Mest demokrati for mediepengene

Henning Dyremose: Det er ikke nødvendigvis i den enkeltes interesse at finansiere nyhedsproduktion. Men for et demokratisk samfund er det et imperativ at sikre dannelse og spredning af information.

Foto: Kamilla Wichmann

Kan du forestille dig en verden uden aviser, uden TV-nyheder eller professionelle nyhedstjenester på nettet? Næppe.

Men sæt alligevel, at vi pludselig stod i en situation, hvor der ikke var en rimelig pålidelig nyhedsdækning, men kun interessebestemte eller rygtebaserede nyheder. Så ville idéen om hurtigst muligt at sikre en kritisk og uafhængig nyhedsdækning - på den ene eller anden måde - formodentlig være et meget stærkt borgerønske. Og det er svært at forestille sig en dansk regering, der i den situation ikke ville lægge sig i selen for at sikre etablering af en uafhængig og kvalitetspræget oplysnings- og nyhedstjeneste. Det ville den af den simple grund, at vores samfundsliv er dybt afhængig af den publicistiske virksomhed, der bedrives hver dag. Men hvis vi alligevel for et øjeblik opretholder den absurde forestilling og tænker det daglige mediebillede væk - og så forestiller os, at Folketinget bevilgede 6,5 milliarder kroner til nyhedsdækning og oplysning, så kan det nok være, der ville komme gang i diskussionen om, hvordan de midler skulle bruges.

Nu er situationen i Danmark heldigvis ikke som i det absurde tænkte eksempel. Vi har medier, som danskerne bruger flittigt, men på ét punkt ligner mit eksempel dagens virkelighed. Vi bruger - faktisk uden særlig meget diskussion - 6,5 mia. kr. om året i offentlig støtte til medierne. To store klumper i den omfattende mediestøtte er de ca. 4 mia. kr., der årligt kommer ind i licens primært til DR, og værdien af dagbladenes momsfritagelse, der udgør omkring 1,1 mia. kr. Det er helt sikkert godt, at der støttes. Spørgsmålet er, om det er godt nok. Det spørgsmål stiller politikerne også, og regeringen har derfor før jul besluttet at nedsætte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte, som jeg har fornøjelsen at være formand for.

Udvalget skal afdække hvilke forhold, der bør indgå i overvejelserne om en eventuel justering af mediestøtten. Det kan dreje sig om den fortsatte teknologiske udvikling. Nye generationer af smartphones, iPads eller e-readers for eksempel. Eller nye faciliteter på internettet. Og det må naturligvis i høj grad dreje sig om, hvordan borgerne, læserne, lytterne og seerne reagerer på de nye muligheder. Hvornår de web-baserede løsninger dominerer på en sådan måde, at vi må tage højde for det i vores tildeling af støtte. Udvalget skal desuden præsentere modeller for, hvordan mediestøtten kan fordeles - og vel at mærke et beløb, der svarer til den nuværende mediestøtte. Fordeles støtten rimeligt i den situation?

På radio-TV-området er udviklingen, at danskerne aldrig nogen sinde har brugt så meget tid på at se TV - i snit ser hver dansker TV i mellem tre og fire timer hver dag og hører radio i omkring to! Jeg er formodentlig ikke den eneste, der finder disse tal overraskende høje, og næppe heller den eneste der tænker, om vi så har det indhold på kanalerne, vi ønsker? Situationen i dag er blandt andet karakteriseret ved, at de to store public service-stationer DR og TV2 taber brugere. Nichekanalerne vælter frem bl.a. med den konsekvens, at det er stadigt vanskeligere at bruge TV-udsendelser som fælles referencepunkter for befolkningen.

Medierne ændrer sig som bekendt hastigt i disse år. På ti år er antallet af abonnenter på aviser faldet ganske dramatisk, og det samme gælder for annoncekronerne. Hertil kommer, at mønstret i faldet er tydeligt. De unge holder ikke avis, så når abonnenterne falder fra, kommer der ikke nye. For annoncekronerne gælder, at de har en klar bevægelsesretning: De går fra aviserne til nettet, og de går især til de globale søgemaskiner. Kaster vi et blik ud over Danmarks grænser, er det enkelt at konstatere, at denne udvikling er global. Især i USA har avisdøden været voldsom. Udviklingen kan næppe forventes at vende.

