Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Følgerne af Ruslands invasion af Ukraine har igen mindet os om de uforudsigelige forstyrrelser, der konstant påvirker den globale økonomi. Den lektie har vi lært mange gange. Ingen kunne have forudset terrorangrebene 11. september 2001, og de færreste forudså finanskrisen i 2008, coronapandemien eller valget af Donald Trump, som drejede USA over i protektionisme og nationalisme. Selv de, der forudså disse kriser, kunne ikke have sagt, præcis hvornår de ville ske.