Kontanthjælpsloftet rammer os med handicap

»Efteralt at dømme er der tusindvis af eksempler, hvor kontanthjælpsloftet medfører, at mennesker med handicap bliver skåret i ydelser. Er det virkelig rimeligt?«

Foto: KENZO TRIBOUILLARD.
Læs mere
Fold sammen

For nylig var vores organisation i kontakt med et af vores medlemmer fra Aalborg. En af de mange med handicap, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet her fra oktober.

Hun har post-traumatisk stress syndrom (PTSD), er på kontanthjælp og alenemor til tre børn. Udgifter til mad, medicin, forsikringer, kontingent til børnenes idrætsklubber og meget andet betales fra én kontanthjælp.

Derudover har hendes ene søn ADHD, Tourettes syndrom og autisme. Derfor trives han bedst med at have sit eget værelse, hvor støjen og forstyrrelserne er mindst mulige, når han skal lege, lave lektier eller sove. En stor familie og hendes søns handicap betyder, at hun skal have en større lejlighed med en høj husleje.

Noget af hendes husleje bliver dækket af boligstøtte. Men med kontanthjælpsloftet bliver den ydelse beskåret kraftigt. Den enlige mor med post-traumatisk stress syndrom skal nu til at overveje, om hun skal spare på børnenes fodboldkontingent, på forsikringerne eller undlade at servere aftensmad et par gange om ugen, så der er råd til at huslejen.

Tusindvis af mennesker med handicap rammes

Den aalborgensiske alenemor er langt fra et enkeltstående eksempel. I disse dage bliver vi i handicaporganisationerne kontaktet af rigtig mange mennesker. Mennesker med handicap på kontanthjælp ringer ind og beder om gode råd til, hvordan de skal klare sig for tusindvis af færre kroner hver måned.

Regeringen vurderer, at cirka 33.000 borgere mister penge på grund af kontanthjælpsloftet. Regeringspolitikere giver offentligheden det indtryk, at mennesker med handicap er undtaget. At der er taget betydelige hensyn.

Men det passer ikke. I foråret undtog regeringen godt nok en lille gruppe af mennesker, der er visiteret til en særlig handicapvenlig bolig eller modtager døgnhjælp, fra kontanthjælpsloftet. Men det er en meget lille gruppe. Ifølge regeringen kun omkring 500 personer.

Regeringen og støttepartierne skal selvfølgelig have ros for at undtage den meget svage gruppe fra stramningerne. Men det hjælper ikke alenemoren fra Aalborg. Eller de mange med autisme, ADHD, psykiske lidelser eller spastiske lammelser, som vi er i kontakt med i disse dage.

Kan ikke flytte

Jeg hører tit påstanden om, at man må finde sig et andet sted at bo til en billigere husleje. Men for mennesker med handicap er det ikke nemt bare at finde sig en ny bolig. Eksempelvis har sindslidende behov for at bo i nærheden af pårørende, folk med bevægelseshandicap har brug for offentlig transport tæt på døren, og blinde skal gerne bo steder, hvor det er rimelig overskueligt at finde rundt.

Formålet med kontanthjælpsloftet er at give kontanthjælpsmodtagerne et øget økonomisk incitament til at komme i arbejde. Men for den overvejende del af gruppen, der lider af sygdomme eller har handicap, er problemet ikke incitamenterne. Tværtimod fortæller mange af de bekymrede medlemmer, som i disse dage ringer ind og fortæller om deres utrygge fremtid, at de gerne vil arbejde.

Men mange mennesker med handicap oplever, at det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, som det er indrettet i dag. Eksempelvis får vi henvendelser om unødigt bureaukrati og lang ventetid for at få relevante hjælpemidler, der kan understøtte borgeren på arbejdsmarkedet.

