Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Luk grænserne indtil EU makker ret

Flygtninge. Jeg foreslår, at vi adviserer EU og verden omkring os om, at vi om 30 dage lukker grænserne midlertidigt. Turister, EU-borgere, arbejdende og andre med gyldig opholdstilladelse kan komme ind. Resten afvises.

Kåre Traberg Smidt, Advokat og folketingskandidat for Venstre i København Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europa er under pres. Og det har krævet en national debat. Men den er ligesom gået i stå. Der har ellers været mange gode synspunkter på bordet det sidste års tid. De åbenlyse problemer er blevet analyseret, og der har været masser af ideer fremme. Og hver gang billedmedierne har vist nye hærskarer af flygtninge, der vælter over grænser eller havstrækninger, sidder man med en følelse af, at noget må gøres, og at det haster med at finde på noget.

Debatten startede ellers godt midt i sidste valgperiode. Mangefacetterede ideer, konstateringer af problemer, udfordringer og med en faktuel forfærdelig situation, som udviklede sig dag for dag. Vi ledte efter fakta, evidens for udtalelser etc. Men nu er vi der, hvor ingen har noget nyt at tilføje. Socialdemokraterne er gået i flyverskjul, siger intet. Statsministeren har på nationalt Deadline-TV sagt, at han bedriver politik på holdninger, ikke evidens. Det er alt sammen fint nok for landets to største partier, hvis man vil have status quo og synes alt er fint og bare vil lurepasse.

Men alt er jo ikke fint. Der er ligesom opstået to lejre i dansk politik, når det kommer til udlændingepolitik. Og så er der en stor flok midt imellem, som er forvirrede og for tiden apatiske.

Den ene lejr er (ifølge den anden) forhippet på at følge den nationalistiske bølge i Europa og taler dårligt om indvandring, uanset om folk er immigranter eller flygtninge. Den lejr vil mere eller mindre ikke have nogen flygtninge, andet end den enkelte interessante forfulgte intellektuelle, som nemt integreres, er kulturkristen og har en lang videregående uddannelse. Den lejr vil slet ikke høre om mangel på arbejdskraft og tror, at det kan lade sig gøre at se stort på internationale aftaler og konventioner, som det internationale samfund har brugt årtier på at skabe. Den lejr slutter alle samtaler med kun at ville hjælpe i nærområder, uden at specificere om dette er lejre, hjælp til bedre livsvilkår i enkeltlande eller intervenering i væbnede konflikter. Udtryk som, at vi skal først hjælpe egne borgere i job, før vi kan hjælpe andre, høres ofte.

Den anden lejr, humanisterne, tror, at alt kan løses ved at omfavne alle, der kommer, lade de internationale konventioner stå over alt andet, og acceptere hvad der nu engang vil ske. Og hvis man ikke partout accepterer alle som flygtninge, som siger, at de er det, er man umenneskelig, respektløs og diskriminerende. Den lejr vil gerne have EU til at tage affære, da det efterhånden står klart for næsten alle, at man ikke kan føre flygtningepolitik på nationalt niveau. Og EU vil sikkert være det rette sted. Den gruppe mener, at vi sagtens kan tage flere flygtninge og sammenligner med Sverige og Tyskland, som modtager mange flere end vi. Gruppen mener også, at det kan være til gavn for os som nation at tage mange ind, da vi har brug for adskillige flere hænder i fremtiden, uagtet mange flygtninge ikke har uddannelse, ikke taler sproget og er ramt af psykiske og fysiske kronisk invaliderende tilstande, PTSD etc.

Begge lejre forvirres af skiftende regeringer, der synkront råber på asylstramninger i valgkampene, og resultatet er hver gang mikroskopiske tilretninger af regler for familiesammenføringer, ydelser og nye dubiøse undskyldninger fra Flygtningenævnet til at give afslag på asyl. Uanstændigt.

Faktum er ellers nemt at forholde sig til. Flygtningestrømme til Danmark har i de seneste 15 år varieret i fuldstændig sammenhæng med, hvor mange der ankom til EU. Det toppede i 2001 og faldt siden både i EU og i DK. Fra 2006 har antallet været jævnt stigende. Fra 2011 og frem er det steget kraftigt. Både EU og DK har oplevet en stigning på 50 procent i både 2013 og 2014.