Hvad er problemet i det, kunne man spørge? Kan markedet ikke bare regulere udviklingen, lade aviserne dø ud med de gamle abonnenter og lade de nye medier vokse frem? Det kunne lyde besnærende, men indtil videre er det sådan, at samtidig med, at avisabonnenterne falder fra, er det stadig 71 pct. af nyhederne, der produceres af dagbladene. I nyhedsfødekæden er dagbladene således helt uundværlige i den nuværende mediestruktur. Spørgsmålet er, hvordan vi i fremtiden sikrer den funktion, som dagbladene varetager i dag.

Hvis dagbladene ikke får distributionsstøtte, vil de fleste formodentlig have underskud og i hvert fald nogle af dem ville antagelig lukke. Det synspunkt er den tidligere chefredaktør for metroXpress, Jakob Høyer, enig i. I en barsk kommentar i Berlingske den 11. januar tager han alligevel afstand fra støtte til dagbladene, alternativt at bruge statsstøtte til skrotpræmie til dagbladene. Men vi vil nu gerne have en bred debat, før vi lukker dagblade.

Men omvendt: Hvis vi bare overlader til markedet at udvikle nye medieplatforme, for eksempel netbaserede nyhedstjenester, er det ikke sikkert, at vi udvikler nyhedstjenester, der har en tilstrækkelig kvalitet. Hvis vi ikke giver mulighed for at eksperimentere med nye digitale distributionsformer for dagbladene, er det ikke sikkert, vi høster de gevinster, som kan forbedre dagbladene. Som konsekvens af den digitale udvikling kan man jo tænke dagbladene som rene netmedier. I den situation er både en stor produktionsudgift, nemlig trykning på papir, sparet væk, og ligeledes distributionsudgiften til de fodomdelte aviser. Jamen, så har vi jo i udgangspunktet 340 mio. kr. om året, som i dag bruges i distributionsstøtte, der kan bringes i spil til andre, måske mere indholdsproducerende formål. Det er fjern fremtidsmusik, vil nogen sige. Javel, men absolut ikke utænkeligt.

Det hører med i dette øjebliksbillede, at politikerne længe har været opmærksomme på medieudviklingen. Ved det forrige medieforlig, der gjaldt fra 2007 til 2010, blev det som en del af aftalen besluttet, at der skulle gennemføres en faglig udredning af mediestøtten i Danmark. Opgaven blev sendt i udbud og vundet af Rambøll, der allierede sig med professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School, som i oktober 2009 fremlagde sin analyse, der også kortlagde mediestøtten.

En meget vigtig pointe for Anker Brink Lund er, at hvis der ikke sker noget på området, vil stadigt flere medieproducenter bukke under. Han opererer derfor med forskellige scenarier for, hvordan man kan støtte nyudvikling. Blandt andet opererer han i det såkaldte 'meriteringsscenarie' med, at der kan etableres en pulje, hvor medieproducenter kan søge midler til konkrete publicistiske projekter. Han tænker også i 'platformsuafhængig' støtte, der blandt andet kan tænkes i en form, hvor uafhængige journalister får støtte til konkrete, kritiske og dybdeborende journalistiske projekter, som så stilles frit til rådighed for alle typer af medier. Det er ikke nødvendigvis i den enkeltes interesse at finansiere nyhedsproduktion. Men for et demokratisk samfund er det et imperativ at sikre dannelse og spredning af information.

Regeringen har nu nedsat det nye udvalg, der i udgangspunktet vil bygge videre på den kortlægning, som Anker Brink Lund har foretaget. Det fremgår udtrykkeligt af kommissoriet, at udvalget ikke skal komme med anbefalinger. Det fremgår ligeledes, at DR også i fremtiden skal være en stor licensfinansieret public service-virksomhed.

Derfor er en bred diskussion i offentligheden om mediestøtten ønskværdig. Udvalget har holdt sit første møde og er enig i, at dets arbejde løbende skal lægges åbent frem og gerne må danne grundlag for en offentlig debat. Styrelsen for Bibliotek og Medier er sekretariat for udvalget, og på styrelsens hjemmeside (www.bibliotekogmedier.dk) vil man kunne finde mødereferater og øvrigt mødemateriale. Samme sted er der mulighed for at kommentere og debattere mediestøtten for alle interesserede.

Velkommen til debatten.