Knæler dansk fodbold for identitetspolitikken?

Støtten til Black Lives Matter lyder jo smukt og ideologisk korrekt i mange danskeres øren. Men har man først åbnet sluserne for en uhæmmet politisering på stadion, har man mistet kontrollen over, hvilke politiske budskaber, der kommer på plakaten næste gang.

»Det kan umiddelbart virke sympatisk, at de danske landsholdsspillere forleden forud for kampene mod Belgien og England knælede i sympati med Black Lives Matter. Men dermed har landsholdspillerne nu i den bedste mening overtrådt en grænse, der gennem mere end 100 år har holdt det danske fodboldlandshold uden for unødvendige politiske konflikter (...),« skriver Hans Bonde. Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Stærke identitetspolitiske bevægelser fejer henover de vesterlandske samfund i disse år. Er det ikke alles pligt at protestere mod politivold mod sorte i USA? Det kan umiddelbart virke sympatisk, at de danske landsholdsspillere forleden forud for kampe mod Belgien knælede i sympati med Black Lives Matter. Men dermed har landsholdspillerne nu i den bedste mening overtrådt en grænse, der gennem mere end 100 år har holdt det danske fodboldlandshold uden for unødvendige politiske konflikter, hvorved det kunne stå som et samlingssymbol for alle danskere uanset politisk ståsted.