Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os nu trække på samme hammel, blå blok

"Liberale håner konservative. Konservative anklager liberale for at være ligeglade med danske værdier. De nye blå partier peger fingre ad de gamle, og ultimative krav skygger for løsninger, som bevæger Danmark i en borgerlig retning. Der synes at herske en stemning af, at hvis man ikke lige kan få det hele, så er det bedre at se hele det borgerlige korthus falde sammen.«

Berlingske har den seneste måned sat os på sporet af borgerligheden. Debatten synger på sidste vers, og spørgsmålet er, om der var behov for den, når nu traditionelle borgerlige dyder som f.eks. ansvarlighed, flid og respekt samt holdninger som hårdere straffe for kriminalitet har god klang i det danske vælgerhav. Svaret er desværre ja. For faktum er, at de blå partier i meningsmålingerne står til at tabe, hvis der var valg i morgen.

Selvom der er kommet flere blå partier at vælge imellem, melder flere og flere borgerlige vælgere sig ind i koret af partiløse. Jeg tror årsagen er, at mange borgerlige vælgere har svært ved at se sig selv i den politik, der bliver ført af de blå partier.

Oprindeligt boede den borgerlige middelklasse i de store handelsbyer. De udøvede modstand mod de aristokratiske privilegier og ønskede at reformere, så der kunne skabes et rigere og mere stabilt samfund.

De borgerlige blev dermed drivkraften bag den kapitalistiske motor og skabte mulighed for iværksætteri. Stadig den dag i dag giver datidens borgerlighed et godt indblik i, hvad man må forvente af partier, der kalder sig borgerlige – nemlig samfundsansvar, frihandel, rettigheder, pligter og ønsket om at fremme det almene bedste.

Desværre er det ikke det, der fylder mediebilledet. Stemningen blandt de borgerlige partier har aldrig været dårligere, end den er i dag. Partierne bruger mere energi på at kæmpe mod hinanden end at stå sammen mod de socialistiske partier.

Liberale håner konservative. Konservative anklager liberale for at være ligeglade med danske værdier. De nye blå partier peger fingre ad de gamle, og ultimative krav skygger for løsninger, som bevæger Danmark i en borgerlig retning.

Der synes at herske en stemning af, at hvis man ikke lige kan få det hele, så er det bedre at se hele det borgerlige korthus falde sammen. Og sideløbende bliver det politiske fokus indskrænket til få områder.

Alt imens savner mange borgerlige vælgere forslag til borgerlige løsninger på nogle grundlæggende udfordringer i vores samfund – løsninger der rækker ud over kønsopdelt svømning og størrelsen på en topskattelettelse. Samtidig er vælgerne godt trætte af den ideforladte nødvendighedens politik, og at vi som mennesker gøres til brikker i den store konkurrencestats maskinrum. Der mangler »raison d’etre« i dansk politik.

De, der kan, skal

Derfor. Lad os stoppe det interne blå katteslagsmål og kaste noget af vores energi på det, vi kan blive enige om – nemlig at Danmark er bedst stillet med en borgerlig regering, der fører borgerlig politik.

Det må være det altoverskyggende mål – også for de diskussioner, vi har inden for de blå rækker. Det er det, der adskiller os fra en socialdemokratisk ledet regering med Alternativet og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

Hvis det skal lykkes at bringe Danmark i en mere borgerlig retning, har vi alle et ansvar for at ændre den nuværende diskussion. Afsættet må være, at debatten er konstruktiv og fører os nærmere det fælles mål.

Vi kan blive enige om at stå vagt om en række grundlæggende rettigheder såsom personlig frihed, privat ejendomsret og ytringsfriheden. Og vi er enige om, at vi ikke ønsker en stat, der umyndiggør borgerne.

Vi burde sagtens kunne finde sammen om, at staten – velfærdsstaten – med årene er blevet for stor, og at der i alt for høj grad er fokus på rettigheder frem for pligter.

Et godt eksempel er den ophedede debat om kontanthjælpsloftet, hvor pointen om en midlertidig ydelse helt er gået fløjten. Kontanthjælpen har aldrig været tænkt som en borgerløn, men derimod en midlertidig ydelse, indtil man igen er på arbejdsmarkedet.

