Resten af verden har for længst opdaget, hvad det er, der gør den danske hovedstad til en af verdens bedste byer at bo i. Det giver helt fantastiske muligheder, som vi på nogle måder er dygtige til at udnytte. Men i Danmark har vi ikke helt forstået det fulde potentiale. Storbyer som New York, Paris og London er systematisk i gang med at »copenhagenize«, mens forbilledet selv har tabt tempo.

Det viser bl.a. byens dalende placering på konsulentfirmaet A.T. Kearneys årlige liste over 84 af verdens mest betydningsfulde byer. Derfor skal København være langt bedre til løbende at genopfinde og forny sig selv.

Konkurrencen om de internationale investeringer er benhård, og det kan nemt ende med, at mange ikke-danske byer er mere københavnske end København – og at Danmark går glip af vækst, udvikling og arbejdspladser. Det skader ikke blot København, men hele Danmark, hvis de internationale investeringer går forbi København og ender i Stockholm, Hamborg eller Berlin.

Læs også: Krydstogtsbranchens gyldne tider er forbi

Når internationale medier og byplanlæggere over hele verden taler begejstret om »copenhagenization«, er det en kærlig og respektfuld hyldest til den måde, vi har indrettet byen på. Og et konkret ønske om at fremme disse kvaliteter i deres egne byer og lande. Kvaliteter, som vi danskere nemt kan blive blinde for, selv om de har stor betydning for, om de internationale virksomheder har lyst til slå sig ned i København.

Cyklistforbundet og Realdania deler en ambitiøs tanke om den danske hovedstad som verdens bedste by for de mennesker, der bor der. Og verdens bedste by for både danske og internationale virksomheder og institutioner. København bliver aldrig verdens største by, men hovedstaden kan sætte standarden i samspillet mellem hårde og bløde værdier – og sætte helt nye standarder for, hvad det vil sige at »copenhagenize«.

I en dansk kontekst forbindes vores fælles hovedstad ofte med byggerod, togforsinkelser og mangel på parkeringspladser. Men internationale medier og byplanlæggere fremhæver den danske hovedstad som »liveable«, grøn og let at komme rundt i – uanset om man er rig eller fattig. København er ligefrem »intelligent« – en »smart city«, hvor der er tænkt over indretningen. Særligt den københavnske cykelinfrastruktur er blevet en international showcase, fordi netværket af cykelstier spiller intelligent sammen, og der er skabt en god sammenhæng med andre transportformer.

Læs også: Unge bor dyrere end deres forældre

På nogle punkter er København altså en international foregangsby. Men alligevel halter vi bagefter i den internationale konkurrence om at skabe vækst og tiltrække internationale investeringer. Netop derfor har regeringen for nylig sat et embedsmandsudvalg til at skrive en hovedstadsstrategi. Et udvalg, der på mindre end et år skal se på problemstillingen: Hvordan kan kommunerne gennem byplanlægning bidrage til, at hovedstaden bliver mere attraktiv for erhvervslivet og internationale investorer?

For nylig blev vi begge bedt om at dele vores synspunkter og visioner om en ny hovedstadsstrategi. Og der var flere overlappende idéer og synspunkter, som vi gerne vil dele i dette fælles debatindlæg. Både Cyklistforbundet og Realdania har fokus på de elementer, der gør København til en attraktiv by for mennesker. De elementer, der kan styrke den eftertragtede vækst i bl.a. arbejdspladser, som politikerne efterspørger. For det er i sidste instans mennesker, der skal beslutte, om deres virksomhed og deres medarbejdere er bedst tjent med at have adresse her – eller f.eks. i Zürich.

København er en moderne, grøn og menneskevenlig lille storby, der virker uhøjtidelig og uformel. Faktisk er det almindelighederne, der gør den speciel og skaber livskvalitet: Byen og hele hovedstadsområdet er godt indrettet til hverdagsbrug.

En indretning, der skaber adgangsmuligheder for alle gennem et byrums- og trafikdesign, der tilgodeser de bløde trafikanter. Brede fortove og stisystemer og mere iøjnefaldende: flere og bredere cykelstier. Ja, sågar »supercykelstier«, som tilskynder til endnu mere hverdagscyklisme fremfor at tage bilen ind fra regionens forstæder. Denne udvikling forstærkes yderligere af elcyklens fremmarch samt af de stadigt bedre muligheder for at få cyklen gratis med på S-toget.

