Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kronik: Jo, vi er i krig med det ekstreme islam

Det islamiske problem er reelt og meget dødeligt, og ingen bortforklaringer kan få det til at forsvinde. Selv om alle muslimer ikke er som de radikale islamister, tolker og forstår de fleste muslimer islam som et altomfattende livssystem.

Latifa Ljørring mener, vi er i krig med det ekstreme islam, og hun nævner i den forbindelse barnebrude. Til højre ses et billede af 15-årige piger i Yemen. Et land, der er kendt for barnebrude blandt fattige stammer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark / AFP

Børneægteskaber er igen et omdiskuteret emne, der fører dybe suk og vrede med sig. Jeg ved, at det er vanskeligt at gøre op med de tidlige ægteskaber, der ofte primært bunder i et religiøst og kulturelt problem i flere lande i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Det er så ubegribeligt, at en del af den muslimske verden stadig accepterer, at mænd har seksuelle forhold til ganske små piger, bare fordi profeten Muhammad gjorde det for 1.400 år siden. Det er grusomt og uhyrligt.

Jeg mener, at verdenssamfundet ufravigeligt skal beskytte børn mod voldtægt, omskæringer, tvangsgiftemål og andre former for overgreb. Jeg har råbt og råber stadig højt og tager gerne på forhånd afstand fra enhver, der mener, at man med Koranen i hånden kan tage andres frihed, voldtage små børn eller andres liv.

Jeg er som en del andre mennesker godt klar over, at alle vores logiske og tungtvejende argumenter imod disse uhyrlige handlinger udført i islams navn preller af som vand på en gås på disse mennesker. De kan ikke overbevises af logik og human tankegang – de er helt uden for rækkevidde. For når Koranen, hadithen eller imamen siger noget, så er det den eneste og endegyldige sandhed – slut, punktum.

Jeg er selv muslim, men jeg vælger at bruge nutidens viden, fornuften, logikken og menneskeheden fremfor en bog skrevet i en tidsalder, hvor videnskab og informationer ikke var styrende faktorer i samfundet. For mig er det komplet ubegribeligt, at mennesker, der ligner mig og er som jeg, kan tænke så anderledes. Når man prøver at debattere og ræsonnere med dem, hører deres forståelse til på en anden planet fjernt fra vores galakse.

Disse mennesker agerer ikke som mennesker, men som en slags robotter, der blindt fører deres magthaveres ønsker og med den skjulte agenda at erobre hele verden. Det er helt ubegribeligt, at logik, fornuft, videnskab og selvstændig tankegang ligger så fjernt for dem. Og så kommer vi altså ikke uden om, at hvis de ikke alle er muslimer, så er størstedelen. Hvis du er muslim og føler dig stødt og truffet her, bør du overveje dit ståsted.

Jeg er så træt af, at de politisk korrekte »eksperter« prøver at overbevise os om, at vi ikke skal bekymre os. At islam ikke udgør en trussel for vores samfund og måde at leve på. Vi bliver igen og igen formanet om, at kun en meget lille og nærmest ubetydelig minoritet af muslimer er utilpassede ballademagere, der giver den fredelige muslimske majoritet et dårligt ry. For de glemmer sjovt nok at nævne, at denne lille, ubetydelige minoritet vokser med lynets hast, og at en stor del af dem, der uden undtagelse bifalder islams normer og regler, sandsynligvis også accepterer overgreb på små børn, der ikke har en chance for at sige fra.

Vi bliver tudet ørene fulde om, at de terrorister, der tilfældigvis er muslimer, er undertrykte, stakkels og utilpassede unge, som nok skal komme på bedre tanker senere i livet og blive kloge og ansvarsfulde samfundsborgere. Vi skal åbenbart bare være lidt tålmodige og rummelige, mens de her stakkels terrorister løber hornene af sig. Vi tvinges i stadigt større omfang til at skulle rumme alle muslimer med deres krav, for mangfoldighed er jo »åh, så berigende for samfundet« – mener de politisk »korrekte«. Når undersøgelser tyder på, at en stor del af disse mennesker går ind for overgreb og undertrykkelse af både kvinder og børn, får man lyst til at spørge, hvad der er så berigende ved det?

Jeg ved faktisk ikke, hvad der er værst: Muslimer, der er flygtet fra undertrykkelse, diktatur og krig udført af islamister, og frivilligt vælger at bosætte sig her i vores land, men bevidst eller ubevidst vælger at fastholde og bakke om præcis den samme fortolkning af Koranen, som de netop er flygtet fra?