Vi skal insistere på, at de, der kan, har et ansvar for at forsørge sig selv og sin familie. Flere i beskæftigelse skal ikke kun reduceres til et spørgsmål om at skabe vækst – for det handler lige så meget om det meningsgivende i at arbejde, tilhøre et fællesskab på arbejdspladsen, kunne tage ansvar for eget liv og være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

I den forbindelse har vi som blå partier et ansvar for – og vi kan vel også være enige om nødvendigheden af – en mere grundlæggende debat om, hvad vi som borgere egentlig kan og bør forvente af velfærdsstaten.

Behov for stærke fællesskaber

Lykken og det gode liv finder vi ikke i de offentlige kasser. Og rigtig mange af de samfundsproblemer, vi oplever i dag, kan ikke løses med endnu mere velfærdsstat.

Vi oplever desværre flere og flere unge som mistrives – ensomheden buldrer derudaf. Blandt verdens lykkeligste folk rammes de unge af angst, depressioner og stress i stadigt stigende omfang – og i sådan en grad, at de ikke kan fuldføre deres uddannelse. Det løser vi ikke ved øgede sociale udgifter og kommunale tiltag – for en stor del af problemerne ligger i tidsånden.

Intet er givet på forhånd, og de unge skal skabe deres egen identitet. Det skaber en rodløshed – det er simpelthen svært at finde det meningsfulde i livet. Det er pludselig meningsgivende, successkabende og selvværdsopbyggende for det enkelte unge menneske, hvor mange likes, han eller hun får på de sociale medier. Det er skræmmende og viser behovet for stærke og nære fællesskaber, hvis de unge skal hjælpes godt på vej.

Vi skal have fokus på familiens betydning, og at vi tager medmenneskeligt ansvar for hinanden. Løsningen er ikke mere velfærdsstat, men derimod mere plads til civilsamfundet og de fællesskaber, der har været med til at give en tryg base for den enkelte. Det burde vi blå partier kunne samles om.

Ansvar – en borgerlig dyd

Det vil også være borgerligt at kunne samles om, at ansvarlighed, flid og respekt er en del af folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne.

Vi gør det godt, når det gælder miljø, men det er borgerligt at passe endnu bedre på ressourcerne, end vi gør i dag.

Vi har bestemt lov og orden i dette land, men det er borgerligt at sikre det fremover med nok politi.

Virksomheder nyder godt af rammevilkår og frihandlen i det indre marked, men det er borgerligt at sikre bedre vilkår for dansk erhvervsliv.

Og det er borgerligt at give familierne bedre muligheder for at indrette sig som det passer dem bedst samt sikre et godt fundament for den danske folkekirke.

Sidst, men ikke mindst, er det også borgerligt, hvis vi blå partier kunne blive enige om, at lokale kræfter i højere grad bør bringes i spil. Lad os nu sammen undersøge, om der ikke er områder, hvor man på Christiansborg nøjes med at opsætte mål og derefter lade det lokale træde til.

Ansvar er en borgerlig dyd – og det bør vi blive bedre til at uddelegere. Der er simpelthen alt for meget regulering, som faktisk også fratager den enkelte, der skal omsætte lov og regler til praksis, ansvaret for at få det til at lykkes i en lokal kontekst. Ved at tage ansvaret fra den enkelte, reduceres modet og lysten til at udvikle med den værdiskabelse, det kan medføre. Vi borgerlige partier har ingen interesse i at hæmme det enkelte individs muligheder for at gøre en forskel. Vi skal i stedet skabe de gode betingelser.

Lad os finde fælles fodslag

Så kære blå partier – hvad med at forene de gode kræfter, finde fælles fodslag og trække på samme hammel? Det gavner os mest på både kort og lang sigt.

Vi skal genvinde tilliden hos vælgerne, og det kan kun ske, hvis vi samler os og skaber fremdrift i det borgerlig projekt. Formår vi ikke det, kan Mette Frederiksen blot læne sig tilbage og lade de blå partier fortsætte med at bane vejen for, at hun kan kalde sig statsminister efter næste valg.