Trafikken i København er ofte genstand for meget diskussion og ikke uden grund. Den har afgørende indflydelse på københavnernes hverdag, livskvalitet og sundhed. Samtidig er trafikken afgørende for, at folk i hele hovedstadsområdet kan komme på arbejde og dermed bidrage til vækst, job og velfærd.

Alt for ofte ender diskussionen om trafikken desværre i ideologiske sværdslag i stedet for at tage afsæt i fakta og en grundig dialog med københavnere, pendlere og virksomheder. Det vil vi som borgmestre med ansvaret for trafikken gøre op med ved at arbejde tæt sammen og sikre, at alle dele af den københavnske trafik spiller godt sammen. Vi vil i denne valgperiode investere milliarder i at udvide kapaciteten i de københavnske transporttilbud og sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Samtidig vil vi arbejde benhårdt for at give pendlerne gode grunde til at vælge de mindst pladskrævende transportformer.

Med denne kronik inviterer vi de andre partier i Borgerrepræsentationen til et bredt samarbejde. Da København er motor for væksten overalt i landet, vil det kaste grus i maskineriet i hele Danmark, hvis trafikken på de københavnske veje sander til. Derfor gælder invitationen også staten og omegnskommunerne. Der er brug for, at vi tænker og investerer på tværs af kommunegrænser, og at staten fastholder sit engagement i udviklingen af hovedstadens infrastruktur.

København er i dag hjem for 572.000 københavnere. Frem mod 2025 vil indbyggertallet stige med 100.000. Samtidig vil vi skabe 20.000 nye arbejdspladser frem mod 2020. Men stigningen i antallet af indbyggere og arbejdspladser vil betyde, at der i 2025 vil blive foretaget ca. 14 pct. flere ture end i dag til, fra og i København. Det er en udfordring, vi skal håndtere på lige fod med at bygge nye boliger, daginstitutioner og folkeskoler til de mange nye københavnere.

Vi vil arbejde for, at størstedelen af de mange nye ture skal foregå med cykel og kollektiv transport. Væksten i biltrafikken bør begrænses mest muligt. Det skal sikre, at trafikken på vejene ikke bryder sammen, og at København fortsat er en god by at leve i med plads til et godt byliv, gode grønne områder og et godt miljø med mindre støj og luftforurening.

Skal opgaven lykkes, skal vi se trafikken i København og i omegnskommunerne som et kompliceret puslespil med mange brikker. Trængselskommissionen har allerede peget på mange af brikkerne. Vi ved altså, hvad der virker. Skal vi følge eksperternes anbefalinger, vil det betyde kommunale investeringer i nærheden af ti mia. kr. frem mod 2025. Vi vil allerede nu trække i arbejdstøjet og finde de første penge i de kommende uger i forbindelse med forhandlingerne om næste års budget.

Cykel og gang hører til københavnernes foretrukne transportmidler. Og man behøver ikke være indfødt for at se fidusen i at komme rundt i byen på to hjul eller to ben. I 2013 spurgte vi tilflytterne, hvilke transportformer de prioriterede højest i forbindelse med deres valg af bolig. Mere end 80 pct. pegede på gode muligheder for at cykle, mens afstanden til kollektiv transport kom på en sikker andenplads. Potentialet for at få flere til at cykle og gå er stadig stort. Hver dag bliver der eksempelvis foretaget 180.000 bilture på under fem km i København.

Kan vi gøre det attraktivt for en del af dem at benytte cykel eller gang, ville det frigive meget plads på vejene til dem, der for alvor har brug for bilen i hverdagen. Derfor skal vi frem mod 2025 fortsat investere massivt i at løse trængslen på cykelstierne, skabe gode sammenhængende cykel- og gangruter på kryds og tværs af byen, ligesom vi skal forbedre cykelparkeringen navnlig ved stationerne og de store handelsgader.

Når vi spørger de nye københavnere, hvad der spillede ind på deres valg af bolig, peger flertallet på nærheden til gode grønne områder og gode indkøbsmuligheder, mens de også har fokus på mængden af trafik og støj. Af hensyn til københavnerne skal vi sikre, at den gennemkørende trafik så vidt muligt minimeres i beboelsesgaderne, at der bliver flere trygge fodgænger- og cykelforbindelser, og at alle bydele har plads til grønne og rekreative områder.

