Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej til tvangsbehandling af gravide

Samlet set vil tvangstilbageholdelse af gravide med misbrugsproblemer ikke nedbringe antallet af skadede børn. Hertil kommer, at tvang er etisk problematisk. Vi skal satse på frivillighed, gode tilbud om hjælp og støtte til de gravide kvinder. Økonomien må ikke være en hindring.

Lillian Bondo.  Fold sammen
Læs mere

Det diskuteres for øjeblikket, om Danmark skal indføre muligheden for tvangstilbageholdelse af gravide kvinder med stof- og/eller alkoholmisbrug med høj risiko for fosterskade. Det lyder jo umiddelbart rigtigt, eller hvad? Hvis mor ikke passer på barnet, skal samfundet så ikke gribe ind og gøre det for hende?

Nej, finder vi, som henholdsvis jordemoder og som jurist. Vi går ikke ind for muligheden for tvang, fordi vi ikke mener, at det samlet set vil nedbringe antallet af skadede børn. Og fordi begrænsning af individets autonomi har vidtrækkende konsekvenser.

Den gravide kvindes krop rummer potentialet til et nyt menneske. Potentialet, fordi vi dybest set først ved med sikkerhed, at fosteret er et levende og selvstændigt menneske, når det er født.

Kvinder gør sig mange tanker om fosteret, der vokser i kroppen. Det store flertal af os træffer fornuftige beslutninger om mere sund levevis eller fortsætter med den stort set uskadelige levevis, vi er inde på. Der er også kvinder, der ved, at de lever med en sundhedsudfordring. Men de vælger ikke at ændre på deres levevis, fordi den betyder noget for deres daglige velfærd – og det går jo nok, synes mange at tænke. Hvad det også gør. Vi får oftest levende børn, selv om vi er storrygere eller svært overvægtige eller lever af usunde tilsætningsstoffer. Vi må selv vælge, hvad vi vil bruge vores liv og graviditeter til. Hvis en smøg eller ti øger tryghed og lykkefølelse, så er det kvindens valg.

Sundhedskampagner har i bedste fald begrænset effekt, og grundig professionel støtte til gennemførelse af ændringer i valg af levevis i forbindelse med graviditet ydes kun sparsomt i svangreomsorgens fejlfindingskultur.

Den kommende mor, der har et misbrug af stoffer og/eller alkohol, tilbydes i dag så hurtigt som muligt samtale og undersøgelse i regi af de fem regionale familieambulatorier (FA), der med en bred vifte af fagligheder søger at guide kvinden og hendes partner gennem en graviditet, hvor afholdenhed, afgiftning, psykologisk behandling og ny kurs i livet står højt på dagsordenen.

Gravide kvinder med alkoholmisbrug kommer også i kontakt med FA, men for en større dels vedkommende gemmer forbruget sig i »velfungerende« familier/forhold. For at nå frem til at tale med kvinder om alkohol skal der antagelig en bred, tidlig, rolig, professionel kontakt til, en kontakt, der ikke foregår under tidspres, og som kan udbygges efter behov.

Hverken FA eller den almindelige svangreomsorg har i dag adgang til at benytte tvang. Derfor skal alt personale være ekstra dygtige til at overbevise, motivere, give gode ideer, støtte, finde nye udveje, rose og afbøde uheldige konsekvenser for kvinden. Derudover findes allerede i dag muligheden for at støtte kvinden i indgåelse af frivillige aftaler om senere tilbageholdelse, når abstinenser raser, og savnet af vennekredsen i et misbrugsmiljø piner.

Aktuelt er der imidlertid begrænsninger i tilbageholdelsen – begrænsninger, der kan virke modsat kvindens oprindelige ønske og tilsagn. Varigheden er begrænset til 14 dage ad gangen, og højst et halvt år i alt. Og en del kvinder har behov for at aftale sig ind i et forløb, der varer hele graviditeten. Der er altså basis for at ændre nugældende regler til at være hjælp til kvinden – men med udgangspunkt i hendes behov og medvirken. Ikke i en tilgang, hvor samfundet tager ansvar for fosteret og tillægger det selvstændig juridisk status.

Hvad er det, der gør, at vi finder denne sondring vigtig? Hvorfor synes vi ikke, at barnet har selvstændig status allerede som foster, som kommende eller »intenderet« barn?

