Mor til fire: Når magtfulde kvinder spiller ofre, fordrejes debatten om øremærket barsel

Når vi er nogle, der for tiden råber højt i den offentlige debat og flasher vores egen måde at være mor på, er det, fordi der er ved at ske noget i dansk politik, der krænker vores rettigheder som mennesker og som begrænser os på en måde, så vi ikke kan udleve vores moderskab, skriver Ina Lykke Schmidt.

Ina Lykke Schmidt mener, at der er ved at ske noget i dansk politik, der krænker vores rettigheder som mennesker. Hun er selv mor til Jes på ni år, Birk på seks år, Ellinor på fire år og Tyra, som er syv måneder gammel. Her ses hun med sine børn og sin mand, Thomas J.R. Marthinsen. Maria Fonfara

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er netop indgået en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, der støtter øremærkning af minimum 11 ugers barsel til hver forælder. Det er vi mange, der er forfærdede over.