Mere åbenhed om partistøtten

»I det danske folkestyre bør der ikke være usikkerhed om mulige sammenhænge mellem penge og politik. Offentliggørelsen af bidragyderen og beløbsstørrelsen er af væsentlig betydning for vælgernes adgang til at gøre sig bekendt med de økonomiske forhold hos de partier, som de overvejer at stemme på.«

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

I marts 2014 nedsatte regeringen en ekspertgruppe – denne kroniks forfattere – med den opgave at gennemgå de danske regler for partistøtte og bl.a. overveje, hvorledes der kunne skabes større åbenhed om støtten til de politiske partier.

Udgangspunktet er, at de politiske partier har en central og nødvendig rolle i et repræsentativt demokrati som det danske. Det er derfor vigtigt, at partierne har et økonomisk grundlag, der sikrer, at de kan udøve politiske aktiviteter både ved og mellem valg. På denne måde opnås den største grad af folkelig forankring af partierne. Det danske folkestyre er bedst tjent med partier, der ikke alene er aktive i perioderne op til valgene, men også bidrager til den politiske dialog mellem valgene.

Der er i den danske demokratiske kultur en lang tradition for at give de politiske partier en høj grad af frihed til selv at beslutte, hvordan de vil finansiere deres politiske aktiviteter, og hvilke aktiviteter de vil bruge deres ressourcer på. De politiske partier er finansieret af en kombination af medlemskontingenter, private bidrag og offentlig partistøtte. Det er et grundvilkår for partiernes virke, at partierne er private foreninger med mulighed for private bidrag som en indtægtskilde, og det bør også fremover være muligt at yde private bidrag til politiske partier og deres kandidater.

Læs også: Venstre-ordfører brød Folketingets regler med valgsponsor

I det danske folkestyre bør der ikke være usikkerhed om mulige sammenhænge mellem penge og politik. Selv om Danmark i internationale undersøgelser rangerer som verdens mindst korrupte land viser mediernes dækning af partiernes regnskaber, den offentlige debat og internationale anbefalinger fra Europarådets anti-korruptionsorganisation GRECO, at åbenheden og gennemsigtigheden om støtten til de danske politiske partier er begrænset.

På denne baggrund har vi set på, under hvilke betingelser private bidrag til politiske partier og deres kandidater kan ydes. Præmissen for overvejelserne er, at en øget grad af åbenhed og gennemsigtighed om finansieringen af de politiske partier kan skabe rammerne for en større grad af demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte. Vælgerne bør have adgang til dækkende oplysninger om partiernes økonomi for dermed at kunne danne sig et overblik over, hvor private bidrag kommer fra, så de kan vurdere, om bidragene medfører indflydelse på partiernes politik. Oplysningerne om partiernes økonomi vil kunne indgå i vælgernes grundlag for at beslutte, hvilket parti de vil stemme på.

Efter de gældende regler i partiregnskabsloven skal bidragyderens identitet fremgå af partiernes regnskaber, hvis vedkommende i et regnskabsår har ydet et eller flere bidrag, der tilsammen ligger over den fastsatte beløbsgrænse på 20.000 kr. til et politisk partis landsorganisation. Bidragets præcise størrelse skal derimod ikke fremgå, og det er derfor uoplyst, om det er f.eks. 21.000 kr. eller 100.000 kr.

Læs også: Politikernes hemmelige pengekasser

Men det er ikke ligegyldigt, om et bidrag er på 21.000 kr. eller på flere hundrede tusind, da muligheden for at udøve politisk indflydelse stiger, jo større andel af partiets samlede ressourcer, der kommer fra bidragyderen. Derfor foreslår vi, at der som noget nyt indføres et krav om, at størrelsen af private bidrag skal fremgå af regnskabet, hvis det samlede bidrag fra bidragsyderen i et regnskabsår ligger over beløbsgrænsen i partiregnskabsloven. Offentliggørelsen af bidragyderen og beløbsstørrelsen er af væsentlig betydning for vælgernes adgang til at gøre sig bekendt med de økonomiske forhold hos de partier, som de overvejer at stemme på.