Læs også: Fem stjerner til Københavns orange cykelslange

Kombinationen af cykel- og bilveje i de tætte byområder spiller også ind, fordi bilisterne i højere grad tilpasser sig cyklisternes hastighed. Materialer og overflader i høj kvalitet, som holder – også æstetisk. Og i det elektroniske hjørne: en styrket brug af intelligent trafikstyring. Tilsammen giver det en by med et byrum, som vi har lyst til at være i.

På plussiden tæller også, at København er som skabt til uformelle møder mellem mennesker på tværs af erhvervs-, kultur- og uddannelsesmiljøer. Noget, som moderne virksomheder, der har fokus på innovationskraft, efterspørger. Københavns unikke styrke er, at vores uddannelses- og forskningsinstitutioner ligger side om side med erhverv, boliger og forskellige andre kultur- og fritidsfunktioner. Det giver gode muligheder for, at forskellige mennesker kan mødes ansigt til ansigt og få nye ideer og samarbejder til at opstå. Altså den perfekte grobund for både innovation og livskvalitet – og dermed også for vækst.

Hele Hovedstadsregionen er desuden karakteriseret ved en høj fremkommelighed. Udvalget af transportformer er meget varieret: Vi har busser, S-tog, biler, en Metro under kraftig udbygning og en unik cykelkultur, som hver dag får mere end 100.000 mennesker i sadlen og bringer dem 1,3 millioner km rundt i byen. Vi har et transportmiks og en cykelkultur, der ikke blot øger mobiliteten og holder vejene mere farbare, men også betyder færre ulykker, mindre forurening og trængsel, og som øger den enkelte borgers sundhed. I dag fortæller alle videnskabelige undersøgelser, at cyklismen samfundsøkonomisk er en overordentlig givtig transportform.

Sidst men ikke mindst er København en tryg by. Det verdensomspændende rejsewebsite TripAdvisor skriver eksempelvis, at København er meget tryg at færdes i sammenlignet med mange andre europæiske storbyer. De fleste københavnere føler sig desuden trygge i hverdagen, hvilket Københavns Kommunes Tryghedsindeks bekræfter. Den trygge og mangfoldige by er et af vores allerbedste kort, når det kommer til at tiltrække borgere og virksomheder fra udlandet.

Københavns forstæder spiller en ganske særlig rolle for hovedstadens evne til at klare sig bedre i konkurrencen med nærliggende hovedstæder. Med sine 600.000 indbyggere er København en forholdsvis lille hovedstad. Af samme grund giver det mest mening at se på det samlede hovedstadsområde og de i alt 1,3 millioner indbyggere, hvis vi skal gøre os gældende internationalt.

Læs også: Christiania-cykelsti forsinket af protester

Der er brug for øget koordinering i hele hovedstadsområdet, hvis regionen skal blive endnu mere attraktiv. Letbanen langs Ring 3 er et vigtigt og meget konkret eksempel på, hvad der kan og bør gøres i Hovedstadsregionen i de kommende år.

København klarer sig på mange måder godt. Men når man sammenligner med nærliggende storbyer klarer de sig endnu bedre, når vi taler om økonomisk vækst og arbejdspladser. Den danske hovedstad kan, hvis vi vil det, udvikle sig til verdens bedste lille storby.

Det er også vigtigt, at ordet udkant ikke for alvor har en berettigelse i et lille land som Danmark. Land og by er ikke hinanden modsætning. Tværtimod er de hinandens forudsætning. Det gavner hele Danmark, hvis København får en større andel af væksten. Ja, det er en forudsætning for, at Danmark får bedre muligheder og en bedre position.

Hovedstaden har fortsat et stort uforløst potentiale. Vi skal turde tage skridtet fuldt ud og begynde at »copenhagenize« København i en Version 2.0. Vi skal gennem den nye hovedstadsstrategi sætte gang i et innovativt, katalytisk og inddragende udviklingsarbejde, hvor vi samler alle Hovedstadsregionens aktører om at videreudvikle Københavns særlige kvaliteter. Det er et omfattende projekt, men den eneste mulighed, hvis vi ikke vil se passivt til, mens konkurrenterne udnytter vores knowhow.