Med kurs mod royal rekord

Jørgen Siemonsen: Margrethe kan blive en af de absolut længst regerende monarker i danmarkshistorien, skriver Jørgen D. Siemonsen, der her byder på en statistisk tal- og navnerejse gennem kongerækken fra Gorm den Gamle til Margrethe II af Danmark.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I dag er det 70 år siden, dronning Margrethe blev født, og godt 38 år siden, hun besteg tronen på sin far kong Frederik IXs dødsdag, 14. januar 1972. Hun blev dermed dronning Margrethe II af verdens ældste monarki, selv om hun vel rent formelt bør betragtes som kongerækkens første »rigtige« dronning. Der er nemlig stadig diskussion om, hvorvidt det er korrekt at kalde Margrethe I (1353-1412) for Danmarks første dronning. Margrethe I blev ganske vist udpeget til Fuldmægtig frue og husbonde og hele rigets forstander. Hun var med andre ord rigsforstander, men kun som enkedronning. Ikke som kronet regerende dronning. Dermed er det, alt efter temperament, lidt af en konstruktion at omtale dagens fødselar som den anden, regerende dronning i danmarkshistorien.

Til gengæld er det sikkert, at hun er den anden regent, der er blevet student. Den første var hendes farfar, Christian X. Men tilbage til dengang, det hele begyndte. Til kongerigets dannelse.

Kongerækken regnes traditionelt fra og med Gorm den Gamle. Ifølge kongehusets egen kongerække døde han i 958. Det antages, at han blev født mellem 908 og 918, og for at leve op til sit tilnavn kan han efter datidens normer udmærket være blevet omkring 50 år gammel. I så fald blev han født 908. Formentlig som søn af Hardeknud Svendsøn.

Kongerækken går dermed 1.100 år tilbage i danmarkshistorien. Det stemmer ganske godt med, at navnet Danmark omkring 900 for første gang optræder i en angelsaksisk verdenskrønike.

Selv om rigsdannelsen så småt begyndte i 700-tallet - ja, måske endnu tidligere - med sammenlægningen af en række småkongedømmer i Jylland og senere på Fyn, Sjælland og i Skåne, er det dog først med Harald Blåtands store Jellingsten, også kaldet Danmarks dåbsattest, fra cirka 965, at der er belæg for at tale om et samlet rige.

På denne baggrund har Danmark i dag været regeret uafbrudt (bortset fra et interregnum fra 1332-1340 med holstenske Gert alias Den kullede Greve) i cirka 1.100 år af i alt 54 regenter. Dermed andrager den gennemsnitlige regeringstid godt 20 år, hvilket må anses for at være pænt højt over så lang en periode. Det hænger naturligvis nøje sammen med traditionen for, at danske regenter bliver på tronen, indtil de skal bæres ud.

Men hvem har regeret længst af de mange danske monarker? Ifølge kongerækken er det Christian IV med 60 år på tronen fra 1588-1648. Reelt blev han dog først regent, da han blev myndig i 1596. Indtil da var landet regeret af en adelig formynderregering ledet af hans moder, enkedronning Sofie. Fratrækkes denne periode regerede Christian IV i 52 år, hvilket dog stadig er royal rekord.

Næstlængst sad Christian IX, Christian VII og Erik VII af Pommern, alle cirka 42 år, og Valdemar II Sejr i 39 år. Dermed kommer dronning Margrethe II med 38 regentår fra 14. januar 2010 ind på en foreløbig sjetteplads.

Vor majestæt kan med andre ord vippe sin tipoldefar Christian IX af tronen som den næst længst regerende monark, såfremt hun bare bliver siddende i endnu fire år. Christian IX besteg tronen 15. november 1863 og døde 29. januar 1906 på Amalienborg. Helt konkret bliver skæringsdatoen i givet fald omkring 28. marts 2014 (dronning Ingrids 104 års fødselsdag).

Til den tid, i 2014, vil Dronningen være 73 år og fylde 74 år et par uger senere. Set udefra må det forekomme fristende at gå efter denne rekord, og dermed for alvor komme tæt på kongerække-historiens vingesus. Væddemål om hendes abdikation før 2014 bør nok seriøst tage højde for denne faktor.

