Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Forestil dig en verden, hvor du er klimaforsker. I dette hypotetiske eksempel lever du i et land, hvor klimaforskning længe har været underprioriteret, og hvor den brede konsensus i samfundet er, at klimakrisen blæses ud af proportioner af aktivister – samt at forskningen i klimaet er blevet for aktivistisk. Du og dine klimaforskerkolleger oplever gennem årene igen og igen, at jeres forskning dækkes noget lemfældigt og sensationalistisk i medierne, ofte med en præmis, der betvivler jeres agenda som forskere, eller hvorvidt klimakrisen nu virkelig er så stort et problem, som I gør det til. Med andre ord repræsenterer I ofte nogle ret radikale positioner i forhold til samfundets generelle konsensus.