Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kulturministeren straffer publikums favoritter

»De små storbyteatre i Københavns Kommune er kendte og elskede små og lidt større scener«, skriver Johanne Prahl.

Johanne Prahl er direktør for den selvejende institution Scenit og mener, at det er beskæmmende, at Kulturministeriet modarbejder den positive fremgang for små storbyteatre i Københavns Kommune ved sin omfordeling af teaterstøtten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige før påske meldte Kulturministeriet ud, at der skal ske en omfordeling af teaterstøtten fra små storbyteatre i Københavns Kommune til små storbyteatre i Odense og Aalborg.

Gennem de seneste år har salget af billetter til de små teatre været markant stigende. Derfor er det ekstra beskæmmende, at Kulturministeriet direkte modarbejder denne positive fremgang ved sin omfordeling af teaterstøtten fra små storbyteatre i København til små storbyteatre i Odense og Aalborg. Det kan betyde døden for mindst et af de populære små københavnske teatre.

På sigt mister Københavns Kommune 3,2 mio. kr. i støtte til de små storbyteatre.

»Herregud,« vil mange sige – det er jo småpenge både for kommune og stat, men hvis man tilføjer, at et driftstilskud for et lille storbyteater ligger mellem 1,8 og 6,2 mio. kr. årligt, skal der ikke meget hovedregning til for at se, at det ikke er småpenge i teatrenes verden.

De små storbyteatre i Københavns Kommune er kendte og elskede små og lidt større scener.

Det drejer sig om Grønnegårds Teatret, der nyfortolker klassikere og nyskrevet historisk drama på smukke udendørs scener i de lyse sommeraftener.

Det er Husets Teater, Sort/Hvid (tidl. Caféteatret) og Grob, som satser stort på ny dansk og udenlandsk dramatik med kant og humor, og som trækker masser af både unge og voksne til deres forestillinger.

Det er det legendariske Teatret ved Sorte Hest, som krydrer nyklassikere af Beckett og Ionesco med dansk dramatik.

Og det er Teater V i Valby, som favner hele lokalmiljøets teaterbehov i sit repertoire, der spænder fra »Karius og Baktus« for børnene over skuespil og kabaret for voksne til dramatik-konkurrence, hvor præmien selvfølgelig er en opsætning af vinderforestillingen.

Fælles for disse teatre er at de altid er på vej videre. Det er scenekunstens laboratorier, hvor nyt kan afprøves, og hvor der hver sæson satses på nyskrevne tekster eller nyfortolkede klassikere. For teater skal være vedkommende og svare på den tid, vi lever i og den baggrund, publikum møder op med.

Små storbyteatre i Københavns Kommune er også børneteatre.

Børneteatrene får ikke så meget opmærksomhed i medierne, men lever i bedste velgående – ikke mindst fordi det er en aktivitet, der prioriteres både af lærere og pædagoger. Anemone teatret, Zangenbergs Teater og Det Lille Teater byder på forestillinger for de mindste – lige fra vuggestuen til de første skoleklasser. Teatret Zeppelin har et godt tag i de yngste og mellemste skoleklasser, mens ZeBU på Amager oftest spiller for »tweens« og »teens«.

Store grupper af børn kommer strømmende til disse teatre, som normalt spiller 2 gange dagligt.

Der var stor frygt for, at de striksere arbejdstidsregler, som fulgte med skolereformen, skulle påvirke lærernes mulighed for at tage skoleklasserne med i teatret, men det har heldigvis ikke været tilfældet. Selv om man ind i mellem hører lærerne beklage sig over, at det ikke er blevet nemmere at løse logistikken, så så to voksne f.eks. kan ledsage en gruppe på 20–30 børn i den københavnske trafik, prioriteres teaterbesøg fortsat højt.

Hos den selvejende institution Scenit administrerer vi den fælles rabatordning – arvtageren efter ARTE-ordningen – som har navnet Teaterbilletter. Derfor har vi ført statistik over salg af rabatbilletter siden sæson 2008/09. Den senest afsluttede og den indeværende sæson tegner sig for markante stigninger både i det rabatsalg, som vi fører løbende statistik over, og i løssalget, som vi får efterretninger om fra teatrene i ordningen.