De politiske partier skal som nævnt offentliggøre navn og adresse på bidragydere, hvis det samlede bidrag i løbet af et år overstiger beløbsgrænsen på 20.000 kr. Landsorganisationernes regnskaber og mediernes dækning af finansieringen af det lokale niveau og kandidaternes kampagner viser, at der i nyere tid er opstået en ny type sammenslutning eller forening. Disse sammenslutninger eller foreninger, der i medierne betegnes »indsamlingsforeninger«, synes primært at have til formål at bidrage til politiske partier eller kandidater. Dermed undgår de reelle bidragydere til de politiske partier at blive identificeret i partiernes regnskaber, selv om de bidrager med mere end 20.000 kr.

For at undgå denne omgåelse af den gældende lovgivning bør der skabes åbenhed og gennemsigtighed også om de bidrag, som politiske partier og kandidater får fra disse indsamlingsforeninger. Hensynet til åbenhed og gennemsigtighed i finansieringen af de politiske partier taler stærkt for, at der indføres en ordning, hvor partier og kandidater ved modtagelse af bidrag fra denne type foreninger skal have oplysninger om, hvem der har ydet bidrag til foreningen og størrelsen af disse bidrag. Det er nødvendigt for at skabe offentlighed om, hvem der kan anses for at være den egentlige bidragyder.

Læs også: Liberal Alliance holdt partistøtte hemmelig

Anonyme bidrag er tilladt, men har ifølge landsorganisationernes regnskaber et ubetydeligt omfang, hvorfor vi i betænkningen ikke anbefaler et forbud mod anonyme bidrag. Men på basis af mediernes efterfølgende afdækning af omfanget af anonyme bidrag på lokalt niveau og af »anonyme« bidrag, hvor partiet kender bidragyderens identitet, er det i dag vores råd, at et forbud mod anonyme bidrag skal indgå i de politiske drøftelser om ændringer i partistøttesystemet.

I den nuværende lovgivning er det kun partiernes landsorganisationer, der skal fremlægge regnskaber, som efterfølgende offentliggøres af Folketinget. Det betyder, at der ingen åbenhed eller gennemsigtighed er om de bidrag, som partierne modtager på regionalt, kreds- og lokalt niveau, eller om de bidrag, som kandidaterne modtager. Selv om partiernes landsorganisationer har langt flere ressourcer end det enkelte lokale niveau, anvendes der samlet set mange penge på kampagner og politisk arbejde også på partiernes regionale og lokale niveauer og af de enkelte kandidater. Den nuværende ordning frister også partierne til at dirigere bidrag hen til de dele af partiet, der ikke er omfattet af offentliggørelsesreglerne.

Læs også: Ekspert: LA slipper næsten for straf i partistøttesag

Derfor er det helt afgørende for vælgernes mulighed for at få indsigt i finansieringen af de politiske partier og kandidater, at alle niveauer af partierne og indvalgte enkeltkandidater som noget nyt får pligt til at aflægge regnskab til offentliggørelse. Regnskabspligten skal vise samtlige indtægter og udgifter for de enkelte dele af partiet samt indvalgte kandidater, uanset om de modtager offentlig støtte. Offentligt tilgængelige regnskaber fra alle dele af partierne er nødvendige for at sikre vælgernes mulighed for indsigt i partiernes økonomi, før de skal sætte deres kryds. Samtidig bør der strammes op på de regler, der gælder for bidrag i form af ydelser til partiernes aktiviteter.

Øget åbenhed om de private bidrag kan få den konsekvens, at de private bidrag reduceres, og partiernes økonomi derfor svækkes. Det er næppe ønskeligt, hvis partierne skal løfte deres rolle i det danske folkestyre. Derfor peger vi på den mulighed, at partierne kompenseres gennem en mindre forhøjelse af den offentlige støtte.

Enhver ændring af reglerne vil have forskellige virkninger for de enkelte partiers økonomi, og det er også derfor naturligvis en politisk vurdering, hvorledes reglerne skal være. Hvis det politiske mål er en større økonomisk ligestilling mellem partierne, er det ikke åbenhed, men en modregningsordning for private bidrag, der kunne overvejes. Det er vores anbefaling, at en sådan ordning i givet fald udformes på en sådan måde, at den ikke fjerner partiernes incitament til fortsat at søge støtte fra private og dermed risikerer at ændre partiernes historiske karakter af uafhængige, folkeligt forankrede organisationer. En model kunne være »progressiv modregning«, hvor mindre bidrag friholdes, og modregningsprocenten øges desto større bidrag, der er tale om.

Øget åbenhed og gennemsigtighed vil sætte rammerne for en større grad af demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte – efter vores opfattelse en naturlig ret for vælgerne i det danske folkestyre.