politiko skulle lave en opgørelse over magt og prestige hos danskere i udlandet, røg jeg nærmest helt ud af skalaen med nul magt og negativ prestige. Sådan er det måske. Det må andre vurdere. Men det gav mig lyst til at skrive lidt om den organisation, FNs økonomiske kommission for Europa (UNECE), som jeg nu leder, og som, med min forgængers ord, er en »uopdaget perle« i FN. Det er samtidig en anledning til at skrive lidt om en del af FN, som få nok kender, men som påvirker livet for borgere i Europa og i hele verden hver eneste dag. Og det giver mig anledning til at fundere lidt over begreber som magt og prestige.
UNECE laver anbefalinger, sætter standarder og forhandler konventioner. Ikke om storpolitik, men om helt praktiske ting, der betyder noget i mange menneskers dagligdag. Kører du i bil er næsten alle sikkerhedsstandarder, fra barnesædet og airbag til bremserne og lyset, defineret af UNECE. Eller mere præcis af vores arbejdsgrupper med omkring 2.000 deltagere og eksperter, som alle verdens bilproducenter følger nøje. Se rundt i din bil eller bag på barnesædet og du vil støde på mærket med »ECE«, der henviser til standarder udviklet af UNECE. De sikkerhedsstandarder har reddet hundredtusindvis af menneskeliv, og vil redde langt flere efterhånden som verdens fattige lande tilslutter sig. Det arbejder vi for. Måske giver det ikke magt. Men det giver rigtig meget mening.
Går du i supermarkedet efter frisk frugt, grønt eller kød er du også i nærkontakt med min FN organisation. Vi laver de fødevarestandarder, som en stor del af verdens fødevarer handles efter og vores standarder bliver implementeret direkte i EU og i andre landes lovgivning. Når EU bliver kritiseret for at beskæftige sig med krumningen på agurker, er det derfor forkert. De standarder udvikles ikke i EU, men i UNECE. »Kvalitet I« æbler eller udskæringen af en god bøf fra Argentina er bestemt af standarder udviklet af hundredvis af eksperter og repræsentanter i arbejdsgrupper under UNECE. Det kan man kritisere eller smile af, men kvalitetsstandarder er helt afgørende for verdenshandlen med landbrugsvarer. Uden standarder er det svært at bestille en ladning agurker fra Azerbadjan eller et parti kød fra Australien.
Langt de fleste standarder på transportområdet stammer også fra UNECE. Det gælder trafikskilte, regler for transport af farligt gods, vejsystemet, ja, selv regler og skilte for bådsejlads på Europas floder. Så hvis du glæder dig over, at du nogenlunde kan forstå og genkende trafikskiltene, når du kører igennem Europa, USA eller Canada, så send os en venlig tanke. De transportstandarder er også helt afgørende for samhandlen i vores 56 medlemslande og endnu længere væk. Et eksempel er TIR konventionen der sikrer, at en lastbil med tøj fra Istanbul hurtigt og billigt kan køre til København uden at skulle stoppe ved hver eneste grænse. Bemærk TIR-skiltet bag på langt de fleste lastbiler og glæd dig over, at det bidrager til langt billigere transport af alt fra tøj til TV-apparater.
Det samme gælder en stor del af de regler, som sikrer, at varer nemt kan toldbehandles ved grænsen. Dokumenter, procedurer, ja, selv det sprog, toldere taler, er udviklet i regi af UNECE af hundredvis af eksperter i arbejdsgruppen CEFACT, som er det sted, hvor der udvikles globale standarder i FN for handel. Vi er på vej med nye standarder for elektronisk handel og indkøb, der vil spare verden for enorme summer i bureaukrati og bøvl. Jeg startede mit internationale engagement inden for handel, da jeg var til FN-konference i Cartagena, Colombia, helt tilbage i 1992 og ved, at det arbejde vi laver for handel og handelslettelse i UNECE, er helt afgørende.
