Konspirationsteori er også en protest mod Big Tech

Muslimsk indvandring har været brændstof for årtiers politisk oprør i Vesten mod en såkaldt elite. Tanken synes dog at blive tømt i takt med ny konsensus om, at den faktisk udgør et problem. Kan kløften så dækkes til til fordel for politik, som det var, og samling om klimaindsats? Næppe, medmindre det lykkes at adressere den voksende mistillid, som blandt andet vaccineskepsis er udtryk for.

»Som demokratiske borgere har de vænnet sig til tanken om frihed og indflydelse og tror ikke på alt, hvad de får fortalt, når det strider mod egne oplevelser og interesser,« skriver Gunnar Olesen. Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ændret syn på indvandring illustrerer, at der kan være en glidende overgang mellem kontroversiel verdensopfattelse, populisme og senere politisk paradigmeskift. Socialdemokratiet har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik og vil nu også, at muslimske kvinder skal yde noget for støtten. Ikke bare en kendt historiker som Bo Lidegaard, men også De Radikales politiske ordfører har erkendt, at de tog fejl og anser nu indhegning af Europa for nødvendig.