Sidste sæson viste den bedste salgsstatistik siden »de gyldne 0’ere«, men allerede nu tør vi godt spå, at indeværende sæson bliver endnu bedre. Dette på trods af, at den traditionelle publikumsmagnet Grønnegårds Teatret led under det dårlige sommervejr.

Billetsalget til børn og unge har været jævnt stigende de sidste mange sæsoner fra ca. 162.000 billetter i sæson 2010/11 til ca. 195.000 i sæson 2014/15. Dermed tegner børn og unge sig for omkring 70 – 75 % af det samlede billetsalg blandt de teatre, som administreres hos Scenit.

Salget af rabatbilletter til voksne er ligeledes stigende – fra ca. 61.000 i sæson 2010/11 til 88.000 i sæson 2014/15.

Stigningen i salget af billetter til voksne ser ud til at blive endnu mere markant. I indeværende sæson er salget af denne type billetter indtil videre steget med 12.000 stk. i forhold til sidste år. Salget af voksenbilletter med rabat er særligt interessant at følge, fordi rabatten hovedsaligt gives ved køb af billetter til 3 forestillinger eller mere – og dermed viser statistikken, at andelen af meget trofaste teatergængere er stigende på de små teatre.

Statistikken gælder for alle producenterne i ordningen og dækker dermed over alle små storbyteatre i Københavns og Frederiksberg Kommune, egnsteatre i omegnen af København, samt en stribe projektteatre, men ikke de fem teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde.

Med det nyetablerede tætte rabat- og markedsføringssamarbejde mellem Scenit og de fe, statsstøttede teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde kommer der endnu mere fokus på både at styrke billetsalget til de trofaste publikummer og på at gøre teatrets verden tilgængelig og tillokkende for nye målgrupper.

Det er ikke kun i Københavnsområdet, at de små teatre er populære. Det er en tendens, som Ugebladet Søndag aften påviste i sin gennemgang af scenekunststatistikken 11. januar 2016.

»De seneste år har især stigningen blandt de mindre teatre (små storbyteatre, egnsteatre og projektteatre) været påfaldende«, fremfører analysen.

Hvad kan de små teatre, som i den grad tiltrækker publikum?

De små scener kan først og fremmest levere den unikke og nærværende oplevelse, som er en af teatrets største forcer. De små scener har desuden i stor stil udviklet nye veje til hurtigt at skabe ny dramatik, så der er en høj grad af relevans og nutidighed i mange forestillinger. Problemstillingerne er relevante og nutidige, men de bliver behandlet med humor og mange facetter.

Som Allan Klie, teaterleder på Københavns Musikteater, skrev i en kronik her i avisen 11. februar: »I stedet for publikumsudvikling vil jeg derfor gerne tale om kunstudvikling. Det handler ikke om, at publikum skal blive modent til teatret. Det er teatret, der skal blive relevant for sit publikum.«

De små teatre lever i høj grad efter mottoet over Det Kongelige Teaters Gamle Scene: »Ej blot til lyst« – for vel er det sjovt, rørende og underholdende, men der er også altid stof til eftertanke.

I lyset af den fremgang i billetsalget, som de små storbyteatre i København har oplevet de sidste par år, virker det dybt besynderligt at disse små, populære teatre skal betale for, at der kan komme flere penge til provinsen.

Hverken Scenit eller de små københavnske storbyteatre har ønske om at tage midler fra andre teatre, men det er desværre en helt klassisk situation i teaterbranchen, at de forskellige områder i teaterverdenen spilles ud mod hinanden.

Desuden vil den opmærksomme læser spørge sig selv: hvad med Riddersalen – er det ikke også et lille storbyteater?

Jo, men Riddersalen ligger i Frederiksberg Kommune og bliver derfor ikke berørt, for det er kun de københavnske teatre, som skal bløde.

I virkeligheden handler denne manøvre måske mere om den magtkamp, som finder sted i disse år mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune, om at Københavns Kommune ikke lægger så store økonomiske ressourcer på kulturområdet som mange andre kommuner?

Men det ændrer ikke på, at de sandsynlige tabere i denne kamp hverken bliver kommune eller ministerium, men netop de små teatre i København.