Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nedlæg Det Frie Forskningsråd

Esben Lunde Larsen: En stor del af Højteknologifondens succes er betinget af dens erhvervsrettede orientering og kompetente handlemåde; dette må vi ikke tabe ved at »brede opgaverne ud« i en kæmpefusion.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstres målsætning er entydig og klar, når det gælder forskning og innovation: vi skal være i blandt verdens bedste. Det har vi forudsætningerne for, når man ser på mængden af ressourcer, vi anvender til både uddannelse, forskning og innovation. Men strukturelt kan vi blive bedre, ligesom vi kan få mere ud af vore ressourcer end tilfældet er i dag. Derfor er det også Venstres målsætning for fremtidens forskningsrådssystem, at vi indretter os anderledes.

I dag består det danske forskningsrådssystem af fem centrale enheder: Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond.

Det er Venstres mål, at Højteknologifonden, som har fokus på den højteknologiske udvikling af danske virksomheder, og som har vist sig som en entydig succes, skal bevares uændret. Det Frie Forskningsråd, som finansierer forskningsaktiviteter, som baserer sig på forskernes egne projekter, skal nedlægges som selvstændigt råd og fusioneres med Danmarks Grundforskningsfond under dette navn. Der skal et mere langsigtet perspektiv i den frie forskning, og dette skal det ny råd sikre. Endelig skal Det Strategiske Forskningsråd, som arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark bedst muligt adresserer de udfordringer, som det danske samfund står over for, fusioneres med Rådet for Teknologi og Innovation, der i dag har til opgave at styrke den fremtidige vækst og innovation i dansk erhvervsliv gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer.

Regeringen ønsker også ændringer af strukturen. Skal Venstre indgå i en ændring af disse strukturer, må formålet med den reform af forskningsrådssystemet, som regeringens uddannelsesminister har varslet, være en mere klar linje i forskningsrådenes arbejde, en bedre udnyttelse af ressourcer samt en klarere understøttelse af fremtidens forsknings- og innovationsindsats.

Efter at have haft den nuværende forskningsrådsstruktur i snart ti år er det Venstres ønske at styrke den frie forskning ved at nedlægge Det Frie Forskningsråd som selvstændig enhed for i stedet at fusionere den med Danmarks Grundforskningsfond. Danmarks Grundforskningsfond har allerede tydeligt bevist, at dens forskning bidrager til et højt antal udstedte patenter og til Spin-out virksomheder. Noget, vi har brug for mere af. Den ny fond skal – som Det Frie Forskningsråd oprindeligt var tiltænkt – være curiosity-driven og frit understøtte den mest excellente forskning i Danmark, men nu på centerniveau med tiårige bevillinger til skabelsen af nye Centres of Excellence. Ved at sammenlægge rådet med fonden opnås en stærkere »forskningsmuskel«, som kan understøtte de længerevarende frie forskningsinitiativer, som har stor betydning for fremtidens forskning.

Oprindeligt gav det god mening at oprette et centralt eliteprogram under Det Frie Forskningsråd, men tiderne er skiftet, og universiteterne har i langt højere grad end tidligere øget deres fokus på talentudvikling og elite.

Derfor vil Venstre ændre på de midler til talentprogrammer, som forvaltes af Det Frie Forskningsråd. Det gælder EliteForsk-program og forskerkarriereprogrammet Sapere Aude. Midlerne hertil overføres fra Det Frie Forskningsråd til de universiteter, som har fokuseret på eliteprogrammer og talentudvikling. Det bør være universiteternes fornemste opgave at pleje talenter og fastholde de dygtigste af disse i universitets- og forskningsverdenen, hvorfor universiteterne skal administrere disse midler.

Dermed er der mulighed for at styrke talentudviklingen og eliteniveauet på daglig basis i en national og international sammenhæng. I dag har universiteterne talentprogrammer som eksempelvis Stjerneforskerprogrammet på Københavns Universitet, og Aarhus Universitet har lige meddelt en ny talentfokusering. Initiativer som disse skal udbygges, og da universiteterne er vante med indsatsen, er det vigtigt at sikre dem endnu flere redskaber til at fokusere på talentudvikling og elitesatsninger.

Når det gælder den fremtidige satsning på strategisk forskning og innovation, foreslår Venstre som nævnt at fusionere Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation med et stærkt erhvervsrettet fokus på bestyrelsesniveau, men med entydig fokus på strategisk forskning og innovation. Et afgørende punkt i konstruktionen af det ny råd er at få skabt armslængde til Styrelsen for Forskning og Innovation. Venstre ønsker ikke, at styrelsen skal have nogen formel kompetence over det ny råd, ligesom sekretariatsbetjeningen placeres direkte under det ny råds bestyrelse.

De nuværende programkomiteer under Det Strategiske Forskningsråd – og Rådet for Teknologi og Innovations virkemidler så som Innovationsnetværk, SPIR, Innovationskonsortier mm. – skal revurderes dels i forhandlingerne om en ny innovationsstrategi, dels af den ny bestyrelse med henblik på at tilpasse virkemidler til en ny innovationsvirkelighed. Det er afgørende, at nye indsatser bliver til på baggrund af behovene hos det erhvervsliv, der innoverer, så vi som samfund »rykker« fremad.

Samtidig skal vi lære af de tre Ser: Schweiz, Singapore og Sverige, som hører til blandt toppen af lande, der innoverer, så vi også i internationalt perspektiv bliver stærkere.

Når det gælder den strategiske forskning, skal det ny råd have fokus på de Grand Challenges, som EU har udpeget i EU’s forskningsprogram Horizon2020. Danmark skal gå efter 1. pladsen, når det gælder hjemtag af EU-midler i EUs ny forskningsprogram, og er der initiativer, som skal tages fra politisk hold, for at dette kan opnås, så må vi drøfte dette med de danske universiteter, forskningsrådssystemet og de danske virksomheder, som har forsknings- og udviklingsinitiativer. Det er også nødvendigt, at vi bliver mere fokuseret i vores indsats i Danmark på det strategiske område, hvis vi skal nå toppen. I Venstre ser vi bl.a. fødevarer, energi, det teknisk-videnskabelige område, produktionsforskning og biomedicin som nogle af vore vigtige klynger.

Når det gælder Højteknologifonden, ønsker Venstre ikke at ændre på denne konstruktion. Det har været fremme fra flere sider, om man skulle fusionere Højteknologifonden med Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation.

Det ønsker vi ikke. Højteknologifonden skal bevare sit entydige fokus, der har vist sig særdeles anvendelig og succesfuldt. Både i forhold til højteknologiske løft og uddannelsesmæssige sammenhænge mellem virksomheder og universiteter, som en uafhængig analyse fra Harvard Business School har dokumenteret. En stor del af Højteknologifondens succes er betinget af dens erhvervsrettede orientering og kompetente handlemåde; dette må vi ikke tabe ved at »brede opgaverne ud« i en kæmpefusion.

Der er ingen tvivl om, at Højteknologifondens konstruktion er forbilledlig, og derfor foreslår Venstre også, at fusionen af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation bliver formet efter samme skabelon som Højteknologifonden og med samme arbejdsformer som fonden. Men det skal ske adskilt derfra, da det er vigtigt, at Højteknologifondens særlige kunnen ikke reduceres ved en storstilet fusion med både Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Venstre frygter, at en storstilet fusion vil mindske fokus til skade for forskningen og innovationen.