Krimigenren er altid dybt forankret i samfundets moral: »Vi frygter forklaringen, fordi vi forbinder den med manipulation«

I en tid, hvor det bliver stadig sværere at tale om retfærdighed – i et samfund, hvor ingen er helt lige, og hvor systemerne svigter – bliver detektivens blik en slags sidste bastion. Ikke for loven, men for opmærksomheden.

Krimien er, i denne forstand, en spirituel genre forklædt som spændingslitteratur. Den tilbyder os en søgen – ikke efter det endelige svar, men efter det, vi har mistet: opmærksomhed, følsomhed, mening. Selveste sandheden, skriver Finn Janning. På billedet ses Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares I forbindelse med thrilleren »Journal 64« der er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestsellers om Afdeling Q, hvor de spiller Carl og Assad. Søren Bidstrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For mange er sommeren ikke blot sol, strand og blå himmel, men også litteratur. Især én genre egner sig til hængekøjen: krimien.