Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Misvisende billede af skatterabat

Thor Möger Pedersen: Er det rimeligt, at alle danske skatteydere skal betale for, at nogle få kan slippe for at betale dansk skat - selv om de er fuldt skattepligtige i Danmark og har nydt godt af det danske velfærdssamfund? Det synes jeg ikke.

Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Den største politiske fejl i meget lang tid,« kaldte adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, det forhold, at et bredt flertal i Folketinget har afskaffet den lukrative skatterabat, der betød, at udstationerede medarbejdere helt har kunnet undgå at betale dansk skat, selv om de er skattepligtige i Danmark.

Det er en del af skattereformen, og for regeringen har det været vigtigere, at alle danskere i arbejde fik en skattelettelse end at fastholde en særregel, der betød, at nogle få slet ikke skal betale dansk skat. Samtidig har det været afgørende for os, at skattereformen er fuldt finansieret og at alle skal bidrage -  også de mest velstillede.

Det er jo fair nok, at alle ikke er enige i det. Og kritikken af, at skattereglerne skal være ens uanset om man er dansk ingeniør i Abu Dhabi eller dansk ingeniør i Albertslund, har da også været voldsom. Det er baggrunden for, at regeringen tydeligt har sagt, at vi vil følge udviklingen, og viser det sig, at afskaffelsen af skatterabatten har meget uhensigtsmæssige konsekvenser, så må vi tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Men det skal gøres på et solidt grundlag og ikke på baggrund af de kreative beregninger, løse påstande og dramatiske scenarier som har været fremført i Berlingske over de seneste uger af bl.a. Dansk Byggeri.

Her får man nærmest indtryk af, at ingen danskere fremover vil blive udstationeret, at vi slår et kæmpe hul i statskassen og at flere tusinder vil blive arbejdsløse. Det er derfor på tide at få lidt fakta på bordet.

Et forsigtigt skøn er, at afskaffelsen af skatterabatten for udstationerede medarbejdere giver et provenu på 265 mio. kr. Det er penge, der bruges på at sænke skatten for alle i arbejde, hvilket samlet set betyder, at knap 16.000 flere kommer i beskæftigelse.

Det er beregnet efter de præcis samme regler og principper, som tidligere regeringer har brugt og det er beregnet på samme måde som alle andre elementer i skattereformen.

Alligevel påstår bl.a. Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, at skattereformen er underfinansieret og vil medføre et tab af job - til trods for, at vi har brugt de samme regneregler, som han selv benyttede sig af som medlem af Skattekommissionen.

Og alligevel påstår bl.a. Venstre, at beregningerne er forkerte - til trods for, at VK-regeringens egen skattereform, Forårspakke 2.0,var beregnet på nøjagtig samme måde.

Tankevækkende er det desuden, at den borgerlige opposition bruger regeringens egne provenuberegninger i det beslutningsforslag, de har stillet om at genindføre skatterabatten. Mere forkerte er tallene åbenbart ikke.

Hvad ligger så til grund for vores vurdering?

Vi tager udgangspunkt i, hvor mange der i dag er udstationeret uden at betale så meget som en krone i skat i Danmark. Det er cirka 5.000 personer. Dernæst ser vi på, hvad de udstationerede fremover forventes at betale i dansk skat og korrigerer for, at de i en vis grad betaler skat til udlandet (som de naturligvis får rabat for). Og til sidst vurderer vi, hvor mange der som følge af de nye regler vil opgive deres skattepligt til Danmark og bosætte sig permanent i udlandet - og som derfor skal trækkes ud af regnestykket.

På den ene side mister vi altså nogle indtægter, fordi nogle vil opgive deres danske skattepligt. Det koster 50 mio. kr. Men på den anden side får vi flere skatteindtægter fra dem, der stadig er udstationeret - og fra dem, der i stedet for at være udstationeret fremover vil arbejde i Danmark og betale dansk skat på samme måde som alle andre. Det giver 315 mio. kr.

Samlet set en positiv gevinst på 265 mio. kr.

En række virksomheder - der i dag nyder godt af særreglen - giver så udtryk for, at der vil blive langt færre udstationerede medarbejdere, end vi forventer. Og hvor virksomhederne måske kan have en interesse i at male fanden på væggen, så har vi absolut ingen interesse i at overdrive tallene: Pengene skal jo findes et andet sted, hvis det viser sig, vi tager fejl.

Derefter påstår Dansk Byggeri så, at de udstationerede medarbejdere skaber 2,25 gange flere arbejdspladser i Danmark end tilsvarende danskere med samme uddannelsesniveau gør ved at arbejde herhjemme.

Det er en voldsom påstand, at det altafgørende for medarbejderes evne til at generere flere arbejdspladser er, om de arbejder på den ene eller anden side af landets grænser. Medarbejdernes uddannelsesniveau og hvilket erhverv, de arbejder i, har vel også stor betydning?

Med andre ord: De højtuddannede medarbejdere der, i stedet for at blive udstationeret, nu vil arbejde i Danmark - typisk i højproduktive erhverv - vil også skabe arbejdspladser.

Hvis vi antager, at der faktisk forsvinder arbejdspladser i Danmark ved at færre udstationeres, er det ikke ensbetydende med, at flere end 3.000 bliver arbejdsløse, som Dansk Byggeri påstår. Det danske arbejdsmarked er omstillingsparat og et øget udbud af arbejdskraft modsvares af en øget efterspørgsel på arbejdskraft.

Derfor vil det heller ikke være sådan, at et eventuelt fald i beskæftigelsen som følge af færre udstationerede er det samme som at flere varigt bliver arbejdsløse. Tværtimod har de gode chancer for at finde et andet arbejde, fordi der er og fortsat vil være efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft i Danmark.

Selvfølgelig skal vi udfordres på de forudsætninger og vurderinger, vi lægger frem. Og jeg påstår ikke, at vi ejer hele sandheden. Naturligvis er der et element at skøn og det kan være, vi tager fejl. Men det ærgrer mig, at der har været så megen fokus på de regnemetoder, der ellers normalt anerkendes af både oppositionen, eksperter og interesseorganisationer. Det fjerner nemlig fokus fra den politiske diskussion:

Synes man det er rimeligt, at alle danske skatteydere skal betale for, at nogle få udvalgte helt kan slippe for at betale dansk skat - selv om de er fuldt skattepligtige i Danmark og har nydt godt af det danske velfærdssamfund?

Det synes jeg ikke. Vi skal alle bidrage.