Det er internationalt anerkendt, at vi lige nu ser en af de værste flygtningekatastrofer og folkevandringer i nyere tid. Det kan være starten på en global omkalfatring af alt, vi kender til. Samfund, politik, religioner, demokratier vil falde, og lande vil blive udfordret økonomisk og sikkerhedspolitisk i en udstrækning, ingen ville kunne have forudset.

Jeg er menneskerettighedsadvokat og synes som udgangspunkt, at vi som nation skal være førende inden for human behandling af flygtninge, uanset årsagen til flugten. Vi skal være med til at tage vores del af ansvaret for de konsekvenser, vores livsstil indebærer, når vi handler internationalt, ikke mindst med fattige og underudviklede lande. Det koster naturligvis.

Vi bliver nødt til at anskue dette lidt større end blot vores egen nation. Men hvis vi ikke kan få resten af EU med i en aftale lige nu, må vi som nation spille hårdt ud. Udenrigsminister Kristian Jensen foreslår modent en stor international fond, som kan være med til at hjælpe med de massive udfordringer, der skabes. En langsigtet og sikkert fin idé. Problemet er bare, at den slags løsninger tager tid. Men det er en god idé.

Jeg foreslår, at vi adviserer EU og verden omkring os om, at vi om 30 dage lukker de nationale grænser midlertidigt og stopper alle. Turister, EU-borgere, arbejdende og andre med gyldig opholdstilladelse kan komme ind. Resten afvises. Vi indstiller alle internationale aftaler midlertidigt, Dublinforordningen, etc. Vi erklærer midlertidig undtagelsestilstand flygtningepolitisk.

Samtidig oplyser vi verden om, at vi forøger vores FN-kvoteflygtningeniveau fra 500 til 5.000 personer årligt. Vi ændrer vores asylregler således, at man nu kan søge om asyl via registrerede flygtningelejre ude i verdens brændpunkter eller via danske ambassader.

Danmark skal herefter give asyl til maksimalt 2.000 personer årligt globalt, eksempelvis konvertitter, LGBT og andre forfulgte minoriteter. Personer som ikke er ofre for en direkte midlertidig krigslignende konflikt (da de har udsigt til at returnere til hjemlandet efter endt konflikt, og de dermed er bedre tjent ved at være i eksempelvis en FN-lejr i nærområdet).

Danmark beslutter ydermere at donere et beløb til FN på en milliard kroner årligt til drift af flygtningelejre/fremme stabilisering og udvikling af verdens brændpunkter a la Kristian Jensens fonds-idé. Den må endda gerne komme fra ulandsbistanden for min skyld.

Samlet vil vi derved hjælpe som nation som aldrig før. Vi vil hjælpe i nærområder og herhjemme, vi tager imod flygtninge, som ikke har haft ressourcer til at rejse på tværs af Jorden, og vi tager imod flygtninge i samarbejde med FN. Vores lokale og nationale bidrag rykker jo ikke meget, men hvis resten af kloden, eller nogle dele af den, følger trop, kan vi skabe en bedre verden. Vi kunne kalde den »Den danske model«. I mine ører klinger den langt mere positivt end »Den australske model«, hvor man internerer folk, skyder på de tilsejlende og sender folk, der får asyl, til underudviklede asiatiske lande.

Verdens flygtninge har brug for anstændig behandling, så vi hjælper dem allerede ved første flygtningelejr – plus ved at tage nogle af dem hjem. Verdens fattige bekvemmelighedsrejsende skal også behandles anstændigt. Derfor skal de stoppes, inden de kommer til Danmark, så de ikke får en uberettiget forventning og opholder sig i Europa med store konsekvenser til følge. Og FN kan sætte store hjælpeprogrammer i værk for de midler, de får. Hvis vi skal hjælpe internationalt og bruge en stor del af vores hverdags disponible beløb til dette, har vi også ret til at sige, at vi ikke vil rendes over ende.

Jeg ønsker naturligvis i den ideelle verden, at alt dette skulle ske ved EU’s ydre grænser, og at et samlet EU kunne sende et globalt signal om at hjælpe som beskrevet. Jeg elsker EU og synes, at vi skal aftale alt dette i EU, da vi er en stor europæisk familie med et fælles vestligt kulturkodeks. Én ting er sikker: Vi har slet ikke set enden på de enorme menneskestrømme, som bevæger sig ind i Europa.Det vil være i alles interesse at handle i tide, før vi lider skibbrud, både som nation og som europæere.