Krigen mod cannabis er i bedste fald dyr og virkningsløs – i værste fald farlig og tragisk.

Det så vi den yderste konsekvens af i denne uge. Skyderiet på Christiania var chokerende, tragisk og forkasteligt, og vi ved alle, at episoden trækker en streg i sandet. Ikke mere. De fleste af os reagerede formentlig ved at sende den mest sårede betjents familiemedlemmer vores tanker. Vi kan ikke forestille os deres angst og fortvivlelse, men vi kan sende dem vores medfølelse.

Vi kan ikke fortsætte, som vi har gjort hidtil. De seneste mange års cannabis-politik har skabt grobund for voldelige, organiserede kriminelle, udsat politiet for urimelige arbejdsforhold, kostet statskassen skyhøje summer og gjort almindelige danskere til kriminelle, fordi de foretrækker ét rusmiddel frem for et andet. Tilmed et rusmiddel, der er blevet forbudt på et endog meget spinkelt grundlag.

For at forstå, hvordan vi er endt i den nuværende misére, må vi tage de historiske briller på et øjeblik: I 1961 forbød Folketinget cannabis. Det skete rent administrativt, uden den store politiske debat, uden videnskabeligt grundlag eller et egentligt behov.

Forbuddet blev vedtaget for at imødekomme den internationale narkotikakonvention, der netop var vedtaget i FN. Embedsmændene, der dengang udformede loven, har sidenhen påpeget, at Danmark ville have levet op til konventionen helt uden at ændre på den daværende lovgivning. Med andre ord handlede vi overilet og uden den nødvendige omtanke. Det har samfundet betalt en høj pris for sidenhen.

Lov skulle have været evalueret

Ved lovens vedtagelse var en række partier – heriblandt Socialdemokraterne og de Konservative – åbne over for en mulig senere legalisering af cannabis, og det blev da også skrevet ind i loven, at man skulle evaluere forbuddet efter to år. Det skete desværre aldrig.

Men 53 år for sent er vel bedre end ingenting, så lad os tage den evaluering nu.

Lad os starte med det vigtigste: Virker forbuddet mod cannabis? Det kan vi besvare med et entydigt »Nej«. Intet tyder på, at færre ryger cannabis som resultat af det nu 55 år lange forbud mod rusmidlet.

Der bliver solgt omkring 20 tons cannabis om året i Danmark, vi har kort sagt at gøre med en milliardindustri. Og det på trods af, at vi har mere end fordoblet antallet af domme for handel med narkotika herhjemme i løbet af de seneste 30 år.

Op mod halvdelen af alle danske unge har prøvet at ryge cannabis, mens det samme gælder for mere end hver tredje voksne dansker.

Et varmt forhold til cannabis

Man kan altså roligt konstatere, at vi har et endog meget varmt forhold til cannabis herhjemme. Ligesom vi i øvrigt har det til alkohol. Så hvad er forskellen på de to rusmidler? Jo, det ene er væsentligt farligere og mere samfundsskadeligt end det andet. Og det er formentlig ikke det, du tror. Alkohol er en medvirkende faktor i op mod 3.000 årlige dødsfald herhjemme, hvorimod der – os bekendt – endnu ikke er registreret tilfælde af dødsfald i forbindelse med cannabis. Alligevel er det cannabis, man betragter som det farlige stof.

Selvfølgelig bør vi regulere cannabisforbruget, nøjagtigt som vi gør det med alkohol. Børn og unge under 18 år skal ikke have adgang til at købe statskontrolleret cannabis, og vi skal selvsagt sørge for rigelige mængder af grundig oplysning om de risici, der er forbundet med indtagelse af cannabis. Herudover er det sund fornuft, at indtægterne fra et statsreguleret salg bl.a. skal gå til oplysning og forebyggelse målrettet unge.

Skaber fri hash flere misbrugere?

Jamen, skaber man ikke flere misbrugere ved at legalisere? Nej, det er der intet som helst, der tyder på. I Colorado, USA, hvor cannabis har været legalt siden januar 2014, viser undersøgelser en lille nedgang i antallet af hashbrugere. Herhjemme svarer kun én procent af ikke-cannabis-brugere i en Megafon-måling, at de ville prøve hash, hvis rusmidlet blev lovligt. I vores øjne er det tydeligt, at en alt for stor andel af politikere på Christiansborg reagerer instinktivt i stedet for rationelt i den her sag, og at de ikke er kommet meget videre siden 1961. Vi synes, det er ved at være på tide.

Fører cannabismisbrug ikke til misbrug af hårdere stoffer? Nej, det lader til at være en myte, at cannabis i sig selv er et såkaldt gateway drug. En del undersøgelser peger på, at det ikke er cannabis i sig selv, men tilstedeværelsen af andre stoffer i det miljø, der omgiver hashhandlen, der kan skabe flere hårde misbrugere. Med andre ord: Det er en risiko, man minimerer ved at skabe et statskontrolleret marked.

Der er desuden en udbredt opfattelse – også blandt politikere – om, at cannabis fører til psykoser. Og forskningen viser da også, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem hashrygning og psykoser, men der er ingen, der kender årsagssammenhængen. Altså om cannabis forøger risikoen for psykoser, eller om personer med anlæg for psykoser ryger mere hash end gennemsnittet. Forskerne er helt enige om, at vi mangler viden om sammenhængen, og det er selvfølgelig noget, der skal undersøges.

Et spørgsmål om moral

I sidste ende lander vi på et spørgsmål om moral. Vi må spørge os selv og hinanden, om vi føler det moralsk forkert, at nogen vælger at ryge hash? Og så må vi spørge os selv, hvorfor. Vores gæt er, at langt de fleste svar vil være forbundet med følelser i stedet for med fakta. Vi foreslår, at vi i stedet betragter legaliseringsspørgsmålet ud fra et pragmatisk synspunkt.

Vi står over for et klart valg:

Vi kan vælge at lave »strudsen« og lade som om, at vi ikke ved, hvor udbredt og almindeligt et nydelsesmiddel, cannabis er. Vi kan vælge at holde fast i en forfejlet og skandaløst dyr krig mod cannabis, som aldrig har virket, og som har skabt et illegalt marked, der finansierer organiseret kriminalitet og bandeaktiviteter i hele landet.

Vi kan vælge at lade myter, følelser og en enkelt historisk fejltagelse, der er 55 år gammel, styre vores politik.

Eller vi kan vælge at træffe beslutninger på baggrund af oplysning, fakta, af virkeligheden. Vi kan vælge at kanalisere milliarder fra rockernes lommer til samfundets lommer, at skabe et kontrolleret marked med rene varer, at lukke kundegrundlaget for smuglerruter og fjerne handlen fra usunde, kriminelle miljøer. Miljøer, der danner grundlag for den vold, vi så så voldsomt et udtryk for i den forgangne uge.

Flere lande har gjort cannabis lovlig

Udviklingen i retning af legalisering er hurtigtvoksende og bør inspirere os herhjemme. I lande som Portugal, Spanien, Østrig, Tjekkiet, Holland, samt en række stater i USA og store dele af Sydamerika har man i varierende grader afkriminaliseret cannabis.

Lørdag vågnede vi så op til den glædelige nyhed, at de Radikale nu også støtter et statskontrolleret cannabismarked. Dermed står fem partier, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet, de Radikale og SF bag ønsket om legalisering. Herfra sender vi derfor den stærkest mulige appel til de resterende partier i Folketinget, der endnu ikke er positive over for forslaget: Bryd voldsspiralen, bryd den kriminelle fødekæde, bryd vanetænkningen. Den rationelle og rigtige løsning er legalisering.