Nej, Svend Brinkmann, sorg er ikke altid kærlighedens pris
Der er meget diskussion for og imod den nye diagnose: vedvarende sorglidelse. Men der er altså ikke tale om en sygeliggørelse af sorg og de efterladte, der ikke kan slippe sorgen.

Der er meget diskussion for og imod den nye diagnose: vedvarende sorglidelse. Men der er altså ikke tale om en sygeliggørelse af sorg og de efterladte, der ikke kan slippe sorgen.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Sorgen er den pris, vi betaler for kærligheden, siger mange - og det er også overskriften i et interview med Svend Brinkmann i Berlingske 29. oktober 2018. Jeg siger det også selv tit. Men måske vil jeg gøre det lidt mindre fremover. For selv om der er meget sandhed i sætningen, så giver den også anledning til en del misforståelser, når det gælder sorg og den støtte og hjælp, som nogle sørgende får brug for.