Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

KRONIK: Sådan ser vi i Shipcraft på piratsagen

Gidseltagning. Vi ser frem til de officielle undersøgelser af somaliske piraters gidselstagning af søfolkene på M/V Leopard, sktiver Shipcrafts adm. direktør Claus Bech. Han redegør her for samarbejdet med myndighederne og problemerne med Ekstra Bladets og TV 2s dækning af sagen.

Claus Bech, adm. direktør, Shipcraft. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I disse dage er det godt en måned siden, at vores seks kolleger fra M/V Leopard vendte hjem efter knap 28 måneder som gidsler hos somaliske pirater. Det er nok de færreste, der kan forestille sig, hvilket mareridt Eddy, Søren, Federito, Frankly, Sancho og Rene har været igennem, men lykkeligvis er de nu genforenet med deres nærmeste og har det efter omstændighederne godt. Deres fysiske helbred er bedre end forventet, men arrene på sjælen forsvinder nok desværre aldrig.

Shipcraft er både undervejs og efterfølgende blevet kritiseret for håndteringen af gidselaffæren. I sommeren 2011 – et halvt år efter kidnapningen af vores kolleger – gik Rederiforeningen af 2010 og Søfartens Ledere i medierne med en hård kritik af rederiet, og siden fulgte Ekstra Bladet op med en kampagne, der var så vidtgående, at piraterne mange tusinde kilometer borte i Somalia begyndte at henvise til specifikke artikler og navngivne journalister fra Ekstra Bladet, når de ville presse os i forhandlingerne.

Men kritikken af Shipcraft bygger på manglende indsigt i sagen og spekulationer, der har fået grobund, fordi vi gennem hele forløbet har fulgt de professionelle rådgiveres opfordring til ikke at dele oplysninger med offentligheden. Målet med denne tavshed har udelukkende været at sikre de bedst mulige forhandlingsvilkår med den klare hensigt at få vores besætning fri hurtigst muligt.

Den primære kritik er gået på, at vi ikke ville garantere for betalingen af en løsesum af en bestemt størrelse, at vi ikke havde tegnet en forsikring mod kidnapning af besætningen på M/V Leopard, at vi sejlede ind i piratfyldt farvand uden bevæbnede vagter, og at Shipcraft ikke har haft den nødvendige ekspertise til at håndtere forløbet.

For det første er det indlysende, at man i en forhandlingssituation med kriminelle kidnappere ikke ønsker at offentliggøre, hvor høj en løsesum man er i stand til at betale, men vi har fra første dag været indstillet på at betale for at få besætningen fri, og også et meget stort beløb.

Det er korrekt, at Shipcraft i januar 2011 ikke havde en separat forsikring mod kidnapning, da det ikke var kutyme i branchen på det tidspunkt. Mig bekendt havde kun et af rederierne i Rederiforeningen af 2010 en kidnapningsforsikring i januar 2011. Vi havde en anden forsikring, der bl.a. dækkede pirateri, men denne forsikring viste sig ikke at omfatte vores situation, fordi piraterne ikke tog skibet med sig. De efterlod det beskadigede skib i rum sø og kidnappede besætningen.

M/V Leopard blev angrebet af pirater i farvandet ud for Omans kyst, som midt januar 2011 lå uden for det definerede højrisikoområde. I dagene omkring fulgte flere andre pirat-angreb i samme område, da piraterne havde udvidet deres operationsområde ved brug af moderskibe. M/V Leopard sejlede under dansk flag, og i januar 2011 tillod de danske myndigheder ikke bevæbnede vagter om bord. Skibet havde i stedet haft ubevæbnede vagter om bord i passagen gennem det definerede højrisikoområde, men disse vagter var afmønstret i Oman dagen før angrebet, da skibet jo på det tidspunkt havde forladt risikoområdet.

Hvad angår håndteringen af gidselaffæren, har vi under hele forløbet benyttet de bedste internationale og danske eksperter som rådgivere. Vi valgte fra starten at følge deres råd, netop fordi Shipcraft ikke selv besidder nogen ekspertise i at håndtere kidnapningssituationer og forhandle med kriminelle. Selv om den danske stat ikke er part i en sag som denne, har vi gennem hele forløbet kunnet rådføre os med dygtige eksperter fra PET. Udenrigsministeriet har hjulpet med at formidle kontakten til de pårørende og myndighederne i udlandet, medens Søværnet spillede en central rolle i den sidste kritiske fase ved løsladelsen af gidslerne. Denne store hjælp og støtte fra myndighederne er vi meget taknemmelige for.