Det er fordi, der er en mor udenom barnet. En mor, der har retten til at træffe egne valg.

Retten til at træffe egne valg (autonomi) er en basal frihedsrettighed og må anses for en grundrettighed både inden for jura og etik. Rettigheden blev for alvor formuleret som central under Nürnbergprocesserne, som afdækkede de overgreb, der havde fundet sted under Anden Verdenskrig i koncentrationslejrene som led i medicinske forsøg.

At autonomiprincippet udspringer af en grundlæggende frihedsrettighed, afspejles i sundhedsloven, hvor det fremgår, at sundhedsvæsenet skal sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse.

Princippet sikrer, at mennesker ikke bliver udsat for overgreb, hvilket afspejles i kravet om det frie, informerede samtykke til sundhedsbehandling. Det centrale heri er, at mennesker frit kan vælge livspræferencer uden indblanding, kontrol eller tvang, og selv kan bestemme over deres person og krop.

Den rolle, kvinden og hendes krop spiller i den reproduktive proces, betyder yderligere, at autonomiprincippet får en særlig betydning for hende, som ikke finder tilsvarende anvendelse for manden. Indgreb i hendes kropslige autonomi uden samtykke udgør et overgreb, og den komité, der overvåger FN’s Kvindekonvention, har da netop også udtalt, at tvang på det reproduktive område skal undgås.

I dansk ret gælder det grundlæggende princip om det informerede samtykke også i forbindelse med gravide misbrugere. Herved sikrer vi, at den enkelte kvinde trygt kan opsøge læge- og jordemoderbistand under hele graviditeten til gavn for både kvindens og fosterets sundhed. Sundhedssystemet hjælper yderligere med rådgivning og vejledning, ligesom der i særlige tilfælde er pligt til at underrette kommunen.

Spørgsmålet, om der skal indføres samme muligheder for tvangstilbageholdelse i Danmark, som der er mulighed for i Norge, er jævnligt blevet rejst, oftest fra de samme få personer, mens de fem familieambulatoriers ledelser vender sig mod princippet. Senest har det været et stort social- og sundhedsministerielt udredningsarbejde, der præsenterer muligheden. Et flertal i Det Etiske Råd har for nylig tilsluttet sig muligheden for tvangstilbageholdelse af stof/alkoholmisbrugende gravide.

Her vil vi dog gerne minde om, at frihedsberøvelse er den alvorligste og mest indgribende sanktion, som det danske retssystem har.

Derfor skal frihedsberøvelse altid ske på et tilstrækkeligt belyst grundlag og under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsgarantier. Det betyder, at der må og skal forløbe noget tid; graviditeten skal diagnosticeres, den ansvarlige myndighed skal underrettes og derefter oplyse sagen og træffe afgørelse på sagligt grundlag.

Erfaringerne fra Norge viser da også, at afgørelserne af de nævnte grunde bliver truffet forholdsvis sent i graviditeten, gennemsnitligt medfører det tilbageholdelse fra uge 19 i svangerskabet. Alvorlige skader på fosteret sker ofte tidligt i graviditeten. Vi antager, at samfundet kan gøre støtten til kvinden og forebyggelsen af skader bedre uden tvang.

Med respekt for menneskerettigheder og respekt for det, der virker mest attraktivt på gravide kvinder med misbrugsproblematik – skal vi satse på frivillig indgang, gode tilbud om hjælp og støtte til at blive en ansvarlig forælder, både fra FA og fra døgntilbud, der opnår særlig ekspertise i arbejdet med denne gruppe meget belastede kvinder, der i særlig grad behøver vores omsorg. Og så skal indsatsen være hævet over kommunal økonomibekymring.

En økonomibekymring, som det alt andet lige ikke er vanskeligt at forstå, når penge til de borgernære tilbud er under pres.

Men her, som mange andre steder i social- og sundhedsvæsenet, er det værd at minde om, at det er dyrt at gøre det dårligt med den kommende generation. Så lad det være frivilligt og let at nærme sig og få intensiv hjælp. Lad os ikke skræmme de allermest sårbare fra at søge hjælp.

------------

Kronikken er skrevet af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, og Janne Rothmar Herrmann, cand.jur., ph.d., lektor ved Det Juridiske Fakultet, KU