Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kun konkret politisk handling kan beskytte religiøse minoriteter mod had

Der er brug for en national handlingsplan mod hadforbrydelser, og det er de seneste antisemitiske handlinger i Danmark kun en tydelig påmindelse om.

»Så når justitsminister Nick Hækkerup kalder hærværket mod jødiske gravsten i Randers »dybt forkasteligt« og understreger, at det «under ingen omstændigheder« hører hjemme i Danmark, bør han sætte handling bag ordene og styrke indsatsen mod hadforbrydelser for at øge trygheden,« skriver Eva Maria Lassen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Han var 17 år og blev hjulpet til at flygte af en gruppe læger på Københavns Kommunehospital, hvor han en aften samledes med ligestillede.

Efter at være blevet instrueret af lægerne hankede gruppen op i deres håndkufferter og vandrede gennem den mørklagte by til Langelinie, hvor det kulskib, der skulle bringe dem videre, ventede. Den unge mand var bange. Men så tænkte han på kongen og biskopperne og andre af landets ledere, der havde protesteret mod besættelsesmagtens »jødeaktion«, og det gav ham en vag forestilling om tryghed. Derfor var det først, da han var nede i lastrummet på skibet, og han følte, at han nu var uden for dansk jord, at han rigtig forstod, at han var på flugt, i mørke og hjælpeløs.

»Det er egentlig mærkeligt, at det forhold, at kongen og biskopperne havde protesteret, kunne give dig en fornemmelse af tryghed,« sagde jeg til den ældre herre, der fortalte mig om sin flugt til Sverige i oktober 1943. »Det havde jo ikke hjulpet dig, hvis du var blevet arresteret af Gestapo. Når alt kommer til alt, var det dog en falsk tryghedsfølelse.«

»Du har ret,« sagde han. Og så tilføjede han: »Men det var en rar følelse.«

»Det Danmark, vi har opbygget, hviler på grundtanken om, at ingen bliver diskrimineret eller udsat for verbale eller fysiske overfald på grund af deres religion eller etnicitet.«


Det var en rar følelse for jøderne dengang, at ledende danskere protesterede mod arrestationen af de danske jøder. På samme måde er det en rar følelse for nutidens danske jøder, når sympatitilkendegivelser fra politikere og borgere strømmer dem i møde i kølvandet på overgreb på danske jøder eller jødiske institutioner. Lykkeligvis er det moderne Danmark et frit land, og landets politikere og folk er herre i eget hus og kan derfor handle.

Eva Maria Lassen Fold sammen
Læs mere

Så når justitsminister Nick Hækkerup kalder hærværket mod jødiske gravsten i Randers »dybt forkasteligt« og understreger, at det »under ingen omstændigheder« hører hjemme i Danmark, bør han sætte handling bag ordene og styrke indsatsen mod hadforbrydelser for at øge trygheden.

Hvad angår den fysiske sikkerhed af jødiske personer og institutioner er der et fortrinligt samarbejde mellem politiet, Justitsministeriet og Det Jødiske Samfund. Dette positive billede får man også ved at læse en rapport, som EUs Agentur for Fundamentale Rettigheder udgav i 2018. Rapporten præsenterer en stor undersøgelse af, hvordan jøder i EUs medlemsstater oplever antisemitisme. Et stort flertal af de 592 danske respondenter er positive i deres bedømmelse af den danske regerings indsats for at opfylde det jødiske samfunds sikkerhedsbehov.

Derimod er det bemærkelsesværdigt, at flertallet af de danske respondenter mener, at regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitismen, som de oplever som et ret stort og stigende problem. Internettet er der, hvor de danske respondenter har oplevet flest anti-jødiske udtalelser, men oplevelsen er også mærkbar ved for eksempel politiske debatter og i sociale situationer.