Eller alle de politisk »korrekte«, der mener, at Koranens fortolkninger og sharia er helt fredelige og uskadelige og bestemt fortjener at få en chance i det danske samfund? Eller de stadigt flere ekstreme, politiske »ukorrekte«, der puster til ilden under den multietniske suppedas uden at have en realistisk løsning på problemerne? Hele verden er presset – presset af mørke kræfter fra alle sider af det politiske og religiøse spektrum, der får lov at trives og blomstre i fuldt flor.

Jeg erkender, at vi er i krig med islam – om vi vil det eller ej. Den dogmatiske udlægning af islam spreder sig med lynets hast. Ikke kun qua de mere end 92 procent af alverdens terrorhandlinger med dødsfald til følge, som er islamisk inspireret. Ikke kun qua islams kontinuerlige forsøg på at tilkæmpe sig respekt for sine middelalderlige dogmer, som skal udbredes i det offentlige rum. Krav om bederum, kønsopdelte svømmehaller osv., osv. Og ikke mindst gennem det stadigt stigende antal muslimer, der rent faktisk ønsker sharia fremfor demokrati.

Glem alt om de skingre og insisterende udtalelser om, at »det kun er en minoritet af muslimer, der går ind for sharia«. Glem den evindelige retfærdiggørelse af terror med korstogene, den hvide mands slavegørelse af andre folkeslag og andre historiske bortforklaringer. Jeg lider ikke af islamofobi, men jeg ser for mig en voksende »civilisationernes sammenstød«.

Jeg er mor til en pige, der er ved at nå den alder, hvor hun vil begynde at bevæge sig ud i byen på egen hånd, på hyggeture, på venindebesøg og den slags, der hører en vestlige teenagepiges tilværelse til. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det kunne blive hendes, min eller andre nære og kæres tur til at blive voldtaget eller sprængt i luften på en metrostation, på et trafikeret strøg eller noget lignende.

Jeg er klar over, at ikke alle muslimer voldtager, bærer bombevest eller er parat til at detonere den midt i en skare uskyldige civile. Men jeg frygter, at der findes flere frivillige »robotter« til den mission, end der findes eksplosive veste. Den islamiske verden har ikke officielt tilsluttet sig den form for jihad, men jeg er overbevist om, at den råder over tusindvis af trænede, frivillige, der står i kø for at deltage. Tvivl ikke på, at Allahs jihad-praktikere følger med teknologien og sikkert er i gang med at udstyre sig med små kufferter, der vil indeholde »smarte« bomber i stedet for de velvoksne bombeveste.

Men vi kan da prøve at sove trygt om natten, fordi de politisk »korrekte« trods alt ved bedst og er der til at passe på os. Alle de, der ytrer modstridende synspunkter, må åbenbart være en forsamling snævertsynede og uvidende islamofober, racister og larmende hadpropagandister.

Det er på sin plads at lade fakta afgøre sagen, når man bliver konfronteret med trusler, vold, undertrykkelse og racisme fra islam og terror fremfor de vedvarende bortforklaringer og benægtelser, fordi vi da er »pæne og ordentlige mennesker«.

Det islamiske problem er reelt og meget dødeligt, og ingen bortforklaringer kan få det til at forsvinde. Det er her og viser alle tegn på at tvinge sig selv ind på os. Fakta er, at islam er skyld i mange ødelæggelser, og selv om alle muslimer ikke er som de radikale islamister, tolker og forstår mange muslimer islam som et altomfattende livssystem, der hviler på antagelsen om, at der kun er én sand gud, Allah. Det er ham, der har skabt mennesket, og den verden, mennesket lever i, og derfor må det politiske system indrettes i overensstemmelse med de principper, som Allah gør gældende i Koranen – dermed kan sex med små piger blive legalt i mange muslimers øjne.

Jeg har ikke en løsning på, hvordan vi kan rette op på den for os ubegribelige ideologi. Men jeg ved, at verden er et bedre sted i dag end tidligere, fordi helt almindelige mennesker har taget styring og kæmpet for egne og andres ret til at være fri. Derfor kan jeg kun opfordre alle de såkaldt fredelige muslimer til at tage kampen op for børns ret til at være børn og ikke blive slået, skåret i eller voldtaget. Politikerne og den vestlige verden kan ikke løfte opgaven alene, hvis en markant del af verdens befolkning arbejder imod. Vi muslimer skal begynde med os selv og bekæmpe det her indefra.