Når robotter tager beslutninger for os

Ville det ikke være en løsning at lade teknologien i form af gadgets og apps overtage en større del af vores beslutninger?

Hver enkelt af os tager dagligt rigtig mange bevidste og ubevidste beslutninger. For eksempel tager vi hver dag typisk 200 beslutninger vedrørende vores spisevaner. Beslutninger som vi ofte end ikke er bevidste om ifølge en undersøgelse foretaget af researchere ved Cornell Universitet. Daniel Kahneman, tidligere professor ved Princeton Universitet og forfatter til den internationale bestseller, »Thinking, Fast and Slow«, er ekspert i menneskets dømmekraft og evne til at tage beslutninger.

Han forklarer at vi tror, vores beslutninger er rationelt begrundet, men rent faktisk er mange af vores beslutninger baseret primært på instinkt og intuition. Evnen til at tage en beslutning baseret på hvad vi ved, og hvad vi forventer vil ske, er en indbygget menneskelig egenskab og bygger på vores livslange akkumulation af såkaldt »tavs viden«. Michael Polanyi introducerede begrebet »tavs viden« i 1958 i sin bog, »Personal Knowledge«. Han beskriver »tavs viden« som viden vi ved, vi har, men som er svær at artikulere. Derfor er denne viden også svær at overføre fra en person til en anden eftersom den ofte er blevet tilegnet gennem individuel erfaring, observation og imitation.

Den store udfordring, vi står over for i dag er, at vi har alt for mange daglige beslutninger, vi skal tage. Denne konstante tagen-stilling-til fører for mange mennesker til en stresstilstand i form af beslutningsudmattelse. Vi opfatter selve det at skulle tage en beslutning meget mere udfordrende og udmattende end beslutningsprocessen, der ligger forud - når vi overvejer de forskellige muligheder, vi har til rådighed. Det er derfor ofte nemmere når andre mennesker tager beslutninger på vores vegne. Ville det ikke være en løsning at lade teknologien i form af gadgets og apps overtage en større del af vores beslutninger?

Det gør vi også. Den nyeste smart teknologi er designet til at overvåge og lære af vores adfærd i forbindelse med arbejds- og fritidsaktiviteter. Det er hvad Thomas H. Davenport og Julia Kirby i deres Harvard Business Review artikel kalder for den »Tredje Æra af Automation«. I den første æra overtog maskiner hårdt industrielt arbejde, i den anden æra blev vi frigjort for kedeligt rutinebaseret arbejde, mens den tredje æra afspejler en tid, hvor selvlærende IT systemer er blevet hurtigere og mere pålidelige end mennesker til at tage beslutninger baseret f.eks. på vores adfærd.

Intelligente systemer bruger matematiske kalkulationer, også kaldet algoritmer, til at analysere data og lære om vores adfærdsmønstre. Jo mere vi bruger disse systemer, desto mere lærer de om os. En industri, der har haft stor fremgang ved brug af intelligente systemer, er netdating. Det er estimeret at omkring 500.000 danskere er aktive brugere af netdating. Online datingsites er populære fordi det er svært for mange at finde en partner. Så enhver teknologi, der kan hjælpe, bliver budt velkommen.

Datingsites bruger algoritmer til at matche brugerne baseret på udvalgte kriterier og skaber derigennem en afhængighed af, og en tro på, at der er en videnskabelig tilgang til at finde kærligheden. Men disse datingsites, der lover hurtige resultater og meningsfulde matches, tilskynder også til at basere sig på svage bånd mellem partnerne uden at den nødvendige forpligtelse, emotionel intensitet og intimitet er til stede. Spørgsmålet er om det er en god ide at overlade vores vigtigste menneskelige eventyr til en algoritme? Måske ender vi med en generation af mennesker der er villige til at bytte deres nuværende partner med et bedre match og som stoler mere på data-genereret matches end deres eget instinkt?

