Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Knyt topkvalificeret videnskabelig ekspertise til klimakampens politikere

Klimakampen er vigtigere end nogensinde, men hvordan skal danske politikere tage velinformerede kloge beslutninger, når de ikke har fagfolk med tilstrækkelig viden omkring sig?

»Det skal undgås, at stadig flere egne på kloden bliver ubeboelige og det skal sikres, at nutidens biodiversitet og urørte områder bevares. Det kræver mindre global udledning af drivhusgasser og etablering af nye, bæredygtige energiformer, energi-opbevaringer og fødevareproduktioner. (...) Det er en forskererfaring, at langt de fleste mennesker har en skæv opfattelse af verden,« skriver Ib Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICIA DE MELO MOREIRA

Regeringen vil møde massive udfordringer i den intensive, komplicerede og mangeårige klimakamp. En hurtig og effektiv indsats er dog absolut nødvendig for, at man i 2050 kan videregive et bæredygtigt Danmark til børn og børnebørn. En faktabaseret organisering af klimakampen er derfor bydende nødvendig.

Det skal undgås, at stadig flere egne på kloden bliver ubeboelige, og det skal sikres, at nutidens biodiversitet og urørte områder bevares. Det kræver mindre global udledning af drivhusgasser og etablering af nye, bæredygtige energiformer, energiopbevaringer og fødevareproduktioner. En gennemgang med tættekam af produktions- og transportmetoder samt vor levevis for omstilling til bæredygtighed er også nødvendig. Danmark kan dermed optimalt set tilrettelægge sin andel af den globale indsats for i 2030 at begrænse den globale temperaturstigning til Paris-aftalens mål. Det er svært, at mange nye metoder først skal opfindes og afprøves, inden de kan anvendes. En bredspektret, langvarig forskningsindsats er derfor nødvendig.

Organisering af den danske klimakamp

Det er en forskererfaring, at langt de fleste mennesker har en skæv opfattelse af verden. Kun få har udviklet faktatænkning, hvor man jævnligt tjekker og opdaterer sit verdensbillede og omstiller det efter ny, pålidelig viden. Det gælder også for mange politikere, at hjertet ofte taler stærkere end hjernen.

Ib Andersen Fold sammen
Læs mere

En faktabaseret klimakamp bliver den mest komplicerede, langvarige og omfattende indsats, som danske politikere, vores statsapparat, vores forskningsinstitutter, virksomheder og andre har skullet gennemføre. Særligt behov er der for erfaren videnskabelig ekspertise inden for de tekniske, natur- og landbrugsvidenskabelige samt sundhedsmæssige områder. Vi råder over sådan ekspertise, men ikke i tilstrækkeligt omfang til alle de mange nye opgaver.

Folketinget har kun få med denne ekspertise. I regeringen har 75 pct. af de nye ministre akademisk uddannelse af djøf-typen. Vores ministerier er også stærkest bemandet med djøf-uddannede og fungerer særdeles godt inden for disses fagområder. Men der er få ansatte med teknisk natur-, jordbrugs- eller sundhedsvidenskabelig ekspertise. Tidligere havde ministerierne egne videnskabelige institutter, der forskede og rådgav internt. Disse institutter havde en opbygning som universiteterne med professorer, forskere, ph.d.-studerende samt laboratorier, men de fleste blev i 2007 fjernet fra ministerierne og tillagt universiteterne. Værst var, at ministeriernes interne adgang til et akut beredskab af forskningsbaseret viden og uafhængig, langsigtet videnskabelig rådgivning herved ophørte.

»Selvom regeringen i den grad strutter af ministre med stats- og samfundsvidenskabelige kandidatgrader, blev den nye stabschef trukket fra samme uddannelsesskuffe.«


Statsministeren har netop oprettet et nyt såkaldt politisk sekretariat. Det var nødvendigt, for at regeringen på sigt skulle få sin politik igennem. »De mål, vi har sat som regering, skal vi levere på. Det er mit ansvar, og derfor bliver vi nødt til at have et styrket statsministerium,« sagde Mette Frederiksen til Berlingske.

Selvom regeringen i den grad strutter af ministre med stats- og samfundsvidenskabelige kandidatgrader, blev den nye stabschef trukket fra samme uddannelsesskuffe: Cand.scient.pol.