Derudover skal arbejdsmarkedet gøres mere rummeligt. I dag er der stærke fordomme om mennesker med handicap. Sidste år udførte Det Centrale Handicapråd en stor undersøgelse blandt tusindvis af danskere, hvor 45 procent mente, at et menneske med handicap ikke ville kunne varetage hans eller hendes job, selvom deres uddannelse og erfaring var den samme.

Det virker absurd at piske mennesker med handicap til at tage job og skære deres ydelser væk, når de mennesker ikke har de samme muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesgrad for handicappede er faldet

Økonomiske stramningerne kan selvfølgelig virke i visse situationer. Men her står vi med en speciel og meget svag gruppe på arbejdsmarkedet, mennesker med handicap. Min påstand, er at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet af kontanthjælpsloftet.

De frygter for at skulle flytte. De frygter for, hvordan børnene bliver påvirket. Det fjerner fokus og energi fra at finde et passende job og blive bedre til at mestre sit handicap. Ofte kan man godt arbejde trods et handicap. Men det kræver støtte fra omgivelserne, og at man selv lærer metoder til at klare sig trods sit handicap. Mindre i boligstøtte er ikke en hjælp dertil.

Der er brug for investeringer i støtteordninger og i handicapfaglig viden i jobcentrene, så projekter og rådgivning fører til konkrete jobs. Der er nemlig store, uudnyttede arbejdsmæssige ressourcer i mennesker med handicap. Beskæftigelsesandelen blandt mennesker med handicap er faldet fra 51 procent til 43 procent fra 2002 til 2014. Og kun tre lande i hele EU har en større forskel på beskæftigelsesgraden mellem personer med og uden handicap.

Fra Danske Handicaporganisationernes side vil vi gerne bidrage med viden og ekspertise om, hvordan man bedst får flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. I forbindelse med andre beskæftigelsesindsatser har regeringen afholdt trepartsforhandlinger, og hvis regeringen ønsker også at lave sådanne trepartsforhandlinger på handicapområdet, er vi klar.

De svageste borgere piskes

I kontanthjælpssystemet er der også en gruppe mennesker, for hvem det er usandsynligt, at de er fysisk eller mentalt parate til at finde sig et job i dag. Og det er ligegyldigt, hvor mange piskesmæld og nedskårede ydelser de får.

I dag er tre fjerdedele af alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark kategoriseret som aktivitetsparate. Det er den gruppe af borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Det er mennesker, som f.eks. har så stærke sociale eller helbredsmæssige problemer, at de først skal igennem vejledning, ressourceforløb eller virksomhedspraktik, før de kan være en del af det rigtige arbejdsmarked.

Blandt disse mennesker findes de mest udsatte og svage borgere i Danmark. Den senere tid har vi blandt andet hørt fra en ung mand med sclerose og en enlig mor med autisme. På grund af deres handicap er de i forvejen trætte, stressede og nervøse. Tanken om, at de nu mister flere tusinde kroner om måneden i forbindelse med kontanthjælpsloftet, har kun forværret deres tilstand.

Oprydning i kontanthjælpssystemet

Jeg ved ikke, om der virkelig er nogle inde på Christiansborg, der tror, at mennesker med alvorlige sindslidelser bliver raske af at blive fattigere. Eller om det får syge og svage borgere tættere på arbejdsmarkedet, hvis man fratager dem muligheden for at betale husleje.

Der er brug for en grundig oprydning i kontanthjælpssystemet, der i dag indeholder for mange borgere med omfattende og længerevarende handicap. De mennesker skal i stedet modtage sygedagpenge eller førtidspension.

Regeringen skønner, at det nye kontanthjælpsloft vil få cirka 700 i arbejde. Men efter alt at dømme er der tusindvis af eksempler som den aalborgensiske alenemor, hvor kontanthjælpsloftet medfører, at mennesker med handicap bliver skåret i ydelser. Er det virkelig rimeligt?

Det betyder, at svage og syge borgere med handicap bliver stillet endnu ringere, end tilfældet er i dag.