Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvis vi fortsætter udledningen af drivhusgasser i nuværende tempo, er Paris-aftalens mål om en global temperaturstigning »godt under« to grader i 2100 urealistisk om under tyve år.
Og med Trumps indtog i Det Hvide Hus er der mere end nogensinde brug for at EU tager lederskab på klimaområdet.
I Danmark har vi de sidste 30-40 år været kendt som et foregangsland. Et sted hvor høje ambitioner og kloge virksomheder har skabt fremtidens bæredygtige løsninger.
Vi er gået forrest i udviklingen af grøn energi og energieffektive løsninger og det har skabt den førerposition, som i dag både gavner klimaet og skaber tusindvis af arbejdspladser.
De løsninger er mere end nogensinde nødvendige. Verdens klimakonto er i overtræk. Europas CO2-tal er røde, og vi skal gøre mere nu.
Derfor har vi socialdemokrater i Folketinget såvel som i Europa-Parlamentet højere ambitioner for, hvad vi i fællesskab kan opnå i Europa. Danmark skal være et foregangsland og vise vejen til gavn for både klima og erhvervsliv.
Men vi ved også, at det globale klima har brug for, at EU står sammen om mere ambitiøse mål for andelen af vedvarende energi og energieffektivisering i 2030.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser verden rundt og fortæller om den »grønne førertrøje«, som han mener, at hans regering bidrager til at fastholde.
De blå er ikke så grønne
Desværre viser virkeligheden hjemme i kongeriget noget andet end de mange skåltaler ude i verden. Det borgerlige flertal på Christiansborg har både forsøgt at aflyse allerede aftalte vindmølleparker, skåret massivt i den grønne forskning og aflyst den tidligere regerings klimamål.
Netop i disse uger har man dog igen chancen for at vise, om man mener noget med de flotte ord om klimaførertrøjer og et dygtigt grønt erhvervsliv.
EU er for tiden i fuld sving med at forhandle om, hvad vores mål skal være for, hvor meget vedvarende energi, vi skal have, og hvor meget, vi skal spare på energien i eksempelvis bygninger og på transportområdet.
I forhandlingerne om vedvarende energi har Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet presset på for at Parlamentets position er, at 35 pct. af EUs energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende kilder.
På Christiansborg startede den danske regering med at sige, at den ikke aktivt ville forhindre, at målet blev over 30 pct. Men i Socialdemokratiet mener vi ikke, at det er nok at have en dansk regering, der holder sig i baggrunden og undlader at bidrage til EUs mulighed for et ambitiøst klimamål.
Godt for eksporten
Danmark kan ikke alene sikre et højt mål, men vi skal aktivt skubbe på i den rigtige retning, så der samles opbakning bag det bedst mulige resultat set fra et klimaperspektiv. Det er også det, dansk erhvervsliv efterspørger, for det vil gavne vores eksport og arbejdspladser.
Desværre viser virkeligheden hjemme i kongeriget noget andet end de mange skåltaler ude i verden. Det borgerlige flertal på Christiansborg har både forsøgt at aflyse allerede aftalte vindmølleparker, skåret massivt i den grønne forskning og aflyst den tidligere regerings klimamål.
Man fornemmer, at regeringen har mere travlt med sit interne arbejdsklima mellem de tre regeringspartier, end de har med klimaet i både erhvervslivet og den virkelige verden.
På den anden side af Øresund har den svenske regering budt EU-Parlamentets ønske om 35 pct. vedvarende energi velkommen. Og den svenske regering har fået mandat til »sammen med ligesindede« lande at kæmpe for en målsætning om 35 pct. i 2030.
Danmark har her en kærkommen mulighed for at lade de flotte ord om grønne ambitioner følge af handling og melde sig i koret af de EU-lande, der aktivt arbejder for klimaet i EU.
Vores energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), fastholder indtil videre, at Danmark ikke skal arbejde for mere end en andel på 30 pct. For ham er det et mere »realistisk mål«. Uagtet hvad det ender med, er det næppe nogen god forhandlingstaktik på forhånd at sige, at højere mål er urealistiske.
Det tyder desværre på, at regeringen ikke ønsker at gå længere, uanset at der er bevægelse i det øvrige Europa.
Det er skidt for klimaet ,men også i høj grad for dansk erhvervsliv. Netop derfor har industriens organisationer været ude at kritisere regeringen for manglen på højere ambitioner.
I dag eksporterer Danmark grøn teknologi for mere end 40 milliarder om året. Og Dansk Energi anslår, at hvis EU hæver målsætningen for vedvarende energi fra 30 pct. til 35 pct., vil den danske eksport stige med 14 milliarder.
Samtidig kommer vi et godt stykke tættere på vores internationale mål om at nedbringe CO2 udslippet – i Danmark og Europa.
Grøn energi alene er ikke nok
Selvfølgelig skal den danske regering være på det ambitiøse hold. Svenskerne har vist vejen og de har ikke brug for, at deres skandinaviske naboer på forhånd melder sig ud af kampen og siger, at målet ikke må ende over 30 pct.
Hvis den grønne omstilling skal være så billig som mulig, er det dog ikke nok at udbygge med vedvarende energi. Vi skal også bruge energien effektivt. En ambitiøs indsats for at spare på energien er derfor den bedste måde at sikre, at skatteborgerne ikke betaler for meget for den nødvendige omstilling.
Og kan vi få EU til at hæve sin målsætning er der atter noget at hente for dansk erhvervsliv. Det er nemlig danske virksomheder der står allerforrest, når det kommer til at sælge energieffektive løsninger.
I Europa-Parlamentet har vi for nylig vedtaget, at EUs mål for energieffektivisering skal skrues op til 35 pct. i 2030.
Også her kunne den danske regering skrue op for både ambitioner, indsats og retorik. Indtil nu hedder det, at man arbejder ud fra en målsætning om at sikre »mindst 30 pct.« energieffektivisering i 2030.
Den grønne førertrøje, som Lilleholt og Løkke kan lide at se sig selv i, er ved at blive taget fra os også på dette område, når lande som Frankrig og Luxembourg nu ser ud til at kæmpe for en aftale, der ligger betydeligt herover. Og når franskmændene er om bord, kan større lande som eksempelvis Tyskland måske også motiveres?
Handling nu, tak
Vores forslag er derfor, at regeringen lader handling følge de flotte ord og beder Europa-Udvalget om et mandat, der placerer Danmark i den gruppe af lande, som klimaet kan regne med. Det er helt nødvendigt og regeringen har chancen for at få rettet op på sine forhandlingspositioner.
Grøn energi og energieffektivitet er dansk kernekompetence. Det er en af vores største industrier, og her ligger fremtidens bæredygtige jobs. Højere ambitioner i EU handler selvfølgelig først og fremmest om, at det er nødvendigt for at imødegå de voldsomme klimaforandringer.
Men i Danmark gavner det også erhvervsliv og arbejdspladser og det bør selvfølgelig kunne ses på den danske regerings position.
Vi skal have hævet EUs mål for både energieffektivisering og vedvarende energi, og det er nu, regeringen skal på banen. Forhandlingerne er startet.
Jeppe Kofod er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og medlem af Energiudvalget. Jens Joel er energi- og klimaordfører for Socialdemokratiet