Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Kære forældre. Lad nu kritikken forstumme«

Grib de nye muligheder og kig på den nye folkeskole med et åbent sind. Den ønsker at højne jeres børns faglighed og sundhed, og det er da fantastisk.

Forældres kritik af heldagsskolen bør forstumme, mener kommunikationsrådgiver Maiken Liff Riise Andersen. Fold sammen
Læs mere

Jeg er ved at være træt af skolebrok. De seneste måneder har Facebook været ved at koge over med indlæg af forældre, der er utilfredse over, at deres børn skal gå i skole lidt længere hver dag til trods for, at børnene får tilbudt mere bevægelse, lektiecafé og flere fagtimer i den danske folkeskole, som prøver at forny sig til det bedre. Og det bliver ærligt talt lidt trættende at høre på, når man sidder i udlandet og betragter det hele på afstand.

Mig bekendt er det første skoleår under den nye skolereform først nu trådt i kraft, så det kan ikke være erfaringsbaserede udmeldinger, de mange forældre bygger deres utilfredshed på. Hvad er det så? Udfra, hvad jeg har læst mig frem til, så handler det bl.a. om, at lille Mads får mindre tid til legeaftaler og ikke kan komme til at spille fodbold kl. 16, men først kl. 17, fordi han skal passe sin skolegang med de føromtalte tiltag, der skal styrke ham på lang sigt. Det går ud over familiens planlægning, fordi Mads først er hjemme kl. 18.30, og familien plejer at spise aftensmad kl. 18.

Jamen, Herregud! Til gengæld er lektierne overstået i lektiecaféen (hvis der overhovedet er nogen, og hvis man har taget imod det gode tilbud), og måske har han endda lært mere i skolen.

Den nye folkeskole sørger for meget mere bevægelse for alle elever – også dem, som ikke går til sport efter skole, måske fordi der ikke er råd, måske fordi det logistisk ikke hænger sammen pga. to-tre andre børn, der også skal tilgodeses, eller måske har barnet bare ikke lyst.

Men børn har alle dage haft brug for motion, så det er da et særdeles positivt tiltag, at det nu bliver inkorporeret i så høj grad i folkeskolen, at det gavner alle børnene. Mere bevægelse er sundt og giver mere energi til hjernen og er med til at styrke indlæringsevnen, så det er da en gave til børnene, som forældrene burde tage imod med kyshånd! De bliver forhåbentlig både sundere og dygtigere i den nye folkeskole, og for at nå det hele, bliver de altså nødt til at være der lidt længere.

Jeg undres over, at der på forhånd er en så sønderlemmende kritik af skolereformen. Den har endnu ikke fået lov at bevise sit værd, så hvordan kan den være så styg?

Når man som jeg har børn i en amerikansk folkeskole og forklarer amerikanske forældre om den nye danske folkeskole og om danske forældres kritik af den (før den overhovedet er trådt i kraft), så er de ved at tabe næse og mund.

Her vil man give en arm og et ben for at få en lektiecafé, ja, bare for at få et frikvarter (fra 0.-5. klasse er der 30 minutters frikvarter pr. dag, hvis du altså ikke har glemt dine lektier derhjemme og derfor skal lave dem alle sammen om, mens de andre har frikvarter; fra 6. klasse er der nul (0) minutter!) Der er idræt hver 6. skoledag, så det er jo ikke engang én dag om ugen.

Der er ingen cykelstier, så børnene skal enten køres i skole eller køre med skolebus frem og tilbage, så heller ikke dér får de frisk luft og motion. Til gengæld har de mange fagtimer og mange lektier, som de selv må sørge for at lave efter skole, hvis de ikke har forældre, der kan hjælpe dem.

Lige fra børnehaveklassen, hvor man begynder som fem-årig, er der på vores børns skole lektier hver dag. Hver eneste dag mandag til torsdag. Hvis du gerne vil bestå dit klassetrin (ja, det gælder også 0. klasse), så skal alle lektier afleveres. Der er disciplin, der er respekt for lærerne og for de andre elever uanset kår, der er god opførsel, der er ro i klasserne og på gangene, og fagligheden er i højsædet.

