Med en metropol følger liv

»Jeg kommer personligt ikke til at stå for at skabe et København, som minder om et støvet antikvariat.«

På det seneste har Berlingske bragt flere indlæg fra stud.mag. Maria Girsel (Berlingske 6. september og 10. september) med kritik af mig og min forvaltning. Det er i sig selv helt ok. Første debatindlæg med kritik af støj og arrangementer er besvaret herunder.

På trods af, at Berlingske allerede havde modtaget nedenstående torsdag, valgte avisens debatredaktion lørdag alligevel at trykke Maria Girsels nye kritik af, at jeg ikke gider besvare hendes kritik. Det er en sølle praksis selv at skabe konflikter i stedet for at bidrage til deres løsning. Nok om det.

København er blevet til en levende og vibrerende by gennem de senere år. Fra at være en by, som mange flyttede fra, er situationen nu vendt. Byen er allerede vokset med 100.000 københavnere, og frem mod 2027 kommer 100.000 ekstra indbyggere til. Børn, unge, familier og ældre vil byen, og hvad den har at byde på. Nogle er til jazzfestival, andre til kulturhavn og endda rigtig mange til Distortion for blot at nævne et fåtal af de mange begivenheder, som løber af stablen år efter år.

3.295 arrangementer

Vi kan ikke gøre alle tilfreds på én gang, men vi kan gøre et forsøg på at tilgodese alle interesser og vise hensyn. Derfor bliver Maria Girsels opråb i Berlingske 6. september også taget seriøst, men at give mig skylden for alle hendes problemer med byliv i København er kort sagt forkert.

Når Maria Girsel refererer til, at der er over 3.500 godkendte arrangementer i København, så inkluderer det meget mere end blot begivenheder med høj musik. Sidste år blev 3.295 arrangementer godkendt af Teknik- og Miljøforvaltningen, men disse godkendelser indeholder også ansøgninger om strøgbannere, infostandere og kunstudstillinger, som næppe skaber stort postyr lydmæssigt.

Et arrangement er altså ikke lig med en event. Det er værd at notere sig, så folk ikke sidder tilbage med et forskruet billede af, hvad vi giver tilladelse til.

Når det er sagt, skal vi selvfølgelig forsøge at vise hensyn til alle. Men at vise hensyn til alle inkluderer også, at man viser hensyn til dem, som ønsker at bruge byen aktivt. Det gør vi gennem tilladelser og afslag til arrangementer. Faktisk bliver det til en hel del afslag, og for Indre Bys vedkommende er antallet af tilladelser faktisk faldende, ligesom de ser ud til at være det på københavnerplan.

Vi er både fra politisk side og i forvaltningen opmærksom på, at visse kvarterer har trukket en uforholdsmæssig stor del af læsset. Derfor har vi også for øje at fordele arrangementerne i byen, så begivenheder og deraf afledte plusser og minusser bliver mere lige fordelt. F.eks. er Copenhagen Historic Grand Prix rykket til Brønshøj, og Distortion fylder nu væsentligt mindre i Indre By end førhen.

Høring om nye regler

Vi er ikke i mål endnu, og derfor har vi sendt en forskrift for musikarrangementer i høring, så vi kan få københavnernes input til emnet. Der er behov for at afløse de gamle retningslinjer med en forskrift, der både reviderer og udvider de gamle rammer.

Gennem en høring kan vi forsøge at inkludere flest muligt, når vi lægger regelsæt ned over København, som gerne skulle gøre det mere enkelt for både borgere, arrangører og forvaltning at have med store som små arrangementer at gøre. Men lad mig bare gøre det klart, at jeg bestemt ikke ønsker mig, at København skal være én stor stillezone. Vi bor i en metropol, og med dette følger liv.

Det er ikke ensbetydende med, at jeg arbejder for »at gøre København til ét stort inferno af technomusik, bræk, urin, smadrede flasker og fulde, aggressive mennesker«, som Maria Girsel formulerer det. Sådan oplever jeg nu heller ikke København, men jeg er med på, at der er problemer.

I visse dele af Indre By er det gået helt over gevind med larm og kaos om natten. Men på mit forvaltningsområde kan vi ikke gøre andet end at holde øje med, om beværtningerne overholder støjkravene og så rydde op efter festen.

At dele bevillinger ud til enten klokken 2 eller 5 om morgenen ligger hos kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF). Desværre skaber de mange udskænkningssteder et indtryk af et ønske om et nordeuropæisk Sunny Beach, hvor så mange som muligt skal skeje så meget som muligt ud uden omtanke for omverdenen.

Mine muligheder for at handle ligger inden for renholdsområdet, og her kan jeg konstatere, at vi har medarbejdere på gaden hver dag fra 05.30 til 23.00. De sørger for, at der både bliver gjort rent og spulet for at mindske lugtgenerne efter tis i gaderne mest muligt.

Visse steder må vi indrette os efter forholdene i gaden. Derfor venter vi med renholdsopgaven, til folk er gået hjem. Vi fejer og spuler, og i sommerperioden sætter vi ekstra toiletter op.

Vision om fællesskab

Går vi længere tilbage i tiden, var det Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres frontfigurer i form af overborgmester Ritt Bjerregaard og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, som ville have »Gang i byen«. Indholdsmæssigt ligger den dagsorden langt fra »En by med kant«. Mens Bjerregaard og Bondam i særlig grad fokuserede på det private erhvervsliv, fokuserer vi med visionen »Fællesskab København« på københavnerne og på at skabe et København med respekt for forskelligheder.

Den vision står jeg gerne på mål for. Så må politikerne bag tidligere visioner stå til ansvar for konsekvenserne af disse.

Maria Girsel skriver også, at »man skulle nødig sætte en stopper for selvudfoldelsen, uanset at den er i strid med lov og ret og sker på bekostning af borgerne«. Lovovertrædelser kan jeg selvfølgelig ikke bakke op om, men håndtering af den slags ligger hos politiet. Det samme gælder sikring af den offentlige orden, som Maria Girsel også nævner.

Forskriften for udendørs musikarrangementer er i høring i øjeblikket. Når den skal fremlægges for os politikere igen, får vi mulighed for at tage stilling til, hvilken balance der ønskes mellem aktiviteter og liv i byen og mulighed for ro, hverdagsliv og nattero.

Maria Girsel har allerede givet sit besyv med, og det vil jeg opfordre alle andre med interesse for byen til også at gøre. På den måde får vi de bedste forudsætninger for at træffe de rette beslutninger for København.

Renholdelse skal prioriteres

Men jeg kommer personligt ikke til at stå for at skabe et København, som minder om et støvet antikvariat. Byen skal bruges, og vi er lykkedes med at give byen tilbage til københavnerne.

Den medfølgende renholdsopgave skal prioriteres politisk, og derfor håber jeg også, at andre partier kan se nødvendigheden heraf og vil være med til at finde penge til at sikre et renere København i fremtiden, som Enhedslisten har foreslået det.