Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lars Hovbakke: Rør blot ikke ved min gamle, øhhh... internationale jul

»Danskerne mente, at de var meget forskellige fra tyskerne. Men i virkeligheden var det nogle af dem, de lignede mest.«

Lars Hovbakke Sørensen Fold sammen
Læs mere

Julen er traditionernes tid. I disse dage og uger gør vi særligt meget ud af at gøre, som vi altid har gjort. Vi hylder de gamle danske juletraditioner. Men hvor danske er de egentlig? Svaret er, at ganske få af dem er oprindeligt danske. De fleste har vi importeret udefra i et eller andet omfang.

»Importen« af de juletraditioner, som i dag stadig holdes i hævd, kom i forskellige bølger. Den første bølge var »den tyske«. Den strakte sig over en lang periode fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig. Den anden og den tredje bølge kom næsten parallelt i årene efter krigen og kan betegnes som »den svenske« og »den amerikanske«.

Det er interessant, at i hele den periode (fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig), hvor mange i Danmark betragtede de tyske stater (og fra 1871 det samlede Tyskland) som vores hovedfjende(r), og tyskerne som dem, vi adskilte os mest fra, havde vi samtidig en umådelig stor kulturimport fra netop det tyske område.

Danskerne mente med andre ord, at de var meget forskellige fra tyskerne. Men i virkeligheden var det nogle af dem, de lignede mest. Det gjaldt også juletraditionerne.

Juletræ og adventskrans

Det første kendte juletræ i Danmark (på det sydsjællandske gods Holsteinborg) blev tændt i 1808. Men juletræet var ikke en dansk opfindelse. Juletræstraditionen havde eksisteret i Tyskland i flere århundreder.

Det samme gjaldt den pynt, man hængte på juletræet. Det var i begyndelsen ikke papirklip, men især metal- og glasgenstande (Nürnbergerkram) af forskellig slags.

Adventskransen er ligeledes et tysk fænomen fra denne periode. Den slog først igennem i Danmark løbet af 1920erne, 30erne og navnlig 40erne.

Det samme gælder papirjulekalenderen med 24 låger til at åbne. Den første af denne slags julekalender blev produceret i Tyskland i 1922, mens den første danske pendant kom ti år senere.

Atter ti år senere blev idéen om at have et kalenderlys med 24 numre taget op på dansk grund med tysk inspiration. Det skete da Asp-Holmblad i 1942 lavede det første fabriksfremstillede kalenderlys med fortrykte numre.

En af de få juletraditioner, som er mere eller mindre rent dansk i sin oprindelse, er en del af vore julesalmer og -sange fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mange af Grundtvigs og Ingemanns tekster er skrevet helt fra grunden. Men i andre tilfælde er julesalmerne gendigtninger af ældre, fortrinsvis tyske salmer. Ligesom nogle af melodierne stammer fra det tyske område.

Selv om den tyske indflydelse var stor i denne periode, var det ikke alt, som kom fra det tyske område. Julenissen (idéen om, at gårdens nisse især kom frem til jul og f.eks. drillede, hvis ikke han fik sin risengrød) er nærmest et fælles nordeuropæisk/nordisk fænomen. Og det opstod i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet.

I H.C. Andersens historie »Nissen og Spækhøkeren« fra 1852 er nissen stadig en helårsnisse, som opholder sig i købmandens hus hele året. Men konturerne til julenissen er alligevel så småt ved tegne sig, eftersom det fortælles i historien, at nissen til jul får et fad risengrød.

Julemanden og Coca-Cola

Og hvad med julemanden? Ja, det er en (særdeleres sejlivet) myte, at julemanden i sin nuværende form blev opfundet af Coca-Cola i en reklame i 1924. Historierne om Santa Claas var via hollandske udvandrere kommet til USA allerede flere århundreder inden, nogen havde set en cola. Derefter kom historierne tilbage til Europa igen.