Vi skal også fortsætte arbejdet med at skabe gode strøggader, hvor der er god plads til fodgængere, byliv, udeservering og vareudstillinger, men hvor der fortsat skal være en god fremkommelighed til bl.a. butikkerne. Vi er godt i gang på Nørrebrogade og Amagerbrogade. Flertallet på Rådhuset har etableret ca. 3.000 parkeringspladser i betalingsområderne siden 2005 som følge af kommunens parkeringsstrategier. Det har vi ikke været enige om. Men vi er enige om, at der skal være parkeringspladser til de københavnere, for hvem bilen er forudsætningen for at hverdagen kan hænge sammen.

Hvad pendlerne angår, skal vi blive bedre til at se deres tur til og fra arbejdet som et sammenhængende forløb. Vi er på vej med mere metro i form af Cityringen og nye forbindelser til Nordhavn og Sydhavn, der bliver en kæmpe gevinst for byen. Sydhavnsmetroen vil medvirke til at skabe et regionalt trafikknudepunkt ved Ny Ellebjerg Station. Vi vil også gå videre med at undersøge mulighederne for en letbane fra Nørrebro Station via Frederikssundsvej til den kommende letbane i Ring 3. På baggrund af undersøgelsen om letbane skal det også vurderes, om en metrobetjening til Brønshøj via Nordvest vil være relevant på lang sigt.

Bycykler og bedre cykelparkering ved stationerne i København skal sikre, at pendlerne nemt kan komme fra stationen og det sidste stykke mellem hjemmet eller arbejdspladsen. Længere ude i regionen, hvor pendlerne ofte har længere mellem hjem og station, skal bycykler og god cykelparkering suppleres med parker og rejs-anlæg til biler.

Vi vil også sikre gode vilkår for virksomhederne. Vi skal sikre plads på vejene til den nødvendige erhvervstrafik, ligesom vi i dialog med erhvervslivet skal arbejde på at udvikle smartere og grønnere varelevering i byen. Mange håndværkere og andre virksomheder oplever i dag, at det er svært at parkere både ude ved kunderne og ved virksomheden. Det går ud over deres indtjening og servicen over for kunderne. Det er vi meget opmærksomme på, og Borgerrepræsentationen har for nylig vedtaget otte initiativer, der vil forbedre parkeringsmulighederne for virksomhederne.

Kapaciteten på vejene kan og skal vi udnytte bedre ved at investere mere i ITS (Intelligente Transportsystemer), ved at blive bedre til at koordinere trafikafviklingen på tværs af kommunerne og i et samarbejde med Vejdirektoratet. Med ITS kan vi sikre et godt flow for biltrafikken med færre stop på de store indfaldsveje, og vi kan sikre færre forstyrrelser af trafikken i forbindelse med gravearbejder. Samtidig skal vi sikre en langt bedre vedligeholdelse af vores veje i årene fremover. Vi skal også bruge ny teknologi i form af roadpricing til at sikre færre biler på vejene og dermed en bedre fremkommelighed for den nødvendige erhvervstrafik. Både Trængselskommissionen, Produktivitetskommissionen, Dansk Industri og flere fagforbund anbefaler et storskalaforsøg. Eksperterne siger, at teknologien er klar, så nu venter vi på, at et flertal i Folketinget sætter gang i et nationalt storskalaforsøg med roadpricing.

Ovenstående er ikke udtryk for, at vi pludselig er blevet enige om alt på trafikområdet. Vi er derimod blevet enige om, at vores samarbejde er så stærkt, at der også er plads til uenigheder. For eksempel er vi enige om, at vi skal føre den kommende Nordhavnsvej videre i en tunnel til Nordhavn. Men vi er uenige om, hvorvidt vejen på sigt skal blive til en havnetunnel.

Vi håber, at brede flertal i Borgerrepræsentationen, omegnskommunerne og Folketinget vil prioritere arbejdet med at sikre en god fremkommelighed i Hovedstadsregionen lige så højt som vi de næste tre år. Det skylder vi københavnerne, pendlerne og de virksomheder, der skal trække os ud af den økonomiske krise.