For at nå op på de 60 år og blive danmarkshistoriens længst regerende monark kræver det imidlertid, at Dronningen holder (ud) 22 år endnu til 2032. Til den tid vil hun fylde 92 år, kronprins Frederik 64 år og prins Christian 27 år. Og hvorfor ikke? Dronning Elizabeth II kan i juni 2012 fejre 60 års jubilæum som regent i Storbritannien. Om to år vil dronning Elizabeth fylde 86 år.

Danmarks 54 regenter har sammenlagt levet i 2.766 år. Det giver en gennemsnitslevetid på omkring 51 år. I kongerækkens første cirka 550 år blev de 33 regenter i gennemsnit 45 år. I de seneste cirka 550 år har de 21 regenter opnået en gennemsnitsalder på 62 år. De første ti regenter i kongerækken blev i snit dog kun 41 år, hvilket stemmer med, at middellevetiden i vikingetiden for den almindelige befolkning lå omkring 30 år.

De seneste ti regenter fra og med Frederik V blev knap 67 år. Længstlevende regent er foreløbig Christian IX med 87 år. Herefter Christian X, Christian II og Erik VII af Pommern hver med 77 år. Frederik IX blev 72 år, Christian IV 71 år og med 70 år bliver Margrethe II den indtil videre syvende ældste regent i kongerækken.

I kongerækkens 1.100 år har de 54 regenter lagt navn til 139 prinser og 100 prinsesser eller i alt 239 børn. Det giver i gennemsnit 4,4 børn pr. regent. Selv om tallet umiddelbart lyder rimeligt er det af naturlige årsager behæftet med betydelig usikkerhed. Atter topper Christian IV listen med 23 børn, heraf 12 piger. Næststørste børneflok på 19 med fire forskellige hustruer tegner Sven II Estridsøn sig for. På en delt tredjeplads Christian V og Frederik VI med hver 12 børn. Frederik IV var far til ti, mens Valdemar I den Store sammen med Frederik I og Frederik III er noteret for hver ni. Europas svigerfar, Christian IX, fik »kun« seks arvinger og overgås dermed af sønnen Frederik VIII med otte.

Adskillige regentpar var barnløse. Bl.a. Erik VII af Pommern og efterfølgeren, Christoffer III af Bayern. Dertil kommer, at fem regenter er noteret som ugifte, bl.a. Magnus den Gode (1042-1047).

Kongerækkens 54 regenter har benyttet sig af 16 forskellige navne. Christian tegner sig for ti, Frederik ni, Erik syv, Knud og Valdemar hver fire, Harald, Svend, Oluf og Christoffer hver tre, Margrethe to og kun en enkelt Gorm, Hardeknud, Magnus, Niels, Abel og Hans.

I kongerækkens seneste halvdel, fra og med Christian I og Oldenburgernes indtog i 1448, har kun fire navne været benyttet af 21 regenter: Christian, Hans, Frederik og Margrethe. For så vidt angår Margrethe har det været debatteret, om det dybest set er logisk, at Dronningens titel i dag er Margrethe II. Det burde forudsætte, anføres det, at der rent faktisk har været en dronning Margrethe I. Valdemar IV Atterdags datter Margrethe (1353-1412) blev i 1363 ganske vist viet til kong Håkon VI af Norge og dermed gift dronning af Norge. Efter Valdemar Atterdags død i 1375 overtog Oluf III - Margrethes barn med Håkon VI - den danske trone og tillige den norske ved faderens død i 1380. Men efter Oluf IIIs tidlige død i 1387 som blot 17-årig uddøde den sidste mandlige arving af Nordens gamle kongeslægter. Margrethe blev derfor valgt til Fuldmægtig frue og husbonde og hele rigets forstander af Danmark og Norge.

I forbindelse med Kalmarunionen i 1397 lykkedes det Margrethe at få valgt sin søsterdattersøn Erik VII af Pommern til dansk, norsk og svensk konge. Margrethe var med andre ord de facto regent fra 1387-1397. Dog ikke som regerende dronning, men som enkeddronning af Norge og valgt rigsforstander for Danmark og Norge.

Når man i moderne tid har »udnævnt« hende til sronning Margrethe I, må det dog - omend nok så velbegrundet - rent formelt betragtes som historisk upræcist. Margrethe II er den første kronede dronning i kongerækkens 1.100-årige historie. Men der skulle da også en ændring af tronfølgeloven i 1953 til for at bryde kongernes »monopol« på kongerækken.

Længe leve Majestæten, længe leve kongerækken.