Med hensyn til julemandens udseende, var det under gradvis udvikling i sidste del af 1800-tallet.

I Johan Krohns kendte fortælling »Peters jul« fra 1866 optræder julemanden i skikkelse af Den Gamle Jul, som vandrer fra hus til hus for at se, om børnene har været søde. Og hvis de har, sørger han for, at juletræslysene i det pågældende hus kommer til at brænde med en »klar og dejlig flamme«. Det er interessant, at Den Gamle Jul har langt hvidt skæg og på mange måder ligner en julemand. Men han har endnu ikke fået sin lange røde hue. I Krohns historie bærer han en pelshue.

Men omkring 1890 er julemandens udseende, som vi kender det, fastlagt i forskellige historier og på forskellige tegninger. Da optræder han både med langt hvidt skæg og lang rød hue. Altså længe før Coca-Colas reklame fra 1924, hvor det blot er de sidste deltaljer, f.eks. bæltet, der kommer på plads.

Stort set den eneste juletradition, vi nogensinde har importeret fra Norge, er julesangen »På loftet sidder nissen« (1904).

Af rent danske opfindelser fra perioden kan vi udover julesalmerne kun prale af det flettede julehjerte (som vist nok var H.C. Andersens opfindelse), Julemærket (1904) og risalamanden, som – trods det fine franske navn – er en ren dansk opfindelse, der fra omkring 1900 blev brugt i de finere kredse for at adskille sig fra bønderne og deres traditionelle risengrød. Det var også derfor, man fandt på et fransk navn. For at signalere, at det var en særlig fornem ret.

Bortset fra de ovennævnte eksempler er stort set alle juletraditioner, som blev integreret i den danske kultur i 1800-tallet og tiden frem til Anden Verdenskrig, af tysk oprindelse.

»Den svenske bølge« i kølvandet på krigen gav sig blandt andet udslag i, at man begyndte at drikke glögg, at producere og sælge julebukke af halm, og at Lucia-optog blev udbredt i alle større byer. Nogle begyndte at lave svenske »muffer« af silkepapir til at hænge på juletræet.

Nordisk begejstring

I det hele taget skal »den svenske bølge« inden for juletraditionerne også ses som et udtryk for den store begejstring, der generelt var for det nordiske i årene efter krigen. I disse år (i slutningen af 1940erne og i 50erne) blev alt nærmest betragtet som godt, hvis blot det var nordisk. Anden Verdenskrig havde fået de nordiske lande og folk til at rykke sammen (selv om de nordiske landes skæbner under krigen i virkeligheden havde været ret forskellige).

En af de få grunde til, at vi i Danmark ikke overtog flere juletraditioner fra Norge, end vi gjorde, var, at de norske og de danske traditioner i forvejen mindede meget om hinanden, fordi nordmændene gennem årene havde overtaget meget fra os. Og så, at nogle af de norske traditioner ikke gjorde sig så godt i Danmark (f.eks. passede skikken med at spise fisk til jul dårligt til landbrugslandet Danmark).

»Den amerikanske bølge« efter Anden Verdenskrig viste sig på flere forskellige måder. Men især med hensyn til importen af julesange.

Utallige amerikanske kompositioner og tekster fandt vej til danskerne som følge af det tættere forhold til USA, som krigen (og efterfølgende opbygningen af Vestblokken) var med til at skabe. Det begyndte med »White Christmas« (1942), som blev udødeliggjort med crooneren Bing Crosbys karakteristiske stemme. Derpå fulgte alle de andre amerikanske klassikere som »Jingle Bells« (Bjældeklang), »Santa Claus is coming to town« osv.

Amerikaniseringen fortsatte i de efterfølgende årtier, f.eks. traditionen med at pynte sit hus og have eller sin altan med en masse små elektriske pærer.

Den danske jul er med andre ord alt andet end dansk. Ligesom så mange andre fænomener i vores kultur og historie.

  • Lars Hovbakke Sørensen er adjunkt, ph.d., University College, Sjælland.