Der skal tung viden til

Der er ikke tegn på, at der etableres en tilsvarende intern forskerrådgiverfunktion, der giver statsministeren og de relevante ministre bedre mulighed for at tilrettelægge en fakta-, fremtids- og forskningsorienteret klimakamp. Denne skal gennemføres i samarbejde med mange relevante eksterne forskningsinstitutter og -centre (især på de universiteter der i 2007 fik tillagt en ny opgave: Forskningsbaseret myndighedsbetjening), virksomheder, organisationer mv. I denne brogede, meget opdelte flok vil hver enhed naturligt søge at fremme især egne interesseområder. Overordnet koordinering samt uafhængig, kvalificeret sortering og afgørelse i regeringens eget regi er derfor absolut nødvendig.

En anden opgave bliver at deltage i den forskningsmæssige koordinering og arbejdsdeling mellem klimakonventionens 195 andre lande. 99,9 pct. af drivhusgasserne genereres uden for Danmark med Kina, Indien og USA som de største syndere. Det vil kræve en stor kvalificeret dansk arbejdsindsats i et internationalt miljø at få andre lande til at påtage sig en fair andel af klimakampen.

»Det er derfor svært at se, hvordan rådet kapacitetsmæssigt kan overkomme både de eksisterende og de nye opgaver, som beskrives i regeringens forståelsespapir.«


Den nye klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har ærligt indrømmet, at han endnu ikke ved, hvordan opgaven med klimakampen bedst angribes. Det er forståeligt, da ministeriet har gennemgået en betydelig strukturændring, hvor departementets arbejde koncentreres om ministerbetjening, og Miljøstyrelsen fra april 2019 er flyttet til et hovedkontor i Odense med 23 lokale enheder. Udflytninger medfører altid en midlertidig amputation af en styrelses viden.

I regeringens forståelsespapir med R, SF og EL er anført, at Klimarådet og andre eksperter skal involveres tæt for i 2030 at nå i mål med en reduktion på 70 pct. af drivhusgasser. Ligeledes at klimarådet skal bistå regeringen med at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.

Klimarådet blev lovfæstet i 2014 og består af en formand og seks medlemmer med bred ekspertise på et klimarelevant højt fagligt niveau i et specielt område. Rådets sekretariat har en chef og syv medarbejdere. Klimarådet har et hav af lovfæstede opgaver: status for Danmark, klimapolitik, analyse af omstillingsveje, højt prioriterede problemstillinger, anbefalinger og deltagelse i den offentlige debat. Hvert år udgives en publikation. I 2018 hed den: »Biomassens betydning for grøn omstilling«. Rådet har gjort et godt arbejde, idet medlemmerne udfører disse funktioner ved siden af, at de udfylder en hovedstilling i fagområdet. Det er derfor svært at se, hvordan rådet kapacitetsmæssigt kan overkomme både de eksisterende og de nye opgaver, som beskrives i regeringens forståelsespapir.

Faktabaseret politik

Der er absolut plads til kapacitetsmæssig forbedring af den eksisterende klimafaglige ekspertise og struktur for at opnå en klimakamp med kvalificeret faglig eksekvering.

Under verdenskrige har man tidligere været nødsaget til at tænke i nye baner med minimering af ressourceanvendelse og maksimering af genanvendelse i omfattende internationalt samarbejde. F.eks blandede Churchill sig altid i faglige afgørelser med politiske synspunkter og måtte derfor tidligt i Anden Verdenskrig knytte en personlig videnskabelig rådgiver til sig. Det var en dygtig, velanset professor, der senere blev ledende videnskabelig rådgiver for hele regeringen og leder af en afdeling af fagspecialister, der leverede aktuelle, relevante og akkurate data.

»En generel faglig styrkelse i klimakampen og en intern rådgiverfunktion af topkvalificeret videnskabelig ekspertise kunne med fordel etableres til støtte af de politiske ledere.«


Erfaringerne med denne direkte kvalificerede rådgivning ved videnskabelige og teknologirelaterede aktiviteter og politikker var gode og reducerede antallet af politiske fejlbeslutninger. Hans efterfølgere, som går under navnet »Government Chief Scientific Advisor« (GSSA), har stadig en betydende rolle som regeringens mest synlige videnskabelige ekspert. Mange engelske ministerier har desuden en »Chief Scientific Advisor« (CSA) til intern videnskabelig rådgivning. Disse CSAer samarbejder under ledelse af en GCSA om emner, der er højt profilerede og udfordrende for regeringen.

En generel faglig styrkelse i klimakampen og en intern rådgiverfunktion af topkvalificeret videnskabelig ekspertise kunne med fordel etableres til støtte af de politiske ledere. Politik er kun god politik, såfremt den er faktabaseret. Det gælder også i klimakampen.