I sidste ende blev der betalt en løsesum til piraterne på omkring 40 millioner kroner. Shipcraft betalte cirka tre fjerdedele af løsesummen, medens resten af pengene blev tilvejebragt af en række private bidragydere, deriblandt forsikringsselskaber.

Siden den eftermiddag i januar 2011, hvor vi fik at vide, at M/V Leopard var under piratangreb, har der ikke været mange vågne øjeblikke, hvor de seks søfolk ikke har været i mine tanker. Jeg er glad og lettet over, at det lykkedes os at komme igennem de hårde forhandlinger og svære beslutninger, samtidig med at vi undervejs skulle tjene penge nok til at betale den rekordstore løsesum. Men allermest er jeg imponeret over, at besætningen holdt sammen, og at kaptajn Eddy Lopez udviste ægte lederskab under fangenskabet. Samtidig er jeg absolut ydmyg ved bevidstheden om, at det er de seks søfolk og deres familier, der har båret de menneskelige omkostninger ved kidnapningen og også skal gøre det fremover.

Som en konsekvens af piratsagen har Søfartens Ledere politianmeldt os og annonceret en retssag. Den Maritime Havarikommission har indledt en undersøgelse, og vi er blevet ekskluderet af vores egen brancheforening.

Vi ser frem til de officielle undersøgelser af begivenhederne og vil samarbejde fuldt ud med myndighederne, herunder fremlægge den omfattende dokumentation, vi er i besiddelse af. Trods flere forespørgsler ønsker Rederiforeningen af 2010 ikke at begrunde eksklusionen af Shipcraft. Vi er skuffet over, at vores egen brancheforening vendte os ryggen i en situation, hvor vi netop havde brug for deres støtte, men har indstillet os på, at vi ikke kommer videre i denne sag.

Ekstra Bladet har siden sommeren 2012 ført en kampagne, der i vores optik har haft karakter af en hetz mod rederiet. Jeg vil gerne understrege, at forhandlingerne mellem Shipcraft og piraterne på intet tidspunkt var gået i stå. Ekstra Bladets »pres« arbejdede således udelukkende i piraternes tjeneste.

Kaptajn Eddy Lopez har via sin fagforening valgt at klage til Pressenævnet over Ekstra Bladet og TV 2s dækning af sagen. I TV-programmet Presselogen 2. juni 2013 imødegår Ekstra Bladet denne klage med en påstand om, at den rigtige skurk i sagen er Shipcraft. Alene i betragtning af, at det er Shipcraft, der har betalt løsesummen, er det en absurd anklage. De rigtige skurke i denne sag er piraterne i Somalia, der har begået en kriminel handling ved at kidnappe vores kolleger. Men Ekstra Bladet bør også kaste et kritisk blik på sin egen rolle som mediepartner for piraterne.

Vores kollegers lange fangenskab i Somalia er en sørgelig kendsgerning, som efter min bedste vurdering skyldes en række forskellige omstændigheder, bl.a. de interne stridigheder mellem piraterne og den vestlige flådes tilstedeværelse i området, som gjorde det vanskeligt for piraterne at foretage nye kapringer. Efter min opfattelse hersker der dog heller ingen tvivl om, at den utidige indblanding fra Rederiforeningen og Søfartens Ledere samt Ekstra Bladets massive mediedækning har været medvirkende til at drive prisen på gidslerne i vejret og forlænge deres fangenskab.

Vi vil naturligvis også kigge indad og evaluere forløbet sammen med vores rådgivere. Det ville være ukritisk at tro, at vi ikke har begået fejl gennem de vanskelige forhandlinger, der har stået på i næsten to år og fire måneder, men vi vil gerne understrege, at vi har arbejdet ufortrødent, gjort vores yderste og hele tiden haft som førsteprioritet at få vores kolleger hjem hurtigst muligt og i god behold.

Jeg vil gerne fremlægge resultatet af vores evaluering i det rette forum, hvor det efter min opfattelse også ville klæde Ekstra Bladet at svare på, hvordan deres hetz mod Shipcraft har forkortet vores seks søfolks fangenskab. Samtidig vil Rederiforeningen af 2010 måske fortælle, hvorfor de valgte at vende ryggen til Shipcraft, allerede da besætningen fra M/V Leopard havde været kidnappet i et halvt år.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at denne kronik ikke skal opfattes som en ansvarsfraskrivelse. Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det var vores ansvar og pligt at få vores folk hjem. Men vi finder det oprørerende, at vi er blevet udstillet som hensynsløse og kyniske skurke i en situation, hvor vi ikke kunne tage til genmæle, fordi vi vægtede hensynet til forhandlingerne om vores søfolks frigivelse højere end vores ry og rygte.