Mine børns skole åbner kl. 8.00. Fra 8.- 8.30 er der Morning Work (morgenarbejde). Arbejdspapiret ligger klar på hvert barns bord, så de går i gang med det samme, de kommer ind i klassen. Ingen snak. Kl. 8.30 begynder fagtimerne kun afbrudt af frokost, fastlagte tissepauser og 30 minutters frikvarter. En eftermiddagssnack i form af medbragt frugt eller lign. indtages på et fastlagt tidspunkt – mens der arbejdes. Kl. 15:00 slutter skoledagen – og det uanset om du er fem eller ti år. Dagen er lige lang for alle.

Kl. ca. 15.45 er mine børn hjemme. Mine to seks-årige drenge, som har arbejdet med skoleting siden kl. 8.00 om morgenen, bliver hjulpet i gang med deres lektier i både engelsk og matematik, og min otte-årige datter, som har lavet skolearbejde i lige så mange timer, bliver hjulpet med sine lektier i engelsk, matematik og videnskab. Skoledagen er derfor ikke helt slut endnu. Lektierne skal jo afleveres den efterfølgende dag.

Når lektierne er overstået, er det tid til sport. Sportsaktiviteter begynder typisk kl. 17.30 eller senere. For skolen og lektierne kommer først. På de dage, hvor børnene skal til sport, bliver aftensmaden indtaget lidt hurtigt, men det går alligevel, alt sammen.

Mine børn lider ingen nød. De beklager sig ikke mere end andre. De lærer utroligt meget i skolen, de er fokuserede og har en høj arbejdsmoral ift. deres skolearbejde, for det er det, de har lært; det er det, de kender. De går til sport, de får sund mad, og de har gode venner. Legeaftaler er der tid til på enkelte hverdage, hvis der ikke er sport, og hvis lektierne er overkommelige og relativt hurtigt overstået, og ellers foregår det i weekenderne. Men det er sådan vores hverdag ser ud, og vores børn stortrives. Og vi trives som forældre. Betingelserne er, som de er. Og det er ingen skade til, at de lærer, at de skal være arbejdsomme, hvis de vil lære noget og blive til noget.

Det ville da være fantastisk, hvis mine børn havde idræt i skolen hver dag. Eller flere frikvarterer. Det har de bare ikke. Og det ville være endnu bedre for de børn i mine børns klasser, som ikke kan gå til sport (og som vi støtter med mad i weekenderne, så de får mad syv dage om ugen), fordi forældrene ikke har et økonomisk råderum, der gør det muligt. Tænk, hvis de også kunne få bare 30 minutters bevægelse hver dag, hvis skolen blev gjort 30 minutter længere? Jeg tror ikke, der ville komme én eneste klage. For det er skolen, der kommer først, og den bakker man op om. Og det er det, der er hele pointen.

Jeg mener ikke, at den amerikanske måde at gå i skole på nødvendigvis er bedre end den danske, den er bare anderledes. Men hele indstillingen og opbakningen til skolen og til måden at drive skole på er en afgørende forskel mellem forældre i Danmark og USA.

Kære forældre. Lad nu kritikken forstumme. Vær omstillingsparate. Grib de nye muligheder og kig på den nye folkeskole med et åbent sind. Den ønsker at højne jeres børns faglighed og sundhed, og det er da fantastisk. Glæd jer over alt det, den gør for jeres børn.

Og hvis Mads så må vente med en legeaftale til på lørdag og må nøjes med en rugbrødsmad med leverpostej, fordi han kommer sent hjem fra fodbold, så går det nok også endda. Vi har også (til tider meget) lange dage, men hverken rugbrød eller leverpostej, og vores børn har det nu meget godt på trods.