Problemet er selvfølgelig, at antisemitisme har mange ansigter, og baggrunden er ofte svær at gennemskue. Højreekstremistisk antisemitisme, der bl.a. kommer til udtryk i vold og hærværk, udøves af en meget lille gruppe, primært etniske danskere. Antisemitisme er også at finde i grupper af danskere med anden etnisk baggrund, og her kædes antisemitismen ofte sammen med forholdene i Mellemøsten. Konflikten mellem israelere og palæstinensere kan også være bevæggrunden til noget af den antisemitisme, der findes blandt etniske danskere.

Det Jødiske Samfund har netop udgivet en årsrapport om antisemitisme. Den viser, at verbale ytringer, der har karakter af had mod jøder eller befinder sig faretruende nær det kriterium, også fremføres af personer med etnisk danske navne i debatter, der ikke har med Israel at gøre og ikke er startet i højreekstremistiske miljøer. Nogle af disse ytringer kopierer stereotyper, som vi kender fra den »gammeldags« europæiske antisemitisme.

Det Jødiske Samfund i Danmark anbefaler en national handlingsplan mod antisemitisme, og EUs ministerråd vedtog i december 2018 en resolution om bekæmpelse af antisemitisme. I dette dokument opfordres EUs medlemslande til at vedtage og gennemføre en holistisk strategi til at forebygge og bekæmpe alle former for antisemitisme som en del af landenes strategier for at forebygge racisme, fremmedhad, radikalisering og voldelig ekstremisme. Der gives en række konkrete handlingsforslag til medlemsstaterne inden for undervisning, forebyggelse og dialog.

En national handlingsplan og indsats til forebyggelse af antisemitisme kan dog ikke stå alene. I en anden undersøgelse fra EUs Agentur for Fundamentale Rettigheder fra 2017 blev muslimer bedt om at oplyse om deres oplevelser med blandt andet forskelsbehandling og hadforbrydelser. Af undersøgelsen fremgår det, at også muslimer i Danmark oplever, at de udsættes for chikane og trusler om vold. Rigspolitiets årlige rapport om hadforbrydelser understøtter opfattelsen af, at jøder og muslimer, samt Jehovas Vidner, udsættes for hadforbrydelser i langt større omfang end den kristne majoritet.

Ifølge en nylig spørgeundersøgelse foretaget af YouGov for Mandag Morgen erklærer flere end hver fjerde dansker sig enige i, at muslimske indvandrere bør sendes ud af Danmark. Undersøgelsen har chokeret mange og med god grund: at udvise personer på grund af deres religion er i modstrid med grundloven og hele vores demokratiske værdisæt.

»Fordi der ikke findes snuptagsløsninger til at bekæmpe had mod religiøse og etniske minoriteter, er der brug for en koordineret, langsigtet og vedvarende indsats.«


Det Danmark, vi har opbygget, hviler på grundtanken om, at ingen bliver diskrimineret eller udsat for verbale eller fysiske overfald på grund af deres religion eller etnicitet.

Fordi der ikke findes snuptagsløsninger til at bekæmpe had mod religiøse og etniske minoriteter, er der brug for en koordineret, langsigtet og vedvarende indsats. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at regeringen etablerer en national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af racisme og hadforbrydelser på grund af etnicitet og religion. En sådan handlingsplan skal udstikke rammerne for nødvendige indsatsområder. Det gælder indsatser til tidlig forebyggelse af racistiske holdninger på skoler og andre institutioner for børn og unge, så der skabes en kultur, hvor der ikke er grobund for had.

Der er også brug for en styrket indsats for at bekæmpe hadefulde ytringer på sociale medier. Politiets kompetencer til at håndtere hadforbrydelser bør hele tiden være i fokus, og det samme gælder indsatser for at få flere borgere til at anmelde hadforbrydelser. For at finde frem til effektive løsninger er der også brug for mere forskning, der kan kaste lys over kompleksiteten i racisme og hadforbrydelser.

En handlingsplan mod hadforbrydelser kan formentlig aldrig fuldstændig eliminere antisemitisme eller had mod andre religiøse eller etniske mindretal. Men den vil være et vigtigt politisk tiltag, der kan styrke et Danmark, hvor religiøse minoriteter er omgivet af en befolkning, der bekræfter dem i, at det at være dansker både er en rar følelse og en tryg virkelighed.