Mindst lige så stor betydning har UNECE haft på miljøområdet. Jeg kan huske, da jeg var barn og et af de store emner i danske aviser var forsuringen af vores søer på grund af luftforurening med svovl. I dag er svovlforureningen faldet med over 70 pct. og det skyldes ikke mindst et bindende samarbejde under konventionen for bekæmpelse af grænseoverskridende luftforurening, der både har sat skrappe grænseværdier og overvåget luftforeningen i deltagerlandene fra USA til Rusland.
Det arbejde, som er sket i regi af UNECE, har ikke kun reddet søerne fra at blive sure. Det har reddet hundredtusinder af mennesker at dø af de skadelige virkninger af luftforurening. Indsatsen er stadig i fuld gang med nye grænseværdier for partikelforurening og kulpartikler. Det vil redde endnu flere menneskeliv. Luftforureningen er fortsat en af de store dræbere.
Jeg husker også, da jeg var 19 år og læste bogen »Håndbog for Kratluskere«. Den handlede om, hvordan man som miljøaktivist skulle snige sig rundt i krat og buske og tage prøver af udledningen fra industri og landbrug for at afsløre forureningen. Det behøver man ikke mere. Med Aarhus-konventionen, indgået i Aarhus i 1998, sikres borgeres ret til information om miljø og forurening, retten til at deltage i beslutninger, der påvirker miljøet, og retten til at føre en retssag, hvis man påvirkes negativt af forurening eller miljøforringelser. Den konvention, udviklet i UNECE, er helt afgørende i indsatsen for miljøforbedringer.
Stort set hver eneste dag får jeg presseklip om borgere og miljøaktivister fra Danmark og Spanien til Hviderusland og Tajikistan der med Aarhus-konventionen i hånden kæmper mod forurening. Konventionen er et af de fineste eksempler på, at menneskerettigheder og kampen for et bedre miljø kan forenes. Det giver måske ikke magt til mig, men det giver magt til borgere i Europa, og bredes nu ud til borgere i hele verden.
Det er kun to af vores fem centrale miljøkonventioner. Vand-konventionen har bidraget til forvaltningen af Europas floder og spiller i dag en central rolle i Centralasien, hvor vandmangel er tæt på at lede til konflikt. ESPOO konventionen har sikret bedre miljøvurderinger i forbindelse med store industrianlæg. Konventionen om industri-ulykker, forhandlet efter den skræmmende ulykke på kunstgødningsfabrikken Sandoz ved Basel, har bidraget til at forhindre nye ulykker.
Det var blot nogle eksempler fra min »uopdagede perle« af en FN-organisation. Vi står også for det internationale system for destinationskoder – landekoder og stedkoder - der styrer leveringen af fragt i hele verden. Uden dem ville verdenshandlen ikke fungere. Vi laver standarder for energi og har udviklet det klassifikationssystem, der udbredes til at opgøre verdens energiressourcer. Vi laver standarder for udslip af metan i kulminer, som både har bidraget til at redde minearbejdere fra ulykker og mindske klimaeffekten. Vi laver standarder for gasledninger og gasudvinding. Vi laver statiske standarder og er vært for det stærkeste og største internationale samarbejde af statistiske bureauer, herunder Danmarks Statistik. Vi laver anbefalinger og standarder for huse og byer.
Det er ikke storpolitik, men det er praktisk politik. UNECE bygger på en enkel, men vigtig vision om at få vores medlemslande - fra Rusland til USA, fra Canada til Kazakhstan - til at samarbejde om en række praktiske og konkrete emner og dermed bidrage til fred og fremgang. Det er en vision, der var hårdt brug for under den kolde krig, hvor UNECE i 40 år var et af de få steder, hvor Sovjetunionen og Vesten samarbejdede. Det er en vision, der med de nye konflikter og spændinger i Europa igen er hårdt brug for.
UNECE er ikke den mest synlige FN-organisation, men den påvirker millioner af menneskers liv og dagligdag hver eneste dag gennem de utallige anbefalinger, standarder og konventioner. Jeg ved ikke, om det giver magt eller prestige. Men det giver rigtig meget mening.