Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde. Ursula von der Leyens trussel mod USA er blot EUs seneste eksempel
Hvor der er vilje, er der som bekendt vej. Og i disse år er der i dén grad vilje i EU. Politisk vilje til at omkalfatre de europæiske økonomier og politiske institutioner, til at forny og styrke EU, til at sluge kameler og gøre op med de barrierer, der i årtier har holdt EU-samarbejdet tilbage.



