Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Muskelhunde i kort lov-snor

Lene Kattrup: På onsdag skal Folketinget tage stilling til et lovforslag, der tager sigte på at forhindre de meget alvorlige skader, som bidske muskelhunde og deres uansvarlige ejere er årsag til. Det er vigtigt, at lovgivningen bliver så præcis som muligt, så der kun indføres restriktioner over for de hunde, der er årsag til problemerne – og ikke over for fredelige familiehunde.

Tegning: Kamilla Wichmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Modsat hvad de fleste tror, har der ikke været flere skader med hunde/hundebid i de senere år. Der var flere skader i 1990erne. Men skaderne er til gengæld blevet meget alvorligere de senere år og hyppigt involverende hunde af muskel- eller kamptypen i forbindelse med en ny type meget blodige overfald på almindelige og fredelige familiehunde. I en del tilfælde ses desuden alvorlige personskader.

Derfor er der er en vis fornuft i, at Folketinget overvejer et indgreb. Onsdag den 17. marts fremsættes et lovforslag i Folketinget, og MFerne skal samtidig forholde sig til den delbetænkning, et nedsat udvalg er kommet med, samt de indkomne høringssvar til denne.

Det er logisk med et indgreb med fokus på de hunde, der er årsag til problemerne, da politiet på grund af resurseproblemer umuligt kan overkomme opgaverne ved kun at sætte ind over for de uansvarlige hundeejere. Målet og ønsket kunne være, at vi får færre af disse letantændelige store og »farlige hunde«.

Men er det overhovedet rigtigt, at nogle hunde er mere farlige end andre, og har hundeholdet typemæssigt ændret sig herhjemme?

Vores statistiske oplysninger på området er ikke gode nok. Der findes en statistik baseret på skadestuerne, men denne må desværre dømmes helt uanvendelig, når det gælder en vurdering af, hvilke racer/typer der er overrepræsenteret ved de alvorlige skader med legemsbeskadigelser. Typen af hund er kun sjældent oplyst, og selv når den er, er usikkerheden stor. Desuden ved almindelige mennesker ofte ikke, hvordan kamphundene ser ud, da disse hunde først i de senere år er kommet til Danmark.

Kamphundene kan defineres som hunde, der i de rette hænder og behandlet på den rigtige måde ofte ikke volder problemer, men relativt let i visse situationer forvandles til et kampvåben, der på kort tid kan forvolde død eller alvorlig legemsbeskadigelse på andre hunde eller mennesker på grund af en meget stor muskelkraft og en tilbøjelighed til at udvikle en udtalt fastlåst, aggressiv adfærd.

Der findes cirka 13 forskellige typer eller racer; en del af dem er blandinger. Desuden nogle, der bør sættes på en observationsliste. Genetikken i disse dyr er ret stærk; de er fremavlet til at være nogenlunde tolerante over for deres egen familie, men i forbindelse med visse hverdagssituationer overfalder de umotiveret fredelige, sagesløse familiehunde, som de ønsker at dræbe. Mange mennesker vil i denne situation forsøge at redde deres hund ud af kæberne på overfaldshunden, hvorved de ikke sjældent selv bliver bidt alvorligt. Der har også været episoder, hvor en kamphund for eksempel har revet sig løs fra en krog eller er løbet ud af en have for direkte at angribe et menneske. Det er ikke så let for Folketinget at finde ud af, hvad der er det optimale lovgivningsmæssigt.

Nogle har foreslået, at man indfører et generelt påbud om, at alle landets hunde kun må luftes i kort snor overalt bortset fra i hundeskove.

Det vil næppe løse problemet, og desuden vil det være et voldsomt indgreb rettet mod de helt almindelige rare familiehunde samt deres ejere, der jo ikke kan gøre for problemet, og hvor vi ved, at deres hunde ikke har været årsag til bidskader.

Vores tidligere justitsminister Brian Mikkelsen har også sagt, at et sådant forbud vil være synd for de fredelige hunde, der ikke volder problemer.

Jeg er helt enig. Vi skal tænke på det store flertal af helt almindelige og ansvarlige hundeejere (med hømhøm-poser i lommen) og deres hunde, for hvem dagens højdepunkt er, når de på et grønt område får snoren af og kan snuse til, lege med og hilse på de andre hunde. Det at hundene får snoren af jævnligt, så de kan bevæge sig frit, gør dem til mere sociale og harmoniske hunde, der kan aflæse de andre hundes kropssprog og selv begå sig, hvilket i høj grad forebygger aggressioner blandt hunde. Samtidig taler ejerne og naboer godt sammen, når hunden ikke har snor på; ellers passerer de som regel blot hinanden, fordi hunde med snor ofte opfører sig kunstigt og fjendtligt over for hinanden. (Det er klart, at hunde, der allerede har udviklet en aggressiv adfærd, til gengæld altid bør have snor på).

En god lovgivning bør være præcis. Folketinget bør gå efter restriktioner over for de hunde, der har skabt problemerne. Vi ved ret præcist, hvilke typer af hunde der er overrepræsenteret i skadesstatistikken. Forsikringsselskaberne har nemlig på grund af den lovpligtige ansvarsforsikring relativt sikre oplysninger om race/type i forhold til skader. Blandt andet Topdanmarks statistik kunne udpege de hunde, der er tydeligt overrepræsenteret ved personskader/bidskader i forhold til deres antal i Danmark.

Man kan forestille sig to muligheder:

- Den ene er at gøre det dyrt og besværligt at holde disse typer af hunde. Krav om speciel tilladelse og sikker registrering af hunden (chip og DNA-blodprøve) med pligt til årlig fornyelse mod aflæggelse af dressurprøve hos en hundesagkyndig med vurdering af hundens styrbarhed (mod fuld brugerbetaling) samt pligt til neutralisering af hunden, som kun må ejes og luftes i snor af personer over 25 år. Med overgangsregler for de nuværende hunde naturligvis.

- Den anden mulighed er et forbud mod disse hundetyper, igen med en overgangsordning for nuværende hunde mod sikker registrering mv. som beskrevet ovenfor.

Det er blevet sagt, at det er umuligt at udpege eller finde disse hunde, fordi der er så mange blandinger, samt fordi de udenlandske registreringspapirer og stamtavler ofte er totalt upålidelige. Dette kan man komme ud over ved at operere med et kamphunde-typebegreb - dvs. ikke kun racer - og ved at nedsætte et effektivt og hurtigtarbejdende udvalg, der alene ud fra vellignende foto af hunden samt beskrivelse af hundens adfærd kan bistå politiet.

Udvalget skal have ret til at afgøre, når der er tvivl om, hvorvidt den aktuelle hund skal rubriceres i kategorien af kamphunde, så den er omfattet af reglerne. Dette udvalg skal kunne udtale sig også forud og mod betaling ved påtænkt import/nyanskaffelse af hunde.

Udvalget skal inden for få dage/uger kunne udtale sig om hundens type. Der skal være en offentlig liste med gode fotos samt en beskrivelse af de hunde, der er omfattet af de nye regler. Listen skal revideres cirka hvert femte år. Vi bør desuden overvåge udviklingen og forbedre den statistik, vi har på området, især ved hjælp af forsikringsselskaberne.