Evnen til at visualisere data har flyttet viden fra vores hjerner over på skærmen. Dette, kombineret med vores frygt for at tage de forkerte valg, giver nye muligheder for virksomheder. Sproutling er bare en af mange virksomheder der har udnyttet vores behov for kvantificering og visualisering af data til at hjælpe med beslutningstagen. Deres produkt er en baby monitor som babyen har om anklen der dokumenterer hjerterytme, hudtemperatur, bevægelse og position. Disse data bliver brugt til at forudse babyens humør, tilpashed, soverytme og endda hvornår babyen forventes at vågne fra middagsluren. Sproutling markedsfører sig på at kunne eliminere gætteri og uvished. Konsekvensen er en kombination af forældre/forsker der holder konstant øje med deres børn, men fra en skærm. En ny undersøgelse viser, at teknologi, der formidler eller udtrykker følelser, gør os ubehageligt til mode. Ikke desto mindre er Sproutling allerede udsolgt.

Beslutninger, der er underbygget af data, er blevet den nye altoverskyggende trend både i vores privatliv og på arbejdet. En ny global undersøgelse af PriceWaterhouseCooper viser, at mange virksomhedsledere stoler på deres egen mavefornemmelse, når de tager beslutninger. Dog forventer et flertal, at brugen af data i stadigt større omfang vil påvirke hvordan og hvilke beslutninger der bliver taget i virksomheden. Data kan hjælpe en virksomhed med at se det større perspektiv og identificere trends og mønstre inden for dens industri. Men der er en fare for at beslutningstagere i virksomheder bliver for afhængige af data og som konsekvens mister den mere intuitive forståelse af den situation, de befinder sig i, opnået gennem tavs viden og samtaler med andre.

Virksomheder som Amazon, Netflix og iTunes indsamler data baseret på vores og andre kunders internet- og købsvaner for derigennem at kunne foreslå nye købsmuligheder til os. Denne form for »assistance« er med til at indsnævre vores adgang til at tage et selvstændigt valg mellem en mangfoldighed af muligheder. Den gamle måde, hvor man tilfældigt kunne falde over en ny artist, film eller forfatter, er erstattet af kredsløb, der skaber ensartethed. Researchere ved Arizona State Universitet, Braden R Allenby og Daniel Sarewitz, forklarer hvordan disse og andre teknologier såsom fitness trackere og GPS-udstyr, danner tekno-sociale systemer der påtvinger os bestemte adfærdsmønstre, som vi kun har minimal indflydelse på. Når vores evne til at tage selvstændige beslutninger er taget fra os, bliver vi nemmere at manipulere og influere. Vi vil blive vænnet til ikke at tage vores egne beslutninger og i stedet følge de anvisninger, der er foran os – om det er retningsangivelser fra vores GPS eller menuforslag fra vores køleskab.

Når vi bruger data som et middel til at opnå større forudsigelighed omkring fremtiden og lader intelligente systemer overtage beslutninger for os, så objektiviserer vi os selv. Vi sætter os selv i en situation, hvor vi alene reagerer på maskinernes anvisninger i stedet for at tænke kreativt og autonomt. Vi er i fare for at underminere vores menneskelige instinkt og har allerede påbegyndt en proces som vil føre til aflæring af evnen til at tage selvstændige beslutninger. Direktør for Max Planck Institut for Human Development, Gerd Gigerenzer, fastslår, at mavefornemmelser er et eminent værktøj i en uforudsigelig verden og at data alene giver en illusion om vished.

I en kompleks verden med rigelige mængder af valgmuligheder har vi brug for en god intuition og smarte genveje til at tage beslutninger. Men vi må også acceptere, at uvished altid vil være en del af det at være menneske. Når vi aflærer den menneskelige kompetence til at kunne tænke kritisk og evaluere situationer bevæger vi os imod en ny type Homo sapiens, der mangler den kognitive evne til at tænke selv. På det tidspunkt vil vi de facto have overgivet magten til de maskiner